Hvis du har testet eller kort afprøvet en skærm og du ønsker at dele dine erfaringer med andre.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#237215
Hej Henrik,

Kort sagt Ja jeg er stadig meget tilfreds med tv'et.
Jeg har lige modtaget en update for nylig og har ikke oplevet problemer siden.
Det er dog ikke den berygtede HDR-update som er lovet "henover sommeren", men blot en mindre opdatering med fejlrettelser + optimeringer.

Jeg så at wupti havde den på bud for et par uger siden til omkring 13.800,- hvilket var det samme som jeg gav for den i Tyskland. Nu er den imidlertid steget i pris i Tyskland igen også :)

Det er mit indtryk at alle Philips kritikerne vil hagle ned på denne skærm uden at have belæg for det, hvilket jeg ikke synes er fair. Jeg kan dog give dig mine erfaringer med TV'et og min hudløst ærlige vurdering.

Som bekendt så kan du finde skærme som har bedre sortniveau, hurtigere OS, højere lysstyrke, bredere farvespektrum osv osv osv.

For mig er det den perfekte skærm fordi:
* den leverer, i mine øjne, et super godt billede
* prisen er/var overkommelig
* en remote med indbygget tastatur
* passer ind i mit Android/Home-automation økosystem
* jeg benytter mig fuldt ud af HUE+Ambilight.
* indbygget chromecast så konen kan caste indholdet fra sin iPad (nu hun ikke kan overtales til at bruge Android)
* relativt "fremtidssikret" med HDR, HDMI 2.0, styresystem som har mange gode opdateringer i vente
* Lækkert design med enorm WAF (læs: ultra tynd ramme og tynd skærm så den ikke dominerer stuen)

Ja det sker at Android fryser (måske 1-2 gang i måneden). Ja Philips er ikke kendt for god support. Ja nogle gange er der forsinkelse fra et tryk på remoten til skærmen reagerer. Så det er ikke en skærm for dem som vil have det mest smooth OS, eller bedste billede.
Men derimod en god all-round skærm som har en masse features som man kan bygge videre på :)
Af henrik.hansen
#237355
Hej Jesper

Tak for dit svar, som jeg sætter stor pris på. Jeg har I mange år været tilhænger af Philips og derfor bliver mit næste TV også Philips igen, og har haft kig på 8601, som jeg må indrømme forsat er lidt for spicy I prisen,

Ambilight skal der være, også muligheden for HUE, som jeg også skal til at kaste mig ud I.

Fremtidssikringen I form af HDR, HDMI 2.0 skal også med I betragtningen, er dog ikke blevet helt klog på HDR og denne skærm.

Android kommer jeg nok ikke til at bruge særlig meget.

Jeg holder lige øje med prisen og ikke mindst IFA den kommende tid.