Brug denne kategori til at tale om digitale såvel som analoge tv-tunere, samt andet modtageudstyr

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af wiesel
#273426
Mine forældre har 2 TV. Et Samsung 55KS8005 og et Samsung 46F8005. Min mor optager rigtig meget, og vil gerne kunne gemme og se optagelserne på begge fjernsyn. Jeg søger derfor efter en løsning hvor der kan optages til en NAS, og klienten til at skulle optage/se optagelserne skal gøres via Apple TV 4K.

De har Fibia (Waoo) og får deres tv via nettet som så konverteres til dvb-c i modemboxen fra fibia. Jeg havde i forvejen planlagt at købe en NAS til dem, som skulle bruges til deres film og afspilles via Infuse på Apple TV.

Har pt. kig på en Synology DiskStation DS118.

Mht. software til at optage, så er jeg faldet over TV Mosaic, som er ny videreudvikling af DVBLink. Deres software understøtter DS118, samt at de har apps til Apple TV og iPhone/iPad.

Har kig på en HDHomeRun EXPAND som tuner, da den skal være netværks baseret (har ikke antennestik i nærheden af hvor NAS skal stå).

Mit spørgsmål er så nu om der findes nogen bedre løsning end det jeg selv er kommet frem til? De har allerede Apple TV, så skal kun ud købe en NAS samt HDHomeRun som jeg vil prøve at finde brugt. Det vigtigste er at det skal være brugervenligt, og når først det er sat op så kører det bare.