Debat af skærmeteknologi, nutidens såvel som fremtidens. LCD, plasma, OLED samt HD, 4K, 8K, HDR mm.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Krellef
#254962
Jeg er så småt ved at forberede mig på at kigge i retning af at købe et nyt fjernsyn. Jeg kan læse mig frem til, at HDR er "det nye", og på f.eks Elgiganten's hjemmeside præsenteres langt de fleste fjernsyn da også som værende med HDR.
Samtidig kan jeg dog også læse, at der er HDR og 10-bit HDR, hvor 10-bit er "the one to get".

Jeg har kigget på et UE55KU6075 fra Samsung, der på Samsungs hjemmeside præsenteres som værende med "HDR Premium" - men er det 10-bit HDR, eller...?

Findes der ikke en navnestandard der uden tvivl kan fortælle en forvirret potentiel køber som jeg, hvad det er for en "slags" HDR jeg kan forvente at få med mit TV?
Af Beckham
#254964
Hvis du skal have det optimale ud af HDR, så skal du have et OLED, alternativt et LCD med et fornuftigt antal zoner til at styre lyset i. Derudover findes der jo forskellige HDR formater. Der er basis udgaven HDR 10 som alle HDR tv kan klare, men så er der f.eks. også den mere premium udgave ved navn Dolby Vision.

Mht. til HDR skal du nok også overveje hvor meget HDR materiale du vil komme til at se....lige nu er der jo ikke specielt meget. Og det er jo svært at spå om hvornår det for alvor slår igennem.
Af Krellef
#254966
Ja, det med mængden af materiale havde jeg ikke lige overvejet. Jeg var blot forvirret over, at der ikke lod til at være en standardisering af begrebet. Det jeg læser dig skrive, er altså, at "almindeligt" materiale ikke vil blive forbedret af HDR-egenskaberne i det pågældende TV?
#254968
"HDR" er det hele, kan man sige. Betegnelsen for dette nye fænomen.

HDR10 er et af formaterne. Der er nogle forskelle formaterne imellem, men overordnet findes der tre vigtige formater: HDR10, Dolby Vision og HLG (til live-udsending, f.eks. tv-kanaler). Resten - HDR Plus osv. - er blot betegnelser, som producenterne bruger. De har reelt ingen mening.

Der findes en form for minimumskrav, som en tv-skærm skal opfylde for at kunne gengive gode HDR-billeder. Den kaldes måske lidt forvirrende "UHD Premium", men den foreskriver forskellige tekniske værdier, som skærmene skal kunne fremvise samt hvordan signalerne skal håndteres på korrekt vis. For at få en "UHD Premium" certificeret skærm skal du dog op i et højere budget.

Nu har jeg ikke testet KU6075, men generelt for de billigere skærme er, at HDR-billedet ikke er godt. Til tider faktisk dårligere end SDR (standard video). Det skyldes, at de ikke har hardwaren til at vise HDR, så de prøver at kompensere på forskellige måder.