Til snak, tips og diskussion om kalibrering af TV og monitors.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Beatwolf
#272855
Har netop fået kalibreret et C8 i 55" hos Power. Gav 500,- for det så jeg tænkte, at for 500 kan man vel ikke gå helt galt i byen.

Så vidt jeg kan se er der brugt SpectraCAL og de har ladet TV'et være tændt i 6 timer inden de foretog kalibreringen.


Er det et OK resultat, eller hvad siger I?
Vedhæftede filer
kalibrering_Redacted_Page_5.jpg
kalibrering_Redacted_Page_5.jpg (446.38 KiB) Vist 8102 gange
kalibrering_Redacted_Page_4.jpg
kalibrering_Redacted_Page_4.jpg (505.04 KiB) Vist 8102 gange
kalibrering_Redacted_Page_3.jpg
kalibrering_Redacted_Page_3.jpg (506.67 KiB) Vist 8102 gange
kalibrering_Redacted_Page_2.jpg
kalibrering_Redacted_Page_2.jpg (284.86 KiB) Vist 8102 gange
kalibrering_Redacted_Page_1.jpg
kalibrering_Redacted_Page_1.jpg (403.13 KiB) Vist 8102 gange
Af Kobos
#272869
Hejsa,

umiddelbart ser det fint ud. Men det vigtigste er vel om du er tilfreds med resultatet?

Nogle af de her ting kan være ret subjektive, så hvis du kan lide hvad du ser er alt vel godt?

Har selv lige købt et C8 i Tyskland (venter stadig på det pga. møgsløve DHL i Tyskland..)
Vil gerne høre dine erfaringer med det.
Brugeravatar
Af Blackspot4200
#272878
Ej det ser bestemt ikke fint ud, jeg er ked af sige det, men lige i det her tilfælde der har Powers kalibrering gjort billedet mindre korrekt end da det kom fra fabrikken.

Hvis vi kigger på Flatpanels egen test af LG C8, så kan vi se af på billedet:

Før Kalibrering (ISF SDR):

https://imgur.com/a/qvXPVIQ

Gråtoneskalaen har en lille smule overskud i den røde farve, mens primær og sekundær farver ligger meget fint og næsten spot-on i rec.709 farverummet, med dE afvigelser på max 2,5 cirka.

På rapporten fra Power som du har uploadet der ser gråtone skalaen fint ud med en dE afvigelse på max 1.34 og det er ganske fint, men til gengæld så ligger primær og sekundær farver ret langt fra reference med dE afvigelser fra 3,5 og op til næsten 8 ! det er direkte forkerte farver !

Det er så forståeligt nok da de har sat farverummet til udvidet (den skal stå på Auto), hvilket betyder skærmen tvinger alle farver ud i DCI-P3 farverummet med høje afvigelser til følge.

Hvad der er endnu værre som rapporten ikke viser, det er at når den 100% mættede farve tracker så forkert, så vil overgangen fra hvid og ud til den 100% mættede farve være helt skæv ! de såkaldte saturation points (f.eks 25% rød - 50% rød - 75% rød osv.) de vil ikke længere følge den normale "kurs" og derfor vil de også være ret langt fra referencen, det vil betyde at mange farve toner ikke er korrekte, eksempelvis hudtoner osv.

Når en skærm som C8 har så fine kalibrerings håndtag til rådighed, så er ovenstående resultat langt fra acceptabelt set fra mit synspunkt.
Brugeravatar
Af Blackspot4200
#272880
Sæt farverummet til Auto, herefter så skift til en anden HDMI indgang, gå ind under hvidbalancen og tjek om værdierne her også er kopieret med, der skal nemlig trykkes kopier til alle input inde under hvidbalance også for at alle værdier følger med.

Vær opmærksom på at skærmens indbyggede smart system (WebOs) behandles som sit eget input, derfor åben f.eks Youtube eller Netflix og kontroller at ændringer i hvidbalancen også er kopieret ind her.
Af Beatwolf
#272884
Mange tak for jeres input. Desværre havde jeg lidt frygtet at de ikke rigtig kan finde ud af det i Power....så er det jo ligemget om det er billigt hvis de bare kalibrerer det til noget dårligere end da det kom fra fabrikken. Derudover har jeg også opdaget et lille hak og en ridse i min skærm, så jeg må ned til Power i dag og få et nyt. Og det bliver uden kalibrering hvis muligt, så kan det være jeg skal have dig ud Blackspot4200 :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#272902
Jeg er enig i evalueringen af kalibreringen. Det er ikke godt nok. Derudover, så er det ofte problematisk hvis man retter på gråtonerne i de lave trin via menuen, da det historisk set har været en kilde til piaterization i de flydende overgange. Som Rasmus' graf viser, så burde det slet ikke være nødvendigt at rette på den røde i de mørke toner, da den ligger fint hvis man bare vælger den korrekte profil som udgangspunkt. De har blindt skruet på den profil, de har fået instrukser på at bruge - det er bare ikke den mest korrekte fra starten.
Af Beatwolf
#272932
Tak for dit input også Torben. Det jeg lagde mærke til før, var et lidt for grønt billede. Men måske bare noget jeg bildte mig ind.
Jeg var hos Power og få et nyt TV, da der som sagt var en mindre skade på det andet. Denne gang fik jeg dog et uden kalibrering. Jeg vil prøve at se hvor langt jeg kan komme med jeres indstillinger indtil videre. Skal lige vende mig til LG brugergrænseflade, kommer fra et Panasonic C7 fra 15, og må siges at LG's tilgang føles noget mere moderne og flydende. Syntes faktisk magic remote fungerer ganske godt...
Af Aliaz
#273011
Rammer technicolor profilen ikke temmelig meget præcist? Jeg har valgt bare at bruge den på mit 65 B7V. Billedet ser fremragende ud. Jeg er meget tilfreds.
Af Beatwolf
#273292
Blackspot4200 skrev:Jo det gør den :)
Hvad tager du for en kalibrering af et C8 i københavnsområdet? Og hvor mange timer anbefaler du at TV'et har på bagen før det kalibreres?
Af Bull
#306000
Kobos skrev: 15. jun 2018, 11:59 Hejsa,

umiddelbart ser det fint ud. Men det vigtigste er vel om du er tilfreds med resultatet?

Nogle af de her ting kan være ret subjektive, så hvis du kan lide hvad du ser er alt vel godt?

Har selv lige købt et C8 i Tyskland (venter stadig på det pga. møgsløve DHL i Tyskland..)
Vil gerne høre dine erfaringer med det.
Ved godt det er et gammel opslag.. Men ville lige høre hvor i Tyskland du købte dit tv og om du har haft noget bøvl med det osv.. Og om der er nogle forholds regler man skal tage ved køb af tv over grænsen