Hvis du har testet eller kort afprøvet en skærm og du ønsker at dele dine erfaringer med andre.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Er du tilfreds med Samsung BD-D8900 (8500 eller 8200 også

Af Bronto
#141939
Da min 4 år gamle JVC HDD / DVD optager stod af i weekendens tordenvejr, var det tid for en udskiftning. Er egentlig lidt ligeglad med blu-Ray, men ledte efter en stor HDD optager, gerne med mulighed for streaming trådløst fra harddisk eller pc.

Valget faldt derfor på Samsungs HDD optager med netop disse features. Herunder de første indtryk. Vil senere komme med flere, efterhånden som jeg får brugt den.

Pris: 3699,- Man ser dem dyere i Elgiganten, Fona mm. men dette er pt. prisen hos Hifiklubben, Wupti og Elgigantens hjemmeside. Da jeg gerne ville have den med det samme, og handle i en fysisk butik, gik turen til den lokale el-gigant, der blev presset til at matche deres egen pris på hjemmesiden. Ellers var den 300,- dyere. For en blu-ray med 3D (ikke at jeg har noget at bruge det til, men det kommer måske), 1 TB (1000 GB) Harddisk, DVB-C tuner, trådløst net mm. var det sådan set en rimlig pris.

Kunne have defunderet forbi Hifiklubben, der har sat prisen så de andre bliver nødt til at matche den, men dels har de ikke returret som i Elgiganten, ikke søndagsåbent, og jeg skulle i elgiganten alligevel.

Design: Den er sort! Firkantet kasse i standard 43 cm. bredde. Ikke så meget andet at sige til det. Se evt. billeder på Samsungs hjemmeside. Der er forskelligt lys gejl på oversiden der dog kan slås fra, heldigvis for det! Blu-ray er slide in, så ingen udkørende skuffe.

Første indtryk: Ekstremt støjsvag i forhold til den JVC den afløste. Der er en blæser bagpå, men man hører den ikke. Skal dertil siges at jeg ikke har indspillet eller afspillet fra HDD eller blu-ray endnu, så dette kan måske ændre sig.

Væsentligt hurtigere i opstart end den gamle JVC, men der er stadig ventetid når man tænder den. Kanalskift er hurtigt, i forhold til satellitmodtagere, og matcher stort set mit TV, der har øjeblikkelig kanalskift.

Indstillinger: Kanalindstilling til kabel TV - tager kun et par sekunder. Stor ros her! Dog skal man som Yousee bruger, indstille deres netværksid for at få alle de analoge kanaler med. Her er manualen og Yousees oplysninger meget sparsomme. Var ved at tro at den ikke kunne tage de analoge kanaler, i så fald var den røget lige i hovedet på el-giganten igen. Netværksid kan findes på yousees hjemmeside.

Kanalindstilling: Når man nu gerne vil have kanalerne til at matche sit TV, så skulle man tro at dette var ganske nemt. Det var det skam også efter at have konsulteret manualen, for manuel sortering af kanaler kræver at det slås til et helt andet sted end i kanalindstillings menuen. Dårlig brugervenlighed! Om igen Samsung. Ligeledes flytning af kanalerne skal man ind og vælge at det er det man vil, for hver kanal. Har set 15 år gamle TV, hvor du en gang valgte at du ville sortere kanaler, og så var det hvad man gjorde. Igen et dårligt valg for brugeren!

Smart HUB, eller internet direkte fra boksen: Først skal vi lige bruge et kvarter til opdateringer (hvorfor det, hvis indholdet kommer fra nettet?), så skal vi acceptere at Samsung, der meget tydeligt bliver gjort opmærksom på at de er Koreansk (så ikke noget med en dansk importør til at gøre ansvarlig), at alle oplysninger givet til dem har de RET til at give til 3. mand uden yderligere samtykke. Dette gælder for ALLE oplysninger, personlige såvel som adfærd på nettet, hvad der søges på, mails til Samsung og evt. registrering af produktet, som de opfordrer til. Er ret sikker på at dette er i direkte modstrid med bl.a. registerloven. Deres RET til at videregive oplysninger til hvem det måtte passe dem, gør mig ikke just tryg ved brug af disse tjenester. De kan vist nok slås fra, så HUB ikke kan benyttes.

Opsætning i øvrigt: Nemt at sætte trådløst net op. Opdatering via nettet af boksens firmware foregår også nemt via en menu. Det sker ikke automatisk. Ulempen: Jeg aner ikke hvad der bliver opdateret, hvilke fejlrettelser, features osv. Det gider Samsung heller ikke oplyse på deres hjemmside.

Signal / lyd / billede: Billedet står meget klart, væsentligt bedre end det analoge signal fra yousee der hidtil er modtaget (Det ser nærmest ud til at Yousee gradvist forringer deres analoge signal, men så er det jo også nemmere at få folk over på deres digitale boks, for endnu mere profit til Yousee)

Er forbundet via HDMI ("standard" kabel fra el-giganten, ikke HDMI 1,4 usikker på om det er 1.3, sikkert ikke) til min Denon reciever (2807), og derfra via HDMI-DVI til TVet (Medion LCD fra 2005)

Kan ikke få boksen til at vise opløsninger højere end 576 linier (standard PAL) ved auto indstilling, kun ved at tvinge den til at sende 720p altid. Finder det lidt underligt, i betragtning af at de skriver at de sender den højeste opløsning der tillades af TVet. Kan dog muligvis have noget at gøre med at både TV og reciever er nogle år gamle. Den kan ifølge specifikationerne sende 1080p. Dette kan det "gamle" TV dog ikke klare. 1080i ståt tydeligt og "hopper", så 720p er eneste tilbage. Der er dog INGEN forskel at spore på 720 og 576, så dropper bare HD signaler. Dette kan muligvis skyldes TVet og ikke nødvendigvis Samsungs boks.

tilføjet 6. juli:
Optagelse på HDD: Nemt og overskueligt ved brug af EPG (elektronisk programguide). Harddisken høres ikke under brug. Stort plus. Der er dobbelt tunere i, så man kan se et program mens man optager et andet. Der kan ikke optages to programmer samtidigt. Ved start af timer optagelse, afbrydes den sete kanal i ca. 1 sekund, hvorefter en skrift på skærmen fortæller hvilken kanal der optages fra. Ligeledes kan man sætte den til at huske at man vil se et program ved at den automatisk skifter over på et angivet klokkeslet (upåvirket af timeroptagelser). Virker som nogle smarte features. Der er timeshift, hvor man kan sætte den udsendelse man ser på pause. Virker rigtigt godt.

Det er uvist om timeshift virker mens der optages på anden kanal. (skal afprøves på et tidspunkt, men regner ikke med det)

DVD afspilning: Ved isættelse af en DVD vælges dansk på menuen, når maskinen er sat til dansk. Noget jeg har savnet på alle tidligere DVD afspillere, så man kan starte den uden først at skulle ændre på opsætningen. Slide in istedet for skuffe er nok en smagssag. Hastigheden ved opstart virker på linie med alm. DVD afspillere.

Tilføjet 15. juli:
Lidt "dårligdomme": Ved afspilning af optagelser fra HDD, husker den ikke hvortil man har set en udsendelse hvis man skifter til DVD eller skifter til TV, for senere at vende tilbage til det man var ved at se. Dette er en feature der er set mange andre steder, og er for ringe at Samsung ikke har et simpelt "bogmærke" med mulighed for at fortsætte hvor man slap eller starte forfra.

Ligeledes er der kun to indstillinger for optagelses kvalitet, HD eller standard (som formodes bestemt af optagekilden. Dette gør at optagelserne ikke kan sættes ned i kvalitet for at spare plads. Jeg har således færre optagetimer på min 1 TB disk i Samsungen end jeg havde på den gamle JVC 160 GB i rimelig optage kvalitet (EP)

Tilføjet 18. juli:
Streaming og Smart Hub (internet):
For streaming, der kan ske både via trådløs eller normalt netværk, kræves det at et stykke software fra Samsung installeres på den pc man vil streame fra. Dette skal man selv finde på samsungs hjemmeside. Manualen nævner ikke noget om dette. Man kan blot konstatere at deres "allshare" ikke virker indtil da.

Softwaren er nogenlunde, og kan nemt sættes til at lede computeren igennem for diverse mediefiler. Jeg har forsøgt det med et par filer, blot for en afprøvning, og umiddelbart virker det fint.

Rettelse 22 juni:
Man kan sætte allshare softwaren til at pege på et netværksdrev, så i mit setup, med en HDD sammenbygget i min trådløse router (Apple airport) kan jeg fra Allshare se harddisken på mit netværk. Jeg kan dog ikke få den til at læse filerne!
Samsung skriver dog at netværksdiske (NAS) skal understøtte DLNA, men fra Allshare burde det være muligt at læse en standard disk på nettet. Dette kan IKKE lade sig gøre !:( (Har tidligere troet det muligt, men nej. Slamsung vil bestemme mit setup! Kan selvfølgeligt bare lade være med at bruge min Apple disk, og købe en NAS, eller lade alt være på den interne disk, men forstår ikke deres prioritering!

Det tager det voldsomt lang tid for Allshare sofwaren at opdatere den delte liste på harddisken på pcen hvor sofwaren er installeret. Om dette er strengt nødvendigt, ved jeg ikke.

Skulle der sidde nogle mac eller linux brugere derude, så glem allshare, den er KUN windows!

Tilføjelse 24. juli:
Har set efter alternativer til AllShare på nettet. Boksen understøtter alle de DLNA software løsninger jeg har fundet, så stort plus der. Der er flere af de afprøvede løsninger der heller ikke tillader mig at læse min Apple Airport Time Machine. Dog fandt jeg et program der gjorde det muligt, Wild Media Server http://download.cnet.com/Wild-Media-Ser ... 00043.html Så det kan lade sig gøre! (Dog noget langsomt, er pt kun forsøgt med billeder). Dette er dog software der koster penge, bortset fra en trial periode. Jeg skal derfor fastholde mit synspunkt at det medfølgende AllShare har "plads til forbedringer". Øvrig anmeldelse af DLNA, herunder videoafspilning mm. vil blive tilføjet i en besvarelse til denne anmeldelse senere. Ligeledes øvrige opdateringer.


Smart Hub: Der er en "forkølet" begrænset udgave af internettet med deres smart-hub. Den er givetvis samme funktionalitet som i Samsungs Smart TV. Begrænsningen består i at der ikke er en http browser. Man kan tilgå en række steder, bl.a. facebook, Google Maps, Youtube m.fl. Derudover flere steder med film, der enten koster penge eller som er små klip ala Youtube. For at tilgå alt indhold skal man først downloade "applikationen" der nemt fylder et par MB (så bliver min plads til film hurtigt spist op, godt jeg valgte 1 TB udgaven!) Hvorfor Samsung ikke bare kunne bruge HTTP som alle andre, eller have deres egen "browser" så man ikke skal installere noget, virker som en forkølet og forfejlet strategi, der givetvis er ens for konkurrenternes "Smart" (snarere "Dumt") TV løsninger, for at fastholde forbrugere eller skabe forskellige produkter. Håber Samsung og de andre snart bliver klar med en fælles løsning, der er mere åben, og som ikke kræver "installering" hver gang.

Mht. indholdet af diverse spil, så er der tale om småspil ala dem der følger med windows, samt Soduku (der enddog er programmeret med fejl, så nogle af pladerne ikke overholder Sodukus regler). Alle spil jeg er stødt på er af denne type. Så "Smart" TV i 2011 = Commodore64 teknologi fra 1983! Bravo Samsung! (ok, opløsningen på spillene er måske opgraderet fra 320 x 200 punkter, så lidt mere end c64.

Vender tilbage med mere efterhånden som jeg får den brugt. Øvrige opdateringer til denne anmeldelse vil komme i besvarelser til denne. Herunder specifikt omkring afspilning af video mm over netværk

Mit umiddelbare indtryk af boksen pt kan sammenkoges til:

Positivt:
-Støjsvag, også når harddisken kører!
-God overskuelig fjernbetjening, med en masse knapper der dog er store og logiske.
-Hurtig i forhold til min gamle harddisk optager og i forhold til sattelittunere.
-Nem timeroptagelse
-Intelligent håndtering af sprog på DVDer
-Er istand til at se alle de DLNA software løsninger jeg indtil nu har smidt efter den som alternativ til AllShare


Negativt:
-Indstillinger og sortering af kanaler kunne være bedre beskrevet / designet.
-Auto opløsning til skærm kun 576 linier (skyldes muligvis TV eller forstærker).
-Samsungs "Cowboy regler" om at alle oplysning om brug af deres internet frit kan gives til hvem de ønsker!
-Husker ikke hvortil afspilning af optagelser er nået
-Ikke mulighed for valg af optage kvalitet for at spare plads (specielt dårligt, når der ikke er DVD brænder. Optagelser kan dog kopieres til USB HDD ved pladsmangel, men kan så kun afspilles af samme afspiller (surt når den engang står af, så er alle film tabt!)
-Smart Hub er meget begrænset, og med software der ligner firser teknologi, følger IKKE de opdateringer der kommer til Samsungs Smart TV
-Allshare software understøtter ikke netværksharddiske uden DLNA (Apple Airport) Andet DLNA software kan det, så begrænsning i AllShare, snarere end i boksen selv
-tilføjet 6. marts 2012: Mange brugere har meldt om problemer, se nedenfor i indlæg, og for mit eget vedkommende er Bluray delen stået af!


Neutralt:
- Designet, kunne jeg vælge farve, ville jeg have fravalgt sort, men det er vel mest en smagssag.
- Bluray afspilning. Flot billede, både på DVD og Bluray (kører med op / nedskallering til 720p for begge), og ser derfor ingen forskel i DVD og Bluray.
Senest rettet af Bronto 6. mar 2012, 07:23, rettet i alt 8 gange.
Af noxity
#141945
Generelt en god anmeldelse, dog virker du lidt som en sur gammel mand :D

Netværks ID skal kun indtastes ved indlæsning af digitale kanaler, og har intet at gøre med analog kanaler.

Opløsningen skyldes 100% dit TV eller receiver. Jeg har endnu ikke haft problemer med dette ved nogle af de Samsung bokse jeg har testet.

Hvorfor du overhovedet trasker rundt i de analog signaler i en digital verden, undrer jeg mig lidt over. Du får et markant bedre billede ved at benytte det digitale signal, så hvorfor bekymre sig om at Yousee ikke bruger tid på optimering af det analog signal?
Jeg ville som Yousee kunde være meget utilfreds med prioriteringen, hvis de brugte tid på den analoge del, som kun eksisterer på lånt tid. Digitalt TV er nu og fremtiden.

Vil dog give dig ret i at vilkårene for deres Smart HUB er lidt foruroligende. Dog adskiller dette sig ikke væsentligt fra andre tjenester såsom Facebook. Problemet ligger i at det er 3. parter som leverer indholdet, og derfor er det dem som dikterer hvilke informationer de skal bruge.
Tror Samsung har valgt den løsning, hvor du én gang for alle siger OK, og så kan du herefter installere alle de Apps du vil. Det kan man selvfølgelig være uenig i, men i sidste ende vil resultatet nok være det samme hvis du ønsker at benytte 3. parts Apps (som er næsten alt).

Og så lige en sidste ting, det virker næsten som om du undskylder dit køb i El-giganten. Det er der altså ingen grund til :)
Af agger
#142671
hej. jeg har 8500 med kun en tuner er også rimlig glad for den , men som du siger den er dum at indstille kanaler på , meget besværlig. jeg er så også gammel som der er en der skriver at det er derfor du klager hihi. det jeg vil spørge dig om det er , kan den også kun optage 6 timer i stræk. har forsøgt både med timer der skriver den kan kun optage 6 tilmer , via optag kun 360 min, via epg aktuel optagelse stopper den også efter 6 timer. har du prøvet hvad din kan. eventuelt gå i timer og sætte den til mere end 6 timer og se hvad den gør. eller bare tryk på rec så kan man jo også få meneu op og se om du kan stille den på mere end 360 min. har opdateret min til nyeste firmware. på forhånd tak
hilsen agger
Af Bronto
#142743
@Agger: Jeg har ikke forsøgt med 6 timers optagelse eller mere. Vil da foreslå dig blot at lave to timerprogrammerede optagelser i enden af hinanden på hver 6 timer hvis det er det du har brug for. Personligt ser jeg det ikke som en begrænsning hvis der er denne grænse, men det er da rart at vide at den er der.

@Rasmus: Mange tak, glad for at kunne bidrage.

@Noxity: Blot fordi man klager over en mildest talt tosset implementering af en simpel funktion som TV har haft 100% styr på i mere end 20 år, så er man en "sur gammel mand". Tak for kaffe...... :p

Mht netværksid, så er alle kanalerne da de først var indstillet, digitale. Dem jeg manglede, ved auto indstillingen var alle dem jeg i forvejen modtager analoge via mit "gamle" TV. Samsungs auto indstilling for kanalid virker således ikke med Yousee (til orientering for andre, så er det id=151 jeg har brugt, men det kan måske være anderledes andre steder i landet, da man skal oplyse sin adresse på yousee's hjemmeside for at få netværks id'et

Mht analog TV, så betaler jeg såvel som alle andre for begge typer TV. Støj bør ikke forekomme, og har intet at gøre med Yousees "optimering" på evt. bekostning af digitale kanaler. Har dog ikke fejlmeldt det til Yousee, så slemt har det ikke været, men ser blot generelt en forværring. Kan måske have lidt at gøre med at min gamle JVC indeholdt en antenneforstærker, det gør Samsungen givetvis ikke (ved ant-in / out), men alligevel er det for ringe hvis en sådan er nødvendig, med kun et par meters antenneledning fra væg til samsung og videre til TV (med faste stik, så det er ikke et spørgsmål om samlingen af ledningerne)

Mht Elgiganten / Hifiklubben. I betragtning af at Elgiganten satser på volumen og lav pris, og Hifiklubben lidt mere på kvalitet og rådgivning, så ville jeg da, hvis det havde været nemmere, have handlet i Hifi klubben, idet det også er dem der har sat prisen for Elgiganten til at følge. Det er lidt derfor jeg "undskylder" min brug af elgiganten i lige dette tilfælde. Er ellers en god kunde hos elgiganten, hvor man blot skal huske selv at have undersøgt markedet, for deres rådgivning eller nogle gange direkte misvisende salgstaler er i bedste fald noget sludder (vil undlade at nævne hvad jeg i værste fald ville kalde det, idet dette trods alt er et åbent forum). Men tror såmænd ikke de er værre end deres konkurrenter, sådan er det bare.
Af agger
#142774
tak for svar, ja man kan jo starte flere gange, men får så ikke en lang optagelse. sjældent det bliver nødvendig. men aligevel mærklig at samsung vil betsemme hvor meget jeg skal optage af gangen ????. kan du ikke prøve at starte optag, så tryk på optag igen så får du mulighed til at vælge minutter eller aktuel udsendelse, så kan du se hvor mange min du kan vælge. tak hvis du vil prøve, vil gerne vide. så kan man jo bytte da din jo også har 2 tuner og en større hd.
hilsen agger
Af Bronto
#142868
Agger

Får ikke tid at lave en afprøvning af dette de næste par dage. Hvis du kan få maskinen byttet eller lade handlen gå retur, og mere end 6 timers optagelse er et krav fra dig, så gør dog det.

Mit umiddelbare gæt er dog at det heller ikke virker på 8900. Prøv evt. at spørge Samsung, evt. om det er noget de planlægger en firmware opdatering til.

Kunne forestille mig at det har noget med fil størrelser at gøre. Kender ikke deres interne filformater for optagelser, men visse filsystemer har grænser for filstørrelser.

Ved afspilning kan du dog få den til at afspille flere optagelser uden nogle afbrydelser, så jeg kan stadig ikke helt følge dig i hvorfor det er så stort et problem eller krav
Af Bronto
#143213
Der er her: http://forum.edbpriser.dk/Forums/t/126229.aspx en udemærket anmeldelse af nogle af de punkter jeg ikke har medtaget.

Støj fra blæser: Som anmelder siger, så er den hørbar hvis der ikke er nogen lyd på TV, men absolut ikke noget jeg ser som et problem

Iøvrigt kan jeg tilslutte mig anmeldelsen. Positivt hvis fjernbetjeningen understøtter Medion TV, dette skal da klart afprøves. Kunne være rart med lidt dokumentation af dette. Ligeledes dokumentation af hvad der opdateres i den enkelte firmware, ihvertfald fra Samsungs hjemmeside

Mht de 360 minutters optagelse som Agger efterlyser. Dette er nøjagtig samme begrænsning for BD-D8900N som for din model, så du får intet ud af at bytte den (Nu har jeg afprøvet den)
Af Jock
#144853
Hejsa.

Jeg har også købt samsung 8900, og jeg har allerede fået byttet den en gang. I øjeblikket venter jeg besked fra min forhandler, der skal kontakte Samsung vedr. de mange problemer, maskinen giver mig dagligt.

Lad mig først kommentere Brontos indlæg. Der er ingen problemer med opløsningen. Det må være dit tv, der ikke accepterer 1080p. Billedet er flot, flot, flot.

Glem det analoge signal. Denne maskine beskæftiger sig kun med det digitale.

Jeg har på en anden tråd brokket mig over de store mangler, så dyr en maskine sendes på markedet med. Alene den manglende evne til at sætte bogmærker i en optagelse er for ringe.

Godt nok sætter maskinen et bogmærke ind i en film, når du forlader en afspilning på HDD, men det sker IKKE, hvis jeg har timet maskinen til optagelse, mens jeg ser en film på HDD. Når timeren starter, stopper afspilningen af den optagede film på HDD, og maskinen sætter ingen bogmærker ind, så jeg skal lede efter det sted i filmen, hvor jeg var kommet til. Samme problem sker, når timer-optagelsen stopper. Så må jeg igen hen og lede efter det sted i filmen, jeg var nået til. Det er simpelthen for dårligt.

Ingen tekniske problemer med netværk, og få problemer med dvd-afspilleren, hvis vi ser bort fra det problem, at maskinen ikke kan huske sidste punkt på en dvd, hvis du er nødt til at stoppe filmen. Samsung påstår, at hvis du kun trykker ÉN gang på stop-knappen, så husker maskinen punktet i filmen, men det gør maskinen ikke. Og så gælder det en almindelig dvd-skive. På Blueray er det helt tosset, men det kender vi også fra andre blueray-afspillere. Her er discen afgørende.

Der er store problemer, når jeg vil redigere i titlerne på HDD. Det er komplet umuligt at bortredigere f.eks. en reklame midt i en film. Jo du kan fjerne reklamerne, men maskinen er meget dårlig til at redigere præcist. Ofte er der rester af reklamer tilbage i filmen, og ofte fjerner maskinen lyd og tekst på det redigerede, der er tilbage.

Maskinen kan IKKE optage to programmer samtidig. Man kan ikke bruge Timeshift, når en anden optagelse er igang. Det blev jeg lovet, da jeg købte maskinen. Det har Samsung fortalt mig i telefonen, men det sker IKKE.

Man kan heller ikke lægge bogmærker ind på en optaget film på HDD'en, så man måske ville huske f.eks. nogle gode scener.

At i alt en langsom, meget "stiv" maskine, der reagerer trægt på beskeder i redigeringsfasen.

Billed og lyd er super. Kan ikke være flottere.

Men for en pris på 3995 kr. til og med 4500 kr. er maskinen bare ikke god nok.

Mine Sony DVD-Harddisc maskiner er væsentligt hurtigere, meget mere sofisticerede og nemme at bruge, og så er redigeringen af titler præcise.

Sony maskinerne kan alt det, Samsung 8900 mangler,

Venter spændt på en forklaring fra Samsung. Gad vide, om de har en god forklaring. Vender tilbage, når der sker noget nyt.
#146510
Bronto skrev: Ligeledes er der kun to indstillinger for optagelses kvalitet, HD eller standard (som formodes bestemt af optagekilden. Dette gør at optagelserne ikke kan sættes ned i kvalitet for at spare plads. Jeg har således færre optagetimer på min 1 TB disk i Samsungen end jeg havde på den gamle JVC 160 GB i rimelig optage kvalitet (EP)
Denne del kan du ikke rigtigt give Samsung skylden for. HDD optageren optager rå-streamen - dvs. videoen optages i samme bitrate og kvalitet som TV-udbyderen udsender i.
Det er selvfølgelig en ulempe, hvis man kan leve med elendig billedkvalitet og har brug for at kunne optage 2000 timers TV om året.

På den anden side er optageren ikke beregnet til det publikum, som optager alt på TV. Det publikum bør købe en HTPC i stedet for.

HDD recorderen har dog mulighed for at kopiere indhold til eksterne medier, så problemet er jo ikke større end at man køber en eller to eksterne 2 TB harddiske til kr. 599,- i Kvickly.
Af Bronto
#146513
evilguy skrev:
Bronto skrev: Ligeledes er der kun to indstillinger for optagelses kvalitet, HD eller standard (som formodes bestemt af optagekilden. Dette gør at optagelserne ikke kan sættes ned i kvalitet for at spare plads. Jeg har således færre optagetimer på min 1 TB disk i Samsungen end jeg havde på den gamle JVC 160 GB i rimelig optage kvalitet (EP)
Denne del kan du ikke rigtigt give Samsung skylden for. HDD optageren optager rå-streamen - dvs. videoen optages i samme bitrate og kvalitet som TV-udbyderen udsender i.
Det er selvfølgelig en ulempe, hvis man kan leve med elendig billedkvalitet og har brug for at kunne optage 2000 timers TV om året.

På den anden side er optageren ikke beregnet til det publikum, som optager alt på TV. Det publikum bør købe en HTPC i stedet for.

HDD recorderen har dog mulighed for at kopiere indhold til eksterne medier, så problemet er jo ikke større end at man køber en eller to eksterne 2 TB harddiske til kr. 599,- i Kvickly.

Husk lige på at optageren ikke kan gemme på hverken DVD eller Bluray, så hvis jeg vil gemme film i lang tid, må jeg bare håbe på at maskinen ikke går i stykker, idet selv optagelser gemt på eksterne diske, ikke kan læses af en pc eller af andre mærker HDD optagere. Hvis argumentet er at kvaliteten er for "god" i forhold til ophavsret, burde Samsung netop have inkluderet et ikke tabsfri format. Hvorfor du tager Samsung i forsvar for at have droppet funktionalitet der har været tilgængelig på alle tidligere DVD / HDD optagere, er naturligvis dit eget valg. Min mening er at produktet ikke er lavet færdigt! Havde det været et low cost produkt kunne jeg forsvare at noget funktionalitet mangler, men ikke på deres "slagskib" af en HDD /3D Bluray optager
#146519
Bronto skrev: Husk lige på at optageren ikke kan gemme på hverken DVD eller Bluray, så hvis jeg vil gemme film i lang tid, må jeg bare håbe på at maskinen ikke går i stykker, idet selv optagelser gemt på eksterne diske, ikke kan læses af en pc eller af andre mærker HDD optagere.
Mig bekendt så er indholdet ikke krypteret og kan kopieres til f.eks. en computer med de rette drivere installeret - google det.
Bronto skrev: Hvis argumentet er at kvaliteten er for "god" i forhold til ophavsret, burde Samsung netop have inkluderet et ikke tabsfri format.
Alle normale harddiskoptagere (uanset mærke), der kører MPEG4 kopirer rå-streamen direkte - altså tabsfri optagelse.
Bronto skrev: Hvorfor du tager Samsung i forsvar for at have droppet funktionalitet der har været tilgængelig på alle tidligere DVD / HDD optagere, er naturligvis dit eget valg.
Jeg tager skam ikke Samsung i forsvar, men påpeger blot at man som forbruger bør gøre sit hjemmearbejde før man køber et produkt. Det er ikke produktet den er galt med - det er kundens forventninger til produktet.
Bronto skrev: Min mening er at produktet ikke er lavet færdigt! Havde det været et low cost produkt kunne jeg forsvare at noget funktionalitet mangler, men ikke på deres "slagskib" af en HDD /3D Bluray optager
Sammenlignet med sidste års model, så kører BD-D8X00 modellerne utroligt godt. Igen så er det et spørgsmål om forventninger mere om direkte fejl og mangler.
Af gibler
#146590
Er nu på nr. 2 maskine. Den første virkede i 10 dage, så frøs den fuldstændig og kunne kun vise den kanal man var på. Den kunne ikke engang slukkes !
Er nu spændt på hvor længe den nye holder.
Ellers meget tilfreds med billedkvalitet og hastighed på kanalskift osv.