Debat af skærmeteknologi, nutidens såvel som fremtidens. LCD, plasma, OLED samt HD, 4K, 8K, HDR mm.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af lahan2
#2331
Hej

Jeg har det sidste ½ år kikkert en del på Philips 9830 i 37" og 42".
Desværre er prisen været svagt stigende siden det blev releaset.

42" modellen er jo en del dyrere end de mindre modeller.

Jeg læste netop en nyhed ude på forsiden om at LG Philips er ved at bygge en ny 7G fabrik, som først ville være klar i 2007 !

Er der nogle som ved hvorfor de store modeller 42" er så meget dyrere end de mindre ?

Er der for få G7 fabrikker ?

Er det helt forkert at konkludere at vi sikkert ikke vil se væsentlige prisfald på Philips 42" før 2007/2008 hvor denne nye fabrik er oppe og køre for fulde omdrejninger?

mvh Lasse
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#2335
Produktionen stiger løbende, men når første stadie er oppe i tredje kvartal af 2006, så sker der nok noget. Her vil der sikkert også komme flere 47 tommer LCD-TV på markedet fra de producenter der benytter sig af LG.Philips S-IPS paneler.

Hvis det går godt, så kan første stadie af kapaciteten måske nås før tredje kvartal. P7 fabrikken skulle faktisk ikke have påbegyndt produktion endnu, så de er foran tidsplanen.

Det er rigtigt, at der stadig mangler 7G fabrikker, så derfor er udbudet på <42 tommer skærme også stadig relativt lille.
Er det helt forkert at konkludere at vi sikkert ikke vil se væsentlige prisfald på Philips 42" før 2007/2008 hvor denne nye fabrik er oppe og køre for fulde omdrejninger?
Jeg tror man vil se det før. Nok også i sammenhæng med lanceringen af nye skærme. Jeg forespurgte for nogle sage siden på nye Philips produkter med det såkaldte ClearLCD system, hvori man finder Aptura teknologien - hvis du har hørt tale om den? - og det lød som om, at det blev aktuelt her i første kvartal af 2006 - muligvis i februar.

Men prisen hænger jo også sammen med konkurrencen. Nu hvor Samsung efterhånden er ved at få godt gang i begge deres fabrikker til deres 40 og 46 tommer paneler, så vil LG.Philips også være presset til at presse priserne i bund for ikke at miste markedsandele. Og dén priskrig kunne sagtens blive aktuel snart.

Læs evt. også denne nyhed: http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?suba ... rom=&ucat=&

Det er indenfor samme emne.
Af lahan2
#2353
Tja håber da du har ret med at der er en priskrig på vej, da netop 42" er urimelig dyr i forhold til 37"/40".

Spørgsmålet er jo så om Philips ønsker denne priskrig, da de jo muligvis er på vej ud af dette marked.

mvh L
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#2384
Philips er ikke direkte på vej ud af markedet, men er i gang med at realisere noget de kalder "simplicity". I bund og grund vil de blot koncentrere sig mere om slutprodukterne og gå lidt væk fra udvikling og forskning.

Derfor har de blandt andet solgt nogle aktier i LG.Philips, men det kører jo stadig videre som et separat firma. Jeg forespurgte i sin tid deres udenlandske presseansvarlige på noget mere konkret, og idéen var ikke at skaffe sig af med panelfabrikanten LG.Philips, men tværtimod bare have mindre indflydelse.

Men en af grundene til de ret hårde prissatte 42 tommere er jo også den manglende konkurrence. Når LG.Philips får leveret flere paneler til andre producenter end lige Philips eller LG selv, så kan man også håbe på en tiltagende priskonkurrence.