Hvis du har testet eller kort afprøvet en skærm og du ønsker at dele dine erfaringer med andre.
Af jesperj
#13676 Anmeldelse af Samsung LE-46F71B.
Bedømt på baggrund af otte ugers daglig brug.

Når man har investeret en mindre formue i et fladskærmstv, er der ingen vej uden om også at købe sig adgang til en digital signalkilde – det er forudsætningen for optimal kvalitet.

Min opsætning består af TDC Selector (Sagem 60) forbundet til Panasonic EH65 harddiskrecorder med et kort scart kabel af god (dyr) kvalitet. Recorderen er forbundet til tv’et med et HDMI kabel af bedste (kvalitet). Derudover er tv’et forbundet til Selectoren med et analogt antennekabel.

Min betragtningsafstand til tv’et er 3-3,5 meter. På denne afstand er jeg på de fleste kanaler meget tilfreds med billedet – især udsendelser på DR1 er fremragende, nær DVD kvalitet, og den igangværende serie ”Vores planet” er nærmest tårefremkaldene god!

Analoge udsendelser er overraskende gode – jeg benytter dog kun muligheden af nød, når jeg samtidigt skal optage en anden udsendelse end den jeg ser – digitale signaler er flere klasser bedre.

DVD-afspilning er forrygende – der er kun godt at sige om det.

Farveoplevelse, lys, kontrast og skarphed er en individuel sag, og jeg skal derfor kun sige at Samsungen giver mange muligheder for justering – både prædefinerede og brugertilrettede. Eneste anke er, at der ved skift mellem forudindstillinger forekommer cykliske farveskift – dette er, har jeg læst, et generelt Samsungproblem – det er dog ikke større, end at den rette indstilling opnås ved at slukke og tænde for apparatet. Til daglig er det ikke noget problem, da jeg benytter den samme indstilling til alt.

Nogen vil sikkert med rette hævde, at sortniveauet ikke er imponerende. Nu er hjernen heldigvis så visligt indrettet, at den kompenserer, og vi derfor oplever de lyseste punkter som hvidt og de mørkeste som sort – det er bl.a. derfor nogle aviser kan slippe af sted med at trykke farvebilleder på lyserødt papir. Bedraget fungerer så længe vi ikke har noget at sammenligne med.

Jeg har tidligere læst at fladskærmstv lider af dårlig lyd – jeg er nu ret imponeret over lyden i dette Samsung tv, der naturligvis kan justeres hvis de foruddefinerede lydbilleder ikke rækker – lydoplevelsen kan sikkert forøges med et eksternt anlæg, men for en ikke audiofil som mig, fungerer det godt et langt stykke ad vejen.

Hvis man som jeg fotograferer meget, har tv’et en smart facilitet – det kan afspille jpg- med eventuelle tilhørende mp3-filer som ”lysbilledshows” direkte fra hukommelseskort eller USB-stik – dvs. at man kan få fuldt udbytte af skærmens opløsning på 1920x1080 pixels.

Min bærbare computer har desværre ikke et grafikkort, der kan udnytte Samsungens fulde skærmformat – så jeg har kun prøvet at anvende en opløsning på 1208x1024 – det fungerede imidlertid fint.

Det eneste, man skal vænne sig til, er at ha’ lidt tålmodighed, da den tilhørende fjernbetjening ikke er er nogen sprinter, og skal dirigeres ret præcist mod tv’ets sensor – dertil skal siges at Selectors fjernbetjening heller ikke er nogen hurtigløber, men den er så til gengæld ikke særlig retningsfølsom.

Som konklusion kan jeg sige, at jeg er meget tilfreds med tv’et, der oven i købet er meget stilfuldt i sin minimalistiske fremtoning – sin størrelse til trods (det virkede lidt overvældende de første dage, men nu er det li’som skrumpet til ”naturlig” størrelse)

Fremtiden byder på Blu-Ray/HD-DVD og HD-tv – det bliver rigtig godt, måske det bliver en fornøjelse i sig selv at se Tv Avisen?


Efterskrift.
Hvis det ikke var fordi jeg via en digital tuner på min bærbare computer havde set hvad digitale signaler fomår, og desuden ved et tilfælde, i en TDC-butik, havde set en tidligere Sansung model, og et andet tv jeg ikke husker navnet på, koblet op til en Selector – havde jeg aldrig købt et fladskærmstv. Jeg fatter ikke, at butikker der lever af at sælge tv, udstyrer dem med så skræmmende dårlige tv-signaler som tilfældet er. DVD og HD billeder fremtræder for det meste rimeligt i butikkerne, men den almindelige forbruger ser nu mest tv, og det er altså ikke købsfremkaldende tv-billeder der serveres på den front.


Link til Samsungs modelbeskrivelse:

http://www.samsung.com/dk/products/tv/l ... 40f71b.asp
Af Nicolail
#20451 Jeg har nu haft min LE40F71 i ½ år.

LE40F71 Har kun 1:1 Pixel mapping via vga, ret ringe samsung.

Billedet via HDMI mangler 3 % i hver side i både top og bund.
Det gør samsung med vilie ! de siger at det er for at sortere digital støj fra i kanterne.... samsung... det er bare ikke ok.

Problemet med det er at hvis du f.eks. bruger din Playstation3 via hdmi i 1080p60hz mangler der billede i siderne og toppene.

Samsung har lavet et quickfix til det, man man skal selv opdatere tvét med et special kabel (som man selv skal lave, det er ikke via USB), der er ingen som har fået samsung til at lave det selv i DK.

Desuden viser min test at selv med dette firmwarefix (version 1010SVC) er der IKKE 1:1 pixelmapping men ret tæt på, det viser sig at at pixels "bleeder" horizontalt, dvs smitter på nabopixels, det gør at billedet bliver meget blødt i forhold til ægte 1:1 pixel mapping.
Af jesperj
#20458 Hej Nicolail.

Kan du sige om billedet er mere eller mindre blødt efter du har anvendt firmwaret - kan det i øvrigt fortrydes?

Vh
jesperj
Af Nicolail
#20498 Uden firmware opdatering :1:1 pm ved VGA
Component : Overscan (3% i top,bund,venstre, og højre)
SCART : Overscan
TV : ?
HDMI : Overscan, slet ikke 1:1 pm

Med firmware opdatering (1010SVC) :
1:1 pm ved VGA
Component : Overscan (3% i top,bund,venstre, og højre)
SCART : Overscan
TV : ?
HDMI : ingen overscan, næsten 1:1 pm ½ til 1/3 horizontal pixel bleeding.
!!!!!!!!
Hvis firmwaren er forskellig fra 1009SVC har du crazy colour bug, det betyder at farver cykler rundt hvis de skifter f.eks fra tv (som er sat til custom) til f.eks. HDMI (som er sat til Dynamic) kan kun løses ved at tændt/slukke tv.
Firmware version 1010SVC løser det problem.
!!!!!!!!


Billedet er MEGET bedre i SVC versionerne da du får det hele med, du læger næsten ikke mærke til det, men det er blødt i forhold til VGA som er 1:1, jeg kan ikke leve med det hvis jeg f.eks skal bruge til til computer (via HDMI) men kan sagtens ved film, desuden er det 1000000000000000 gange bedre end DVD

Jeg tror ikke den kan nedgraderes når man først har opgraderet den, jeg har heller ikke hørt om nogen der har forsøgt.

firmware og program til opdatering kan hentes her :
http://www.egraphixstudios.com/samsung/

Her er en rigtig god FAQ og en feature liste over de forskelælige firmwares :
http://samsungf71.tiddlyspot.com/

den kræver at special kabel til opgraderingen:
man kan lave det selv, det er et standart mini-jack til serial-DB9

http://www.avforums.com/forums/attachment.php?attachmentid=54839&d=1179456234

endnu et tip er at gå ind i service menuen og slå "Dynamic dimming" fra, fordi den er MEGA irreterende, f.eks. i starten af starwars 5 hvor den kun viser stjerner og kameraet bevæger sig kan tvét ikke bestemme sig for om det skal dimme op eller ned, og det er mega kedeligt at se på.
Af jesperj
#20506 Hej Nicolail.

Det var et meget flot svar son jeg vil kigge nærmere på.

Vh
jesperj