Hvis du har testet eller kort afprøvet en skærm og du ønsker at dele dine erfaringer med andre.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#267683
Hej med jer.

Jeg havde fornylig mulighed for at teste et LG 55C7 side om side med et Sony XE9005 hjemme i min stue og da jeg ved at dette er to af de mest populære tv på det danske marked idag, så tænkte jeg at jeg vil smide lidt energi i at dele ud af mine erfaringer, da turen igennem hele den jungle kan være ret lang. Så vær forberedt på at hvis du vælger at læse dette indlæg så er der altså tale om en lang smøre!

Det startede med at kæresten fik sig et nyt tv (Samsung m6475) og jeg så hvormeget der egentlig var sket på billed delen siden mit aldrene Philips pixelplus (37pf9830). Jeg gjorde hurtigt op med mig selv at hun skulle fan’me ikke ha et federe tv end mig, så jeg begyndte igen at dykke ned i tv junglen for at lære om en masse nye tekniske begreber som var dukket op igennem tiderne. Jeg er tidligere entusiast og har arbejdet med tv og hifi før men har været ude i spillet i nogen tid, så meget skulle læres.. Tv’et skulle primærs bruges til ps4 og lidt netflix ind imellem. Så brugte rigtig meget tid på at undersøge nye tv, standarder og funktioner som kunne dække behovet.. og se en masse youtube anmeldelser.

Mit budget var en 7-8.000,- da jeg ikke havde behovet til top klassen men er typen som altid går efter bedst til prisen, så begyndte at undersøge derefter..
Den ene overvejelse stod på et XE9005 som virkede til at være et godt allround tv til prisen og som ville dække mit behov fint. Men måtte også erkende at de dersens “nye” OLED tv godt nok var flotte og et LG 55C7 kunne på tidspunket købes til 11.111,- mod XE9005 til 6.999,- Velvidende at man ikke kan stole på hverken sælgere eller demonstrationsvideoer i butikkerne så valgte jeg simpelthen at købe begge tv så jeg selv kunne nørde, sammenligne og teste igennem.

Der var selvfølgelig leveringstid på begge tv og ekspedienten i Power var ikke meget for at sælge mig Sony Tv’et. Han mente et LG suj750 tv var langt bedre men hvad han ikke vidste var at jeg vidste bedre og havde lært hvad jeg skulle, ved at læse Flatpanels indlæg godt igennem og insisterede på at det skulle være et Sony. Ekspedienten havde ligepludselig svært ved at skaffe tv’et og der gik flere pinlige minutter mens han åbenbart havde glemt hvordan man bruger en computer... mit råd er her, lyt gerne til hvad han har at sige men hold fast i din beslutning.
40670986-D69B-478B-8642-04B94A24A924.jpeg
40670986-D69B-478B-8642-04B94A24A924.jpeg (872.55 KiB) Vist 29765 gange
En uges tid gik og jeg havde begge tv stående side om side hjemme på mit stuebord. Det eneste jeg havde til rådighed at afprøve med på selve tidpunktet var en PS4, Youtube samt Netflix med et HD abonnement. Så herfra vil jeg fortælle om de plusser og minusser som jeg fandt ved hvert tv ud fra de værktøjer som jeg nu havde til rådighed men først vil jeg fortælle lidt om hvad jeg kommer fra.

Philips 37PF9830

Dette tv var en af Philips tidligere topmodeller med pixelplus og ambiligt og som kommer med en ganske god indbygget lyd fra den skjulte højttaller membran som er skjult i kabinettet. På købstidspunktet stod det til omkring 30.000,- men fik det for omkring 18k og var et af de første tv som kunne levere 1080i. Det har tjent mig godt og især lyden har jeg haft glæde af eftersom jeg ikke gider at have hverken anlæg eller soundbar installeret til brug af tv’et.
Af en eller anden grund så gengives farverne ikke særlig godt på et OLED  igennem et kamera, så på billederne ser det ud som om at billedet falder ud til LCD’en fordel. Men billederne er indstillet meget ens
Af en eller anden grund så gengives farverne ikke særlig godt på et OLED igennem et kamera, så på billederne ser det ud som om at billedet falder ud til LCD’en fordel. Men billederne er indstillet meget ens
D0DA7923-808D-4104-A9D6-CBEC1EC344C7.jpeg (619.03 KiB) Vist 29753 gange
LG55C7

Dette var det første tv som jeg fik ind af døren og testet. Det første som jeg vil fortælle om at gå fra mindre til større tv idag, er tilvænning. En ting er at billedet er steget med en del tommer men med til det, så stiger belysningen altså også tilsvarende. Lysstyrken i større tv idag er altså noget andet end for år tilbage og måtte simpelthen nedjustere OLED lyset og kontrasten fordi det føltes som om at tv’et var ved at brænde sig igennem mine øjne.. dette punkt er jeg nu kommet over men det er værd at nævne at rummet også bliver en del mere oplyst af levende billeder. Designet er lækkert nok men det at pakke tv’et ud og få op på en fod, kan være lidt af en prøvelse hvis man er alene, da skærmen er så tynd at det er ligesom at løfte rundt på et meget skrøbeligt stykke glas. Derfor er en hjælpende hånd anbefalet.

Opsætning og WebOS

Opsætningen var ligetil. Menuerne nemme og med god respons i softwaren. Umiddelbart så vil jeg sige at menuerne er fra middel til lettere avanceret alt efter hvor dybt man graver. Deres Appstore er ikke meget værd men indeholder da netflix, viaplay og amazon prime hvis man er til det, velvidende om at man nok skal bruge en chromecast eller appletv for at få det hele med, da ingen tv jo dækker alles behov. Webbrowseren er heller ikke den hurtigste men bedre end andre jeg har prøvet og fungerede altså også ganske fint med DR’s streaming samt andre film sites på nettet. Fjernbetjeningen er fornuftig pæn men meget plastik agtig men det mest frustrerende er den er helt glat i bunden, så allerede efter en times brug så kommer den let til at føles fedtet. Magic remote cursøren kræver lidt tilvænning at styre på skærmen men når først det er på plads, så kan jeg slet ikke forestille mig at betjene menuerne uden.

Betragtningsvinkel

Er der ikke noget at sætte fingeren på, et OLED panel kan ses ganske fornuftigt fra alle vinkler. Selv i meget oplyste rum leverer det bare.

Lyd

Her blev jeg positivt overrasket, de indbyggede højttallere gør det ganske hæderligt. Lyden er klar, fyldig og når man hører musik derfra så fremstår de endda som en smule bassy. Det er selvfølig ikke en erstatning for et lyd system men hvis man er bange for skinger lyd i tvet så vil de fleste være ganske tilfreds med et C7 og når næsten oppe på samme niveau som mit gamle philips med NXT højtaller membran.


Spil

Jeg startede faktisk med at spille lidt Shadow of War og Tombraider og her var billedet altså forvandlet fra nat til dag. Jeg var skeptisk omkring alt det her med burn in samt om billedet ville blive for mørkt i HDR Game mode men alt i alt så leverede tv’et langt mere end hvad jeg var vant til. Ja, der var enkelte natte scener og mørke scener hvor jeg bandede lidt over at det ikke var bare lidt lysere men sådan er det som regelt med nattescener. Og det er rigtigt at så snart man slå over i game mode så dykker lysstyrken lige lidt. Men lidt leg med dynamisk kontrast og andre tweaks så blev jeg stadig målløs over farverne og grafikken. Så blev der testet Horizon Zero dawn og The Last of us. Begge spil understøtter HDR og spillene kan justeres så man har minimalt statisk grafik så her er der ikke noget at være nervøs for mht burn in, hvis man ønsker at spille i længere tid af gangen.. jeg oplevede dog at lysstyrken dykker på mærkelig vis i utide også selvom der ikke er et specielt lyst billede på skærmen. Dette må komme af LG’s berygtede ABL som jeg godt kan bande lidt af og der egentlig ikke noget positivt at sige om det udover at det oftest kun sker i cutscenes og ikke særlig ofte.. og jeg har kun oplevet det med spil i HDR tilstand men går ikke udfra at det kun er begrænset hertil. Responstiden på 21ms i game mode er mere end fornuftigt og selv udenfor gamemode (ca 45ms) virker den slags spil stadig helt fint.

Youtube

Jeg fandt nogen 4k videoer og smed op på skærmen. En del af de hersens demostrationsvideoer som man også ser i butikkerne og ja her kommer billedet virkelig til sin rette. Ja videoerne er pimpede men giver stadig et ret godt indtryk af hvad skærmen kan levere. Sort er virkelig sort men farverne de poppede virkelige frem og jeg var målløs over at se hvad et OLED kan levere. Jeg kiggede derefter nogen videoer igennem fra JimsReviewRoom, en youtuber jeg følger som leverer topkvalitets videoer og anmeldelser af diverse lyd gadgets og her leverede billedet også. Han holder en god og varm tone i sine optagelser så de er en fryd at se på.
7695189D-BA25-404B-988C-1C24534D8113.jpeg
7695189D-BA25-404B-988C-1C24534D8113.jpeg (553.4 KiB) Vist 29753 gange
Film

I starten havde jeg faktisk kun et SD Netflix abonnement og her var det ikke impornerende. Dårlig kvalitet skinner virkelig igennem på et OLED tv og det varede ikke længe inden jeg oppede abonnementet så jeg idet mindst kunne se noget HD. Hvilket hjalp betragteligt. Og kan godt se at jeg med et nyere tv er nødt til at have et større abonnement for at kunne nyde det. Jeg har begrænset internet så 4k streaming må forblive til sjældenhederne. Men den nye Startrek discovery serie ser rigtig godt ud, igen her er jeg vild med den farvetone af varm rød og blå farver som bruges og føler også at et HD abonnement er nok til mit behov. Stranger things leverer også en flot farvetone. Fra de lyse scener til de helt mørke hvor især en scene fra anden seson hvor pigen 11, træder ind i sin zen-mode og er omsluttet af totalt mørke, får man en god fornemmelse af hvad OLED gør når der slukkes for pixels som ikke bliver brugt i sort.

Men 4k film skulle da testes så jeg købte en 1tb toshiba canvio harddisk og fik lagt noget 4k film over på. Og den første film der blev testet var Kingsmen The golden circle og igen her var jeg målløs. Allerede fra første scene kan man se hvilken effekt sort niveuaet i et OLED panel leverer. Og det er ikke kun sort men det er bare så meget med til at fremhæve alle andre farver. Fordelen er også at farverne fremstår mere sepereret og flyder mindre sammen så fx en rød baglygte på en bil virkelig bare står knivskarpt. Det er et helt andet look end hvad man ser på et LCD panel som godt kan have en tendens til at fremstå lidt mere blå-grålig..

Alt er dog ikke godt. Jeg fik testede den berygtede Marco Polo scene på Netflix og fandt her ud af hvad banding vil sige. Skyerne så noget spøjse ud og det er tydeligt at panelet her har sin begrænsning når det kommer til homogenitet i de grålige toner. Det er senere noget som jeg har bemærket i andre film også men ikke så slemt som i den scene. Jeg testede samme scene på min kærestes Samsung m6475 tv af og selvom der stadig var lidt banding så var det slet ikke nært så tydeligt som på OLED. Hvor denne begrænsning ligger henne ved jeg ikke men kildematerialet har helt sikkert også noget at sige her. Om det er fordi OLED bare er skarpere eller mere afslørende eller om det er panel lotteri ved jeg ikke men det er altså også i værste tilfælde at man ser scener som dette. Alt i alt, er dette en dealbreaker? Egentlig ikke.. der er så meget godt der opvejer på billed delen at sjældne tilfælde af dette er til at imødekomme

Sony 55XE9005

Et par dage efter fik jeg så Sony’en ind af døren. Jeg vidste at det stod som et godt middelklasses tv og prisen er også lige 4.000,- billigere end LG tv’et. Så det er i virkeligheden lidt unfair at skulle sammenligne et VA LED tv med et OLED men dette var det bedste alternativ til mit behov. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet da jeg fik det pakket ud.. Jeg kan faktisk rigtig godt li designet af tv’et. En tynd ramme i børstet stål look med sort omkring, bravia logoet som fortæller mig at sony holder traditionerne tro med et klassisk look med god indbygget teknologi. Der medfølger en god klods af en strømforsyning som er lidt tarvelig men den kunne let gemmes væk omme bag tv’et. Fjernbetjeningen er også ret retro og ligner den samme som vi havde til vores gamle tv for tyve år siden. Den er dog let og praktisk at arbejde med

Opsætning og Android OS

Igen, her måtte jeg også trække lidt på smilebåndet.. installationen var ligetil, det tog dog lidt længere tid for den at installere end C7’ern. Og selvom menuerne stadig er forholdvist simple så føles det lidt som om man træder nogen år tilbage i tiden. Altså menuerne er som sådan gode nok og ligger igen fra middel til mere avanceret. Men det er som om at man har taget deres eget menu system til tv delen og så bare lagt noget android på ved siden af. Der er rigtig meget man kan instille på billede delen, dog så er det lidt mindre automatiseret end på LG’en hvilket kan være en god eller dårlig ting. Jeg vidste android var blevet kritiseret for ikke at være super hurtigt hvilket også passer. Fjernbetjeningen skal helst peges direkte imod tv’et og tit så er det nødvendigt at trykke en knap, mere end en gang. Til tider lidt irreterende men tror det er noget man vænner sig til og ødelægger ikke oplevelsen medmindre man bruger fjernbetjeningen ret meget. Appstoren leverede også en del flere apps end LG’s men igen så finder den ikke alt og også her anbefales et chromecast eller ATV.

Betragtningsvinkel

Da tv’et kommer med et VA panel så er betragtningsvinklen ret dårlig. Selv i det øjeblik at man rejser sig op så man ikke længere er i direkte øjenhøjde med tv’et vil man bemærke at faverne bliver mere matte. Tilgengæld er styrken at du med dette tv, får et fuldt bagbelyst tv istedet for kantbelyst og det giver bare en bedre helhed i billedet når du ser det ligepå.

Lyd

Her blev jeg slemt skuffet. Jeg ved ikke om det var fordi jeg var blevet forvænt men lyden i tvet er stort set uden bund, en kedelig og flad lyd og et lydsystem eller soundbar ville være et nødvendigt hvis jeg skulle beholde dette, så ha det i tankerne hvis du ikke vil ud og investere i et anlæg.

Spil

Med det samme spil setup så blev jeg positivt overrasket over Sony’en. Skærmen leverede ganske godt og uden megen opsætning så fik jeg her et noget lysere billede en på OLED panelet. Farverne var ikke lige så flotte på trods af at det leverede en ganske pæn sort men det fungerer rigtig godt til spil. Selv om at responstiden stiger fra LG’s 21ms til 34ms så var der ikke noget at sætte fingeren på mht responstid. Det fungerer ganske godt. I de mørke scener kunne jeg ane lidt flere detaljer men hvoraf hele billedet generelt også stod lidt lysere end på OLED.. Det er som udgangspunkt en god ting men syntes også at jeg mistede noget farve og dybde i forhold til LG’et så jeg prøvede at indstille det lidt mørkere for at få lidt mere dybde men det er svært at få samme sortniveau som på et OLED panel. Så igen her der er man nødt til at vælge om man går efter et lyst billede eller god kontrast.

Youtube

Her kunne jeg teste side om side med samme indhold på begge skærme. 4k demostrationsvideoerne var også ganske pæne herpå, dog ikke samme niveau som på OLED. Især de mørke scener når ikke helt OLED panelets dybde men gør det stadig ganske hæderligt. Farverne fremstod også klart og igen en smule lysere men stod ikke helt så skarpt som på OlED. JimsReviewRoom stod også rigtig godt på skærmen og her tog jeg faktisk mig selv i at sidde og indstille LG tvet flere gange så det bedre matchede Sony tv’et fordi 9005 gjorde det rigtig godt i de lysere detaljer. Tilgengæld havde Sonyen en tendens til et mere grynet billede så sharpness måtte længere ned men det gjorde så at sånoget som grafik i billedet manglede den skarphed som man så på LG’s. Hudfarver havde også en tendens til at fremstå mere gulige på sonyen hvor at LG var mere ægte men en smule mørkere i detaljerne. Men dette tror jeg man kan indstille sig ud af men igen på kompromis af noget andet.

Film

The Dark knight på netflix HD kørte på begge skærme.. en mørk scene hvor der er biljagt i en tunnel. Igen her klarede Sonyen sig rigtig godt med flere detaljer i mørke scener, dog leverer det ikke helt samme dybde og igen så bemærkede jeg at X9005 leverede et lidt mere guligt billede, især i hudfarven. Jeg sad virkelig og fluekneppede mange individuelle scener og billeder for at finde ud af om jeg kunne se flere detaljer på Sony’en og igen her sad jeg og tweakede lidt på LG’s skærm for at se om jeg kunne opnå de samme lysere detaljer. Så indtil videre så var jeg ret imponeret over billed delens kunnen.

Men så blev det til Kingsmen The Golden circle i 4k og her faldt hammeren..
Der kom et pænt nok billede frem på Sony skærmen men her der var der ingen konkurrence mod OLED panelet, sort niveauet, kontrasten, farverne så virkelig godt ud på C7’ern. Og igen var der en scene ca ti minutter inde i filmen hvor en bil kører ned i det mørke vand og gadelamperne reflekterer på vand overfladen. Her var det tydeligt hvad sort niveauet har at sige på OLED. Og selvom Sony’en leverer udemærket sort, så rammer det bare slet ikke samme niveau men jeg tror også at det hjælper at OLED her en mere glossy skærm, hvor Xe9005 har en mat skærm.

OLED bliver altid omtalt som perfect black. Ja det da fint nok men det som det i virkeligheden medfører er dybde i billedet samt bedre skilning af farver. Disse to ting gør at billedet vil fremstå skarpere og kan bare noget som et LCD ikke kan. Grafik i billedet står også bare som skåret ind med en laser, ihvertfald når jeg ser på jimsreviewroom samt visse scener i Kingsmen.

Så hvilket tv har jeg så beholdt?

Jeg vidste at Sony’s tv ville dække mine nuværende behov som et ganske fint tv men hvis jeg skulle give 7k for det plus en 3-4k for en soundbar, ja så ville jeg alligevel være derop af alligevel. Så jeg beholdte mit LG C7 og sendte det andet retur og fik den bonus at det kom med langt bedre lyd, bedre styresystem i form at WebOS samt et flottere billede. Jeg føler så at jeg er gået lidt på kompromis i forhold til spil delen, da man jo grundet frygt for burn in jo skal tænke sig lidt om hvad og hvor lang tid man spiller. Udover det har jeg screensaver på tv’et samt PS4 som aktiveres i løbet af kort tid. Og den colour banding som jeg ser ind imellem ved visse scener er som sådan heller ikke en dealbreaker. Jeg ville ønske at det ikke var til stede men det ses sjældent og jeg får altså bare stadig overall det bedste billede. Som fremstår skarpere og naturligt i farverne, end Sony’s lidt mere grynede og guligt billede. Dette er ikke sagt for at stemple Sony tv’et som noget dårligt, bare ikke helt på samme niveau. En anden ting som ikke er særlig omtalt ved OLED er at det altså IKKE må stå i direkte sollys, jeg har set flere videoer og billeder af brugere som har fået et lyst aftryk i skærmen fra deres vinduer, som ganske vidst blev afhjulpet med en pixel refresher cycle men det er stadig noget man skal være obs på. Jeg har selv måtte flytte tv’et over på en anden væg af samme årsag. Det står sågar som det første punkt i manualen under advarsler. Dette skal man nok være opmærksom på ved alle skærme men er ikke i tvivl om at dette ikke havde været et problem hvis jeg havde valgt et lcd.

Hvis mit budget var en 5-6.000,- så havde jeg helt klart ofret det sidste og købt et XE9005, glem 8005 og 8505, gå efter et 9005!

Hvis C7’ern havde kostet bare et par tusinde mere så havde jeg valgt Sonyen men 11.111,- for det bedste billede jeg nogensinde har haft i stuen, er til at have med at gøre, selv hvis det skulle få burn in eller gå i stykker så er det stadig en pris som jeg ikke vil græde over , hvis det skulle vise sig at være spildt på sigt. Jeg kan sige at med dette tv er min indre nørd dukket op igen og jeg har genfundet glæden ved at se film og spille. Jeg har endelig også fået købt mig et ATV4k så jeg kan få endnu større glæde af skærmen.
24A2C5EA-A569-4492-B858-3D347CCC5C24.jpeg
24A2C5EA-A569-4492-B858-3D347CCC5C24.jpeg (525.35 KiB) Vist 29753 gange
Hvis du nåede helt hertil så vil jeg sige tak for at du gav dig tid til at læse det hele og håber at min lille anmeldelse har givet dig en form for klarhed omkring hvad der passer bedst til dig og dit fremtidige køb. Men husk, intet tv er perfekt og det bliver det heller aldrig..
#267688
Rigtig god gennemgang med nogle gode betragtninger om hvilke behov og kompromisser man står overfor ved køb af TV.

Jeg kan godt lide din sammenligning mellem Android og WebOS og hvordan de to systemer "føles" når man får dem mellem hænderne første gang.

Jeg ved ikke hvordan du indstillede de to TV, men Sonys "Biograf Prof"-indstilling er den mest præcise (dur dog ikke til spil), og LG's er Technicolor-profilen. De vil nok stadig levere lidt forskellige farver, men det her med farvestik på den ene frem for den anden burde man kunne justere sig næsten helt ud af, hvis man får en professionel til at kalibrere TV'et. Til din test ville det dog være 50% spild af penge, da det ene TV jo skulle retur.

Det er dog synd, at du ikke har båndbredde til det store Netflix-abonnement, selvom jeg vil tilføje, at der kan være ret stor forskel på de gode og de dårlige HDR-udgivelser. Netflix's egne udgivelser er ret støjfyldte og har en del banding i de mørke scener (ikke lodret banding, som den vi klager over i vore tests, men "posterization banding"). De døjer også ofte med kompressionsstøj i de mørke nuancer.

Herhjemme er vi begyndt at købe vores film i 4K HDR via iTunes, men det kræver stadig båndbredde nok, at få kvaliteten derop. På plussiden, så ligger de bare og venter på, at du får en vej, der er bred nok og så åbnes der for herlighederne automatisk. 95% af vores indhold ses via en ATV 4K nu, selvom TV'et har mulighed for enten cast eller direkte visning i de apps vi ellers bruger. Ikke at jeg skal spamme med Apple-reklamer, men det kører "desværre" bare bedre end alt det andet smart-halløj.
#267690
Tak for kommentar og gode forslag

Ja jeg havde læst mig til at biograf profilen var det bedste udgangspunkt på Sonyen så den blev brugt for det meste dog i en lidt modificeret udgave. Men at jeg på LG’en har brugt technicolour, cinema mode samt de to isf profiler, hvilket jeg godt kan se at jeg burde have nævnt i anmeldelsen. Jeg har på dark room mode været inde og bruge rtings anbefalede indstillinger og så alligevel justeret mig lidt vej hen imod hvad der behager øjet.. jeg har dog endnu ikke leget så meget med indstillingerne at jeg kan sige at dette er den endelige indstilling til det ene eller andet.

Mht internet, så er det meget værre end det. Jeg er nødt til at køre mobil bredbånd og har en begrænsning på 200gb om måneden så jeg skal være lidt mere påpasselig med hvad jeg ser.. indtil videre så bliver det film på harddisk og ellers går jeg lidt og overvejer at købe en xbox one x som kan afspille 4k blue ray.. selvom jeg godt ved at det hverken er oppo eller andre smartere afspiller så burde det dække mit behov indtil videre og så må jeg godte mig med en film fra itunes når jeg kan se at jeg har overskud af data

Jeg overvejer også at få det kalibreret på sigt men når mine kilder endnu ikke er bedre end hvad de er så virker det som en dum investering.

Igen, tak for input og super godt website, er spændt på at høre hvad i har at sige om XF90’ern
#267756
Fremragende anmeldelse, dette er den bedste brugeranmeldelse jeg har set til dato. Mange tak for dine imput. Den vil helt sikkert være til glæde for mange købere.
#268257
Tak skal i have, det tog mig også en hel time at få fældet ned, plus en time til at få indlægget redigeret da jeg kn ar en ipad at gøre det fra

Mht internet så er jeg igang med at finde en løsning. Telia kan ikke levere deres alm bredbånd til mig pga noget med adressen. Jeg kan tilgengæld få deres lidt dyrere løsning med pt 1000gb pr måned hvilket burde være rigeligt til mit forbrug, så nu står den på atv4k og Mad Max testet af i Dolby vision med nyeste firmware
#268261
Prøvede du at klikke på “Se andre løsninger på din adresse” der vises efter du har søgt på din adresse.
Du burde kunne få deres 4G mobil bredbåndsløsning med de 2TB data til 269kr.
#268434
Tak for en virkelig god gennemgang af præcis de 2 skærme jeg overvejede sammen med Sony A1 (hvor jeg ikke er rigtig imponeret af designet, da jeg kører lyd over mit anlæg). Ligeledes synes jeg det er utilfredsstillende at Sony stadig ikke har styr på DV. Jeg endte ligesom dig med LG C7 og er virkelig imponeret over billedet. Både 4K DV Netflix, men også hvad det kan få ud af ‘almindelig’ HD. Jeg så fx. ‘Finding Dory’ - OMG en skarphed, kontrast og farve?
Tusind tak for at du tig dig tiden til at skrive indlægget.

De bedste hilsner
Morten
#268738
God og oplysende sammenligning. Fedt med med en “real life”-gennemgang for en almindelig bruger :)

Jeg går med tanker om præcis samme to tv, og var begyndt at hælde meget til B7/C7. Dog bekymrer din kommentar om direkte sollys mig en hel del. Som vores stue er indrettet vil det ske en gang imellem (eller nok snarere jævnligt :) ) om sommeren. Samme problem er også den eneste grund til, at jeg overhovedet overvejer andet end OLED, da lysstyrken på disse (efter hvad jeg har læst mig til) er noget lavere end på LCD.

Jeg skal vist lige på Google og finde billeder af problemet med lyse plamager!