Brug denne kategori til at tale om digitale såvel som analoge tv-tunere, samt andet modtageudstyr

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#105956
Jeg har for længe siden anskaffet en AGK Easy Grabber for at overføre mine personlige VHS optagelser til DVD. Det har bare slet ikke fungeret hverken med Windows XP eller Windows 7. Jeg har så prøvet at overføre optagelser fra kassettebånd, hvilket virker, men der er ingen mulighed for at justere lyden, og der kommer udefra kommende lyd med på overførslen, som går gennem USB kablet fra min kassetteafspiller til min notebook. Findes der andre muligheder for at overføre VHS og kassette optagelser til min PC?
Af Akyhne
#109709
Det absolut nemmeste er at låne dig frem, eller investere i en harddisk recorder. De fås oftest med DVD afspiller/optager.

Slut HDD recorderen til dit tv, tilslut VHS'en, optag via scart eller lignende.

Mange HDD recordere tillader også simpel videoredigering - du kan klippe scener ud du ikke ønsker.

HDD recorderen kan du så bagefter bruge som DVD afspiller, som pausefunktion på dit tv, o.s.v

Med hensyn til eksterne AV optagere der kører via USB - de er sjældne gode, da de ikke har en hardwarechip til at encode videoen - det skal din processor i din bærbare løse.
Nu har du så åbenbart kun en bærbar, så et MPEG-kort til en stationær er nok ikke en mulighed. De koster dog også hurtigt det samme som en billig HDD recorder, hvis kvaliteten skal være i orden.
Brugeravatar
Af Blomsterpigen
#109730
Umiddelbart lyder en HDD optager som det mest praktiske, da jeg alligevel er på udkig efter en, men jeg var ikke klar over, at denne mulighed fandtes til overspilning af video.

Med de problemer jeg har haft med min Easy Grabber, vil jeg ikke prøve den slags udstyr igen. Jeg har en stationær PC, men den er så gammel og langsom, at jeg tvivler på, at det kan betale sig at sætte noget i den.

Tak for rådene begge to.
Af Akyhne
#109750
Ifølge manualen kan din AGK Easy Grabber godt køre i Vista. Men da den er softwarebaseret, kræver den en minimum Pentium 1,7GHz processor.
Me hensyn til lyden, kunne det være din microfon i din bærbare der er konstant aktiveret.
Brugeravatar
Af Blomsterpigen
#109752
Min gamle PC kører på XP og min bærbare på Windows 7. Med hensyn til lyden tager jeg et kig om det er grunden til at lyde udefra kommer med på optagelserne.
Af bleze
#109758
Sikker på at en harddisk optager virker til formålet? Macrovision er netop lavet for at hindre dette...
Af Akyhne
#109765
Jeg har i hvertfald ikke haft problemer. Drejer det sig om private optagelser, er det slet ikke et problem.
Brugeravatar
Af Blomsterpigen
#109766
Det er private optagelser, og det er derfor jeg vil overføre dem. Alt andet kan man næsten købe på DVD nu.