Debat af skærmeteknologi, nutidens såvel som fremtidens. LCD, plasma, OLED samt HD, 4K, 8K, HDR mm.
Brugeravatar
Af George1
#303972 Selv eksperter kan vel kun komme med deres bedste bud, synes dog fælles for faktisk samtlige påstande er at burn in vil være væsentlig reduceret/minimeret👍
Hvordan det bliver når flad svinet er klar, er spændende må håbe det lever op til alt det positive der bliver sagt/skrevet.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#303973 Vi krydser fingre for, at QD-OLED kan forbedre ydelsen på det punkt. En ting skal man dog nok forberede sig på: Heller ikke QD-OLED bliver en perfekt skærmteknologi :) LG Display og TCL/CSoT arbejder på lignende løsninger til at kombinere OLED med QD. Det betragtes generelt som næste fase sammen med microLED, der ligeledes kan kombineres med QD.
Af Globulus
#303974
Rasmus Larsen skrev:Omvendt så er blå stadig den OLED med hurtigst halveringstid. Når blå ældes så vil rød og grøn muligvis ældes i samme tempo (pga. blå OLED bruges bag QD-lagene, der konverterer til rød og grøn). Man får givetvis mere ensartet ældning, men selvom man så undgår burn-in (der er uensartet ældning i hhv. rød, grøn, blå), så vil lysstyrken formentlig falde hurtigere.


Det bliver nok lidt a la den udvikling man har set på batterier på mobiltelefoner: Enhver reduktion i strømforbrug er gennem mange år blevet benyttet til at gøre batteriet mindre/tyndere for at telefonen kunne gøres tyndere. Eller ydelse er ganske enkelt øget med samme størrelse batteri. Dermed er batterilevetiden forblevet den samme (ca. en dags brug) på trods af at man sagtens kunne have strøm til et par dage. Der er dog nogen, der rent faktisk tilbyder modeller med større batterier.

På samme måde kunne man forestille sig, at forbedringer i BI-resistens ved en given lysstyrke blot vil blive udnyttet til at tilbyde en kraftigere lysstyrke/bedre HDR-gengivelse, hvormed man et stykke hen ad vejen er lige vidt.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#303976 Batteriet har dog ét samlet output. På skærme ser man millioner af små outputs og variationer imellem pixels kan derfor blive afgørende.

Selvom Samsung løser udfordringen med, at de tre rød, grøn, blå subpixels ældes uensartet, så kan pixels på tværs af skærmen stadig ældes forskelligt. F.eks. hos filmelskere, der ofte har sorte bjælker øverst og nederst på skærmen. Den udfordring kræver dynamisk kompensation for uensartet ældning og en eller anden form for måling/feedback i hver pixel. Det har LG ikke løst. Jeg ved ikke, om Samsung har. Men som sådan er dette ikke direkte relateret til OLED-teknologi (eller OLED-paneltypen).
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#303980 Jeg noterer mig, at koreanske medier allerede har døbt Samsungs teknologi BOLED (blue OLED), i samme stil som de kalder LGs WOLED (white OLED).

De spekulerer også i, hvordan Samsung vil markedsføre skærmene. Der kører pt. en sag ved den koreanske Fair Trade Commission om potentiel misvisende markedsføring af LCD TV som "QLED". De koreanske medier tror, at udfaldet af sagen få betydning for, hvordan Samsung vælger at markedsføre.
Af PeterD
#303990
Rasmus Larsen skrev:Jeg noterer mig, at koreanske medier allerede har døbt Samsungs teknologi BOLED (blue OLED), i samme stil som de kalder LGs WOLED (white OLED).

De spekulerer også i, hvordan Samsung vil markedsføre skærmene. Der kører pt. en sag ved den koreanske Fair Trade Commission om potentiel misvisende markedsføring af LCD TV som "QLED". De koreanske medier tror, at udfaldet af sagen få betydning for, hvordan Samsung vælger at markedsføre.


Fair nok, men hvad med de andre (primært kinesiske firmaer) som bruger navnet QLED?