Til snak, tips og diskussion om kalibrering af TV og monitors.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af mejersken
#40442
Hej

For noget tid siden købte jeg en Sony 26T3000 og spyderTV.

Efter at have brugt et gratis kalibreringsprogram (HCFR), har jeg fundet ud af at farverne er lidt forskudt, så det er nødvendigt at justere farvebalancen for at få mere korekte farver. :)

Desvære kan farvebalancen kun ændres ved hjælp af et NTSC farvesignal

Så mit spørgsmål er om det kan betale sig at ændre farvebalancen på et NTSC farvesignal når jeg normalt bruger Pal.

og hvis det kan, hvodan får jeg fodret fjernsynet met et NTSC signal ??
- jeg har prøvet at sætte en NTSC DVDèn fra datacolor i min Ps3 og Kiss dp 558, uden at få adgang til farebalancen. :(
Af bantam
#41163
Hvis du med "farverne er forskudt" mener, at sekundærfarverne (cyan, magenta, gul) ikke ligger iflg. standarden i gamut'en (CIE-diagrammet), er det normalt HUE eller TINT (i nogle TV kaldes kontrollen noget i stil med "NUANCE"), der kan korrigere problemet.

Desværre virker det kun for et NTSC-signal, som du selv siger - og det har ingen virkning, når du fodrer TV'et med et PAL-signal. Det skulle meget nødigt fungere således, at et NTSC-signal kan fungere som en bagdør til at stille på PAL-farvedekoderen.

Når jeg læser dit indlæg, er jeg dog lidt i tvivl om du i virkeligheden taler om hvidbalancen (forholdet mellem primærfarverne (rød, grøn og blå)) afbildet som et forløb fra 0% hvid til 100% hvid.

Hvis dette er tilfældet er det ikke HUT/TINT, der skal bruges til at påvirke balancen (selvom den har en indvirkning - men igen kun for NTSC): I stedet skal bruges RGB gain/bias. Disse er sikkert kun tilgængelige fra service-menuen.

Hvis du derimod mener, at primærfarverne ligger forkert i CIE-diagrammet (i hjørnerne af trekanten), har du nok ikke mulighed for at gøre meget andet end at ændre på gamut-indstillingen, hvis den findes: Typisk hedder den noget i stil med "COLOUR SPACE".

Derudover kan du justere mætningen, som gerne hedder noget i stil med "COLOUR" eller "SATURATION" for at få den røde farve på plads (så bliver den gule typisk også mere korrekt).
Af mejersken
#41222
Tak

Det er sekunder farverne der, der er mest forskudt.

og det er HUE jeg gerne vil ændre på.

Desvære forstår jeg ikke service menuen (ved godt man ikke skal pille der, men jeg skulle lige ind og kigge)

Der er ikke umiddelbart nogen RBG bias og gain, til at rette på primær farverne
Af bantam
#41224
Så er der nok ikke så meget du kan gøre, ud over:

1. at ændre farvetemperaturen til VARM (hedder måske VARM2 - kontrollér med din sensor, hvor rød, grøn og blå rammer tættest på at ligge oven i hinanden i hvidbalancen).

2. at ændre på COLOUR SPACE, hvis den findes, således at gamut'en/trekanten passer bedst muligt med PAL-standarden (formoder det er den du trimmer ind efter).

3. at ændre på mætningen med COLOUR (eller hvad den nu hedder) for at få den røde primærfarve på plads i gamut'en.

4. at stille på GAMMA, hvis den findes i menuen, så du får det mest mulige vandrette gamma-forløb i HCFR.
Af mejersken
#41283
Tak for rådene.

Dejligt at nogen ville komme med forklaringer til de forskellige begreber.

Men jeg syntes det er lidt er pudsigt at spyder softwaren bruger et blåt billede til at regulere mætningen (colour), når du skriver at den bruges til den røde primærfarve.
Af bantam
#41285
Jep - jeg er enig i din undren - men som udgangspunkt kan man jo vælge at justere COLOUR-indstillingen på baggrund af en vilkårlig farver.

Det er således, at vi ikke er så følsomme overfor afvigelser i den blå farve (det er bl.a. derfor mange skærmfabrikanter slipper afsted med at overstyre den blå for at få en "hvidere hvid").

Til gengæld ser vi nemt problemer med f.eks. hudfarver, som indeholder meget rød. Du kan se på farve-gamut'en (trekanten med primær- og sekundærfarverne), at hvis du ændrer den røde, ændres den gule som udgangspunkt også. Hudfarverne ligger i området omkring rød og gul og nedad.

Når du ændrer på COLOUR-indstillingen vil du kunne se, at den røde flytter sig meget (det gør den grønne måske også - og i mindre grad den blå).

Det er vigtigt at bemærke, at COLOUR-indstillingen ikke ændrer på hvidbalancen i et korrekt konstrueret TV.