Hvis du har testet eller kort afprøvet en skærm og du ønsker at dele dine erfaringer med andre.
Brugeravatar
Af bkp
#270611 jeg ser tv via canaldigital og yousee via telefonstik og det er mest sport og alm programmer så gider ikke hakker i billedet.. sony kan købes i sverige til 11500 dkr. Ved ikke hvilket jeg skal købe ? nogen som kender begge og kan vejlede mig ? størrelsen skal være 58 eller 65 tum
Af Beckham
#270613 Hvis du ser meget sport, så ville jeg helt klart vælge Sony'en. Sony er kendt som de bedste til at håndtere hurtige bevægelser. Har selv en XE93 og ser rigtig meget sport. Den gør det fremragende på dette område.
Af -Henrik-
#270629 Har selv Panasonic EX780 i 50" og ser Premier League og Champions League-fodbold.
Der er ingen problemer med bevægelse overhovedet.

Panasonics sortniveau slår desuden Sony XE90's meget klart (har ikke set XE93), og så er der farverne på EX780, som er helt fantastiske efter min mening takket være Panasonics HCX-farveprocessor.

EX780's svagheder er HDR (pga. lav peak brightness vist nok) + betragtningsvinkler.
Man kan sagtens se tv temmelig meget skråt for, hvis det er til "ikke kritisk" tv-kigning som f.eks. TV2 News m.v., men til film og gode serier er det bedst ikke at sidde alt for langt væk fra midten.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#270631 Uden at det skal blive en bashing af EX780 - for den har en masse dyder - så mener jeg ikke det er specielt fremtidssikret, at satse på et TV, som ikke er gearet til HDR i 2018 med mindre man i forvejen ser på TV i en prisklasse, hvor HDR er udelukket.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#270658 Pointen er blot, at EX780 slet ikke er gearet til HDR, så hvis kildematerialet kommer som HDR, så vil billedet faktisk lide under det i stedet for at forbedre oplevelsen. Det var jo ikke meningen med HDR.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#270673 Og så er vi tilbage ved, at jeg stadig vil mene, at det er synd at satse på et “non-HDR TV” når man alligevel er oppe i prislejet hvor man kan finde HDR-kapable TV. HDR giver et løft i billedkvaliteten, men kun på TV, som kan klare det. Der kommer mere og mere materiale i HDR, så i 2018 synes jeg det vil være en ærgerlig mangel, men hvis man ved, at HDR ikke er aktuelt for ens forbrug de næste mange år, så kan EX780 være et fint valg. Jeg mangler bare lidt argumenterne for at vælge den frem for XE93 - farverne vil stå lige godt hvis de kalibreres. Det ligger ligesom i konceptet med en kalibrering.
Af -Henrik-
#270678 Det er en ærlig sag at foretrække XE93 fremfor EX780 - al ære og respekt for det. Man skal bare træffe sig valg baseret på fakta.

1) Nej, billedet på EX780 vil som sagt ikke lide under det, hvis kildematerialet kommer som HDR, fordi HDR kan slås fra i menuen på EX780

2) Nej, farverne på XE93 og EX780 vil ikke stå lige godt, når blot XE93 kalibreres. EX780 kommer med Panasonics billedeprocessor HCX, som er udviklet i samarbejde med teknikere i Hollywood, og som sikrer, at farvenuancerne på skærmen ved EX780 gengives præcis, som de var tænkt af instruktøren

3) HDR er heller ikke perfekt på XE93, se f.eks. jeres egen anmeldelse af tv'et:

"HDR is still the hot new trend and with more advanced zone dimming X93E is better positioned to handle HDR video than last year’s model, which suffered from some clouding issues. Still, it is not enough. While 72 zones on paper sounds like a major jump from 18, it is simply not enough to eliminate clouding, bleeding, and other backlight-related issues. Letterbox-format movies with black bars clearly reveal how the backlight is separated into 4 horizontal rows because throughout watching a movie the black bars light up, especially when subtitles are active. The native contrast ratio on X93E is constant so whenever a HDR signal asks the TV to go beyond its native contrast capabilities and reach peak brightness levels, black gets washed out. We measured the native contrast ratio to 4500:1"


Det fremgår også af anmeldelsen, at der er 9 sekunders opstartstid på XE93, dvs. før man kan skifte kanal eksempelvis.

Alt dette blot for at sige, at der er plusser og minusser ved ethvert tv, og anbefaler man det ene tv fremfor det andet, bør man som minimum - ud fra en faktabaseret argumentation - lige hurtigt opliste fordele og ulemper...i øvrigt akkurat som jeg gør mht. EX780 i mit første indlæg her i tråden.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#270682 Mener du ikke, at jeg bruger fakta? Eller hvordan skal det tolkes? Fordele og ulemper ved XE93 har jeg skrevet en ret lang anmeldelse af, som trådstarter sandsynligvis har læst. Det var især HDR -performance jeg så som en forskel på de to, så det er skam ikke for at “feje noget ind under gulvtæppet”, at jeg ikke lige farer ud og lister 3 tilsvarende ulemper. Det var bare en enkelt måde at adskille de to på.

Nu har vi jo selv set på Panasonics HCX og det er ikke mere hokus pokus end Sonys X1 Extreme - uanset hvad deres marketingmateriale måtte bilde dig ind. Du kan opnå ca. det samme resultat mht farver på de to, men Panaen vil stå mere præcist hvis du ikke får Sonyen indstillet med måleudstyr.

Ulemperne ved panelteknologien deler de to skærme. Det er samme slags flydende krystaller de er baseret på. Den ene har så lokal styring af lyset, hvilket hjælper den på vej i visse situationer - især HDR. Under SDR-afvikling er det mindre effektfuldt.

Der er ingen der har sagt, at den ene model er fejlfri. Jeg siger blot, at den ene af de to ikke er i stand til at klare HDR i nogen meningsfyldt kontekst, så hvis det har prioritet, så burde det være enkelt at vælge en fra. Er man ligeglad med HDR, så kunne styresystemet jo være den udslagsgivende faktor. Om man foretrækker Firefox eller Android må være et spørgsmål om smag. Pana har dog meldt ud, at de ikke vil opdatere Firefox-systemet på ældre modeller, så man bør nok prøve den version EX’eren har og gøre op om det lever op til forventningerne. XE93 får Android 8 i løbet af i år, men det behøver jo ikke være en fordel hvis man slet ikke kan lide Android til at starte med, så igen vil en hands-on demo være at foretrække.

Begge TV har i øvrigt forfærdelige fjernbetjeninger, men her er jeg klar over, at vi slet ikke er enige.
Brugeravatar
Af Vailant
#270695 Tråden her viser med al tydelighed hvor svært det ret rent faktisk er at give et endegyldigt råd. Vi har alle vores præferencer - noget som den ene synes er rigtig godt, synes den anden er helt forfærdeligt.

Skal jeg være helt ærlig, så tror jeg at trådstarter vil blive rigtig glad for sit nyt TV uanset hvilket han vælger (jeg læser tråden som der er marginaler, der adskiller de 2) - han har højst sandsynlig ikke muligheden for at have dem begge stående ved siden af hinanden hjemme i stuen, så det vil være umuligt at vælge ud fra billedet.

Jeg har selv lige investeret i et nyt TV, udfra hvad jeg har læst og set af videos flere stedet på nettet. Det perfekte TV findes stadig ikke, så det er altid et spørgsmål om kompromisser. Jeg valgte ud fra at de fleste anmeldere så noget godt i billedet og et design, jeg kan lide. Om jeg får det kalibreret - jeg tvivler, da jeg forventer en så marginal ændring i billedet, at jeg alligevel ikke kan se forskellen, med mindre jeg kan skiftet mellem før og efter.
Styresystemet og fjernbetjening kom i anden række - men jeg kender så også begge dele fra andre TV i husstanden og har det helt okay med begge dele.

Så for mig ville valget være nemt - men jeg er nok også "lidt" farvet. :)
Brugeravatar
Af Hognose
#270702
Torben Rasmussen skrev:Uden at det skal blive en bashing af EX780 - for den har en masse dyder - så mener jeg ikke det er specielt fremtidssikret, at satse på et TV, som ikke er gearet til HDR i 2018 med mindre man i forvejen ser på TV i en prisklasse, hvor HDR er udelukket.


Apropos Panasonic: Får I så FX780 ind til test?
Brugeravatar
Af bkp
#270722 Tak for hjælpen.. Jeg er stadig ikke sikker men tror jeg går efter ex93 . Jeg burde måske nok købe en lg b7 men tør ikke da jeg er bange for at fodbold ikke er godt nok.
Af -Henrik-
#270729 Hvis det er det eneste, der afholder dig fra at købe et LG B7, kan du så ikke tage ud i den nærmeste Power/Elgiganten og finde noget fodbold på B7’s indbyggede Youtube? Går ud fra, den har Youtube, det har alle tv vist nu om dage
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#270730 Ellers kan man finde fodbold-klip online og smide på en USB-stick. Det er muligt, at udstillings-TV ikke er online.
Eks den her http://4ksamples.com/barcelona-vs-atlet ... e-footage/