Debat af skærmeteknologi, nutidens såvel som fremtidens. LCD, plasma, OLED samt HD, 4K, 8K, HDR mm.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Ourania
#47082
Jeg har nu sidder og læst herinde, og PX80 ser man jo mange steder. Jeg har bare ikke helt forstået det med opløsningen. TV'er har ikke 1080p opløsning, men understøtter 1080p/24p. Vil det sige at hvis man giver den et 1080p signal, så viser den fuld opløsning, eller hvad er det lige den gør? Og kan man se forskel på billedet (når man KUN taler opløsning) på et tv med 1080p og et uden (som f.eks. 42" PX80)?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#47087
PX80 har opløsningen 1024x768 eller 1024x720 afhængigt af om du ser på 42" eller 37" modellen. Dette svarer til at den har en "native" opløsning i overensstemmelse med 720p formatet.

1080p er på 1920x1080 punkters opløsning og når der skrives at PX80 kan afspille dette format, så betyder det at skærmens input kan modtage signalet hvorefter elektronikken inde i skærmen nedskalerer 1920x1080 punkter til 1024x768 (eller 720) punkter. Da skærmen ikke har nok fysiske punkter til at vise 1920x1080, så kan den ikke vise et fuld HD signal i fuld opløsning.

Derudover angiver 1080p24 blot at skærmen er i stand til at afspille eksempelvis BluRay film ved den billedfrekvens på 24 Hz, som filmen er optaget i. Normalvist så kører et TV jo ved 50 Hz (100 Hz i dette tilfælde, men den viser blot alle billeder 2 gange) da PAL signalerne, der kommer ind via antennestikket, er på 50 Hz. Skærmen kan altså skifte sin opdateringsfrekens så den passer med en BluRay film.

Om du kan se forskel på fuld HD og "alm" HD afhænger af hvor tæt du sidder på skærmen. Det kan du læse mere om her:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1184685511
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#47088
Du skal skelne mellem visning og modtagelse. Mange Tv kan i dag "vise" et 1080p billede, fordi panelet har opløsningen 1920x1080 (1080p). At det så slet ikke er garanti for god billedkvalitet, er en anden snak.

Hvis du derimod har et Tv, som benytter et panel med en lavere opløsning end 1920x1080 (1080p), vil indkommende 1080p signaler bliver "nedskaleret", så de passer til Tv'ets faktiske opløsning. Det sker helt automatisk og er således ikke noget du bemærker. Det kan naturligvis ikke vise 1080p billedet med alle pixels, da det er en fysisk umulighed.
Så hvis du f.eks. modtager et 1080p signal på en skærm med opløsningen 1366x768, vil 1080p signalet blot ændres til et 1366x768 billede, eller det man også ser omtalt som 768p enkelte steder.

24 Hz er derimod noget helt andet. Det angiver, at Tv'et kan modtage - og som regel vise - Blu-Ray film i det rigtige format. Film optages i dag med 24 billeder i sekundet, og derfor er det en fordel at gengive dem igen ved 24 billeder i sekunder (24 Hz), for at undgå hak i billedgengivelsen.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#47092
Hahaha! Jeg sidder og holder øje med hvor du er på siden via admin-modulet og så snart du begynder at skrive en besked trykker jeg på "Udfør" på mit eget præfabrikerede indlæg 8)
Af Ourania
#47130
Hehe... jamen det er bare super. Jeg har alligevel brug for at læse ting 2 gange for at fatte dem helt ;) Men det var nu også som jeg regnede med, jeg vidste dog ikke det med de 24Hz. Undrede mig bare over at de fleste tilsyneladende var ligeglad med at PX80 ikke var 1080p.
Af Consulten
#47146
Orania skrev:Undrede mig bare over at de fleste tilsyneladende var ligeglad med at PX80 ikke var 1080p.
Det er vi så også nogen, der ikke er. ;)

Hvis du ser en PX80 umiddelbart ved siden af en PZ85, så er du ikke i tvivl om, hvilket af de 2, der har det bedste billede. :)

Jeg valgte klart PZ85'eren, men der er delte meninger om, hvormeget afstanden til tv'et betyder i denne sammenhæng.

...og så er der jo også lige prisforskellen. :D
Af nielsofrederiksen
#47147
og så forskellen på panelerne selvfølgelig...
Af Ourania
#47161
Consulten skrev:
Orania skrev:Undrede mig bare over at de fleste tilsyneladende var ligeglad med at PX80 ikke var 1080p.
Det er vi så også nogen, der ikke er. ;)

Hvis du ser en PX80 umiddelbart ved siden af en PZ85, så er du ikke i tvivl om, hvilket af de 2, der har det bedste billede. :)

Jeg valgte klart PZ85'eren, men der er delte meninger om, hvormeget afstanden til tv'et betyder i denne sammenhæng.

...og så er der jo også lige prisforskellen. :D
Jeg har også på fornemmelsen at jeg godt ville kunne se forskel når vi kommer over de 40", men det finder jeg jo nok ud af :)

Tak for svarene i hvert fald.