Debat af skærmeteknologi, nutidens såvel som fremtidens. LCD, plasma, OLED samt HD, 4K, 8K, HDR mm.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#319476
Halløj halløj.
Jeg er ejer af et lækkert ældre Oled C7 55" i dag, men kigger lidt efter et større tv da vi skal flytte inden længe :)

Jeg er lidt på udkig efter Samsung denne gang, men kan se der står de ikke understøtter Dolby Vision.
Så er mit spørgsmål:

Hvad med de film, serier osv på netflix som understøtter DV, vil de bruge HDR i stedet?
Eller vil de bare blive afspillet i alm kvalitet ?

Jeg håber i forstår hvad jeg mener med spørgsmålet, da jeg nok ikke helt bruger de korrekte betegnelser :)
#319480
Dalgaard87 skrev: 24. sep 2020, 21:55 Halløj halløj.
Jeg er ejer af et lækkert ældre Oled C7 55" i dag,

Jeg er lidt på udkig efter Samsung denne gang,
Jeg har ikke svar på dit spørgsmål, men er selv på udkig efter nyt TV. Mange tråde herinde kommer ofte ind på Oled vs Qled osv... en genganger er så en gang Oled altid OLED, så nu er mit spørgsmål hvad der får dig til at kigge den anden vej??
#319499
Ærlig talt, prisen :)

Jeg har været meget tilfreds med mit C7 oled, men vi akal flytte i hus med en ret stor stue.
Den stue vil jeg gerne have skærmet af i den ene ende og lavet til "biograf" med et minimum 75" tv, men gerne 80+.

Og så har jeg været træt af, at LG altid er ufattelig lang tid om, at få udgivet diverse apps til deres WebOS. Hvor det virker som om Samsung har haft dem alle fra dag 1.
Men hvis jeg havde råd til OLED i 75-85 tommer, så havde jeg selvfølgelig købt sådan et igen
#319500
Vær opmærksom på, at der også er huller i Samsungs app-katalog. Se hvilke apps der findes til de forskellige TV-platforme her: Guide: Streamingtjenester, TV-platforme & apps

DRTV er stadig ikke at finde på Samsung 2020 TV (selvom den er på de andre). Det er ikke min opfattelse, at Samsung er meget hurtigere til at få nye apps på deres platforme. Hvis dette er en faktor for dig, så vil jeg helt afgjort anbefale Apple TV 4K (eller den kommende version, der rygtes på vej). Meget bedre TV-platform og med bedre app-udvalg og højere app-kvalitet.
#319501
Det skal siges, at alle de apps jeg skal have endelig ER kommet til LG.
Jeg var ikke klar over at Samsung ikke har DRTV endnu, det troede jeg de havde haft længe. Den er næsten først lige kommet til LG nemlig.
Så det er ikke den største faktor lige pt når det hele endelig er kommet.

De mangler faktisk kun Dplay, som jeg er lidt interesseret i, for deres true crimw docs
#319503
Samsung har DRTV på Tizen-platformen, men app'en er bare ikke at finde på 2020-generationen. Hvert år skal apps tilsyneladende godkendes på ny. DRTV manglede også på Samsung 2019-modellerne ved lancering, selvom den var på 2018-modellerne m.fl.

Desværre administreres mange Smart TV ikke rigtig som platforme. Nærmere brugerflader, der opdateres årligt.

Ligesom på din LGs webOS, så opdaterer Samsung heller ikke Tizen efter køb.
#319504
Men ellers har jeg været fuldt tilfreds med mit LG. Jeg købte først et SONY Oled, mener det hed A1 eller A9 dengang i '17, men der byttede jeg efter en uge til C7 i stedet.
Sony's var simpelthen for langsomt, bare at skrue op og ned i volume var ulideligt. Alt for lang tid om at reagere dengang, så købte LG C7 i stedet