Debat af skærmeteknologi, nutidens såvel som fremtidens. LCD, plasma, OLED samt HD, 4K, 8K, HDR mm.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#17286
Hej

Jeg har i dag kigget meget på paneler i de forskellige skærme, og faldt bl.a. over:
http://axofiber.no-ip.org/inside/monito ... els.en.htm

hvis jeg f.eks. sammenligner FP241W fra BenQ påstår ovenstående link, at det er et P-MVA M240UW01 V0 panel der sidder i den, men ifølge denne sides panelsøgning får jeg det til at det er et 24 tommer 8 ms (g2g) S-PVA (Samsung LTM240M2) panel.

Samme "fejl" gælder f.eks. Samsung 244T som på nævnte link oplyses til at være et LTM240M1-panel, men her på siden som et LTM240M2-panel - det ene er PVA og det andet S-PVA!

Hvor mange fejl er der i panelsøgningen her på siden? Og hvor kommer oplysningerne egentlig fra!
Hvad skal jeg stole på? Det ene eller andet. Det er jo en enorm database I har opbygget her på siden, men kan jeg stole på oplysningerne?

Desuden undrer jeg mig over at det selv samme panel står til at have forskellige responstider. Eftersom Samsung oplyser det er 6ms (g2g) for f.eks. LTM240M2, så fremstår det som 8ms på mange af skærmene! Kan dette forklares?

Ja, jeg undrer mig ganske meget over disse ting, så jeg håber nogle kan forklare det for mig!
Brugeravatar
Af azrael
#17289
Jeg undrer mig mere, hvorfor du skriver dit indlæg i sektionen for tv... :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#17299
Et givent panel har ikke en naturlig responstid. Det styres af elektronikken bagved, så hvis du implementerer en mere hidsig overdrive teknologi i skærmens styreenhed, så kan du sagtens opnå bedre responstider.

Vi hiver typisk oplysninger om paneler ned direkte fra databaser hos producenten og ikke fra deres produktkatalog på hjemmesiden - der er simpelthen for mange fejl på disse sider.
Af prebenh
#17327
azrael skrev:Jeg undrer mig mere, hvorfor du skriver dit indlæg i sektionen for tv... :)
Det er da så også en gigantisk fejl fra min side...

Men hidsigere overdrive giver vel dårligere farvegengivelse - sådan generelt set?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#17338
Nej, ikke hvis der ikke er overshoot. Hvis kredsløbet kan booste spændingen og efterfølgende nå at vende den før krystallen drejer for meget, så får du ikke dårligere farver selvom der er bevægelse på skærmen.

I statiske billeder er det ligegyldigt om der er overdrive eller ej - her er kredsløbet slet ikke i aktion.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#17351
Oplysningerne kommer mange steder fra, men ofte direkte fra producenterne. Jeg har selv kigget på den omtalte side samt flere andre gennem min søgen og utrolig mange af dem indeholder fejl. Dertil kommer, at flere skærme produceres med 2 forskellige paneler og nogen skærme varierer fra land til land.

Oplysningen om Samsung 244T fra axofiber er en fejl. Den har et S-PVA panel.

BenQ skærmen er en fejl fra vores side. Den retter jeg. Derudover må du meget gerne hjælpe med at holde databasen opdateret hvis du finder fejl eller mangler.

Angående fejlprocenten så er det svært at sige, men jeg kan ikke se hvorfor vi skulle oprette en så stor database, hvis den var fyldt med fejl? Det er klart, at der kan snige sig fejl ind ind i mellem, men i forhold til mange andre af disse sider er den en del mere præcis. De fleste af de udenlandske sider du sikkert har fundet i din søgning, henter faktisk informationer fra os, hvilket vi jo selvfølgelig ikke kan forhindre.
Af prebenh
#17655
Rasmus Larsen skrev: ...
Angående fejlprocenten så er det svært at sige, men jeg kan ikke se hvorfor vi skulle oprette en så stor database, hvis den var fyldt med fejl? Det er klart, at der kan snige sig fejl ind ind i mellem, men i forhold til mange andre af disse sider er den en del mere præcis. De fleste af de udenlandske sider du sikkert har fundet i din søgning, henter faktisk informationer fra os, hvilket vi jo selvfølgelig ikke kan forhindre.
Ja, jeg blev bare meget i tvivl om hvordan oplysningerne var fremkommet og hvor pålidelig "kilden" var. Men dejligt at vide det.

Iøvrigt må jeg indrømme at axofiber's søgemetode er ret lækker. Nu ved jeg jo ikke hvordan Jeres database er struktureret, men synes bare den tabel med "anderledes" søgemulighed er for fed.
Man kan selvfølgelig næsten søge på samme måde med komma'er i Jeres søgefunktion. Men hvis jeg personligt skulle komme med et ønske om forbedring af panelsøgeren, så ville det være at lave noget i stil med axofiber's søgemetode og tabel-resultat.

F.eks. hvis jeg vil have alle 24" skærme i Jeres database skal jeg skrive "24" som søgning, men det medfører også et par ekstra resultater hvis 24 indgår i f.eks. modelnavnet.

Det er bare et forslag til en forbedring - om der er tid/ressourcer til forbedring er så en anden sag ;-)