Til snak, tips og diskussion om kalibrering af TV og monitors.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af torkR
#144747
Hej alle.

Går og venter på at modtage 50VT30 og ville høre om man må kalibrere det (med de instillinger fra anmeldelsen her på siden) fra første dag? Eller skal fjernsynet køres til først?

På forhånd tak!

tR
Af THM
#144749
det må du gerne...
det er hvis du vil ha foretaget en prof kalibrering det er en god ide at vente...
Af torkR
#144776
Kanon!

Tusind tak for hjælpen :)
Af KRM
#146155
Hej på tråden

Jeg har endelig taget mig sammen og udskifter mit 16 år gamle B&O tv, med et Pansonic 65VT30. (skulle komme om 1 uge)
Jeg vil godt invisterer i en prof. kalibrering, men kan ikke finde nogen på nettet, der udføre det. Der er et gammel link til en medarbejder fra Tape Connection, men de har vidst været lukket. Kan et Panasonic Center lave en prof. kalibrering ?

Hvor mange timer skal tv´et have kørt, før man man ofre en kalibrere ?

Er den automatiske kalibrering tv´et selv kan udføre, med dertil hørende udstyr, noget værd ? har aldrig set test af det.
Af bantam
#146186
KRM skrev:Hej på tråden
Hvor mange timer skal tv´et have kørt, før man man ofre en kalibrere ?

Er den automatiske kalibrering tv´et selv kan udføre, med dertil hørende udstyr, noget værd ? har aldrig set test af det.
Jeg er netop i gang med at måle ældning på et 55VT30 (jeg har om kort tid et par måledata for de første 300 - 500 timers drift af TV'et). Disse data vil være en indikator for, hvornår det tidligst giver mening at kalibrere TV'et.

Jeg er ikke overbevist om, at den indbyggede feature, som virker sammen med CalMAN, i praksis vil give et bedre resultat end en manuel kalibrering - og under alle omstændigheder involverer det ret dyrt måleudstyr, testgenerator og software, der skal tilsluttes TV'et. Jeg er dog meget interesseret i at høre og evt. se resultatet af en sådan automatisk kalibrering - og gerne for at kontrolmåle og vurdere.
Af KRM
#146207
CanMAN´s udstyr laver, i følge Rasmus tråd om emnet, testen på 2.5 minutter og koster 600 Euro. Han skriver, at han mener det er bedre end hvis en nybegynder selv prøver med rette udstyr.

Det lyder jo ret besnærende at have udstyr, man kan hive frem hvis man flytter tv´et, kan lave dag/aften indstillinger eller bruge med jævne mellem ved ældning af tv´et. De forære dog ikke udstyret væk.

Da jeg ikke kan finde nogen udbyder, der laver professionelle kalibreringer hjemme hos en selv, er valget vel mellem CalMAN´s grej eller købe et konkurerende, men måske billigere produkt, og lege med det.

Inden man invisterer kunne det være rart, at vide hvor langt THX-profilen og Rasmus´es kalibrering ligger fra egen kalibrering med prof-grejet hjemme. 90, 95 eller 98% ??

AVForum.com er meget imponeret over hvor godt man kan kalibrere VT modellerne, og deres kalibrerings-resultat ser umiddelbart bedre ud en Rasmus´es. aner dog ikke hvilket udstyr de bruger, eller hvor dygtige de er.

Er spændt på at høre hvornår du mener man skal begynde kalibrering.
Af bantam
#146274
Om alt går efter planen, skal jeg måle ældning på det nævnte 55VT30 i aften. Når jeg har kigget på måledata, og såfremt de giver mening, kan jeg sige lidt mere om, hvornår man tidligst bør investere i en professionel kalibrering - altså hvornår ældningskurven er tilstrækkeligt fladet ud, så ledes at f.eks. hvidbalancen ikke ændres synligt i nær fremtid.

Hvis man selv kan kalibrere systemet, kan man naturligvis gå i gang med det samme man modtager TV'et - man skal blot forvente, at skulle gentage proceduren oftere i starten af TV'ets drifttid, da ældningskurven er stejlere i starten.

Med lidt held vender jeg snart tilbage med mere...
Senest rettet af bantam 29. aug 2011, 17:25, rettet i alt 1 gang.
Af Fredtoft
#146302
KRM skrev:CanMAN´s udstyr laver, i følge Rasmus tråd om emnet, testen på 2.5 minutter og koster 600 Euro. Han skriver, at han mener det er bedre end hvis en nybegynder selv prøver med rette udstyr.

Det lyder jo ret besnærende at have udstyr, man kan hive frem hvis man flytter tv´et, kan lave dag/aften indstillinger eller bruge med jævne mellem ved ældning af tv´et. De forære dog ikke udstyret væk.

Da jeg ikke kan finde nogen udbyder, der laver professionelle kalibreringer hjemme hos en selv, er valget vel mellem CalMAN´s grej eller købe et konkurerende, men måske billigere produkt, og lege med det.

Inden man invisterer kunne det være rart, at vide hvor langt THX-profilen og Rasmus´es kalibrering ligger fra egen kalibrering med prof-grejet hjemme. 90, 95 eller 98% ??

AVForum.com er meget imponeret over hvor godt man kan kalibrere VT modellerne, og deres kalibrerings-resultat ser umiddelbart bedre ud en Rasmus´es. aner dog ikke hvilket udstyr de bruger, eller hvor dygtige de er.

Er spændt på at høre hvornår du mener man skal begynde kalibrering.
Udgangspunktet for at finde danske ISF certificerede kalibreringsteknikere er ISF's hjemmeside:

http://www.imagingscience.com/dealers.p ... ch=Denmark

De fleste af udbyderne er ikke længere aktive (eller kalibrerer kun udstyr de selv sælger), men skader ikke at kontakte dem. Sidst jeg checkede Udfører Otto J. stadig kalibreringer i det jyske, og jeg vil mene at både CSN teknik og Mason Audio (ligesom undertegnede, hvis tiden tillader det) er aktive på Sjælland. Sidstnævnte tilbyder også en billigere autokalibrering af Pana plasma ifølge hans hjemmeside.

Hvad angår Spectracals autokalibreringsfunktion, som virker med Panasonics plasmaskærme, så er det mest interessant på de skærme som tilbyder 10-punkts hvidbalancejustering, særligt VT30. Det er mit indtryk at Hi-Fi Klubben og en række Panasonic centre planlægger at tilbyde autokalibrerede skærme som tilkøb i løbet af en overskuelig tidsperiode, sikkert for en acceptabel merpris. Om de vil lave kalibrering fra andre forhandlere ved jeg ikke.

Tag dog ikke fejl: Autokalibrering er en smart og velfungerende hjælp til at nå en hurtig balancering af hvidbalancen. Af den årsag er det er brugbart værktøj når man laver en professionel kalibrering. Der er dog langt fra tale om nogen hellig gral i form af en "hjemmekalibrering" som kan konkurrere med en professionel ditto (bemærk at jeg mildest talt ikke er upartisk i spørgsmålet).

Der ligger mange trin i en kalibrering udover blot balancering af hvidbalance, som CalMan ikke hjælper med. Endvidere har de endnu ikke fået CMS kalibrering til at virke ordentligt med autokalibrering (der er for mange afhængigheder).

Endelig skal man heller ikke ignorere at selv ved et perfekt målt resultat er dette aldrig bedre end måleinstrumentet og signalgeneratoren. Sandsynligheden er stor for at størstedelen af de som vil udbyde autokalibrerede skærme vil kalibrere dem med Spectracals X2 colorimeter, som ikke er et referenceinstrument, og på baggrund af et HDMI signal fra en PC, som ikke kan sende et YCbCr-signal og derfor vil bypasse farvedekoderen i TV'et (og i værste fald sende PC-levels). Det behøver ikke være en dealbreaker, men det er desværre endnu et af de tilfælde hvor man mere eller mindre får hvad man betaler for.

Bortset fra det, så er det en imponerende funktion, og som Rasmus har beskrevet, tager det ikke meget over et par minutter at nå ned på dE under 1.

Og hvor tæt kommer man så på?
Baseret på mine erfaringer med VT30, så er hvidbalancen faktisk (modsat et par af de billigere modeller) rigtig fornuftig i THX mode, så en helt arbitrær vurdering vil være at THX får dig 90% af vejen, mens en fornuftigt udført autokalibrering giver 95%.