Hvis du har testet eller kort afprøvet en skærm og du ønsker at dele dine erfaringer med andre.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#2025 Jeg har lige snakket med Samsung og jeg får ikke 214T hjem - desværre. Men så er det jo godt at der snart er to brugere herinde, som kan dele ud af erfaringen fra skærmen. :-)
Af Hamstro
#5241 Jeg har næsten lige købt og modtaget to Samsung 214T og er yderst tilfreds med dem. Farver ser gode ud og skærmene har langt overgået mine forventninger til hastigheden på en fladskærm - jeg frygtede ellers lidt skiftet fra CRT-skærme.

Jeg valgte 214T fordi jeg synes at 20" er for lidt til 1600x1200 og fordi jeg kunne se at det panel der bruges i 214T bruges i flere skærme fra f.eks. NEC og Eizo. Viewsonics VP2130b var også inde i tankerne, men blev vraget fordi jeg stoler mere på paneler direkte fra Samsung når det kommer til døde pixels o.l.

Det største problem for mig er nu at jeg har opdaget at de to udgange (DVI og D-SUB) på mit grafikkort leverer væsentligt forskellige farver, så nu skal jeg på jagt efter et nyt grafikkort (med alt hvad det indebærer). Indstillingen kunne nok klares med med OSD'en, men jeg foretrækker at jeg i hvert fald ved at det signal der leveres til de to skærme er nogenlunde ens.

Alt i alt er jeg meget tilfreds med skærmene.

Peter
Af ohm
#5447 Jeg har svært ved at genkende kritikken af Samsung 214T og ville derfor lige give mit besyv med.

Jeg har en 204T på arbejde og en 214T derhjemme og begge skærme er forbundet til min IBM thinkpad via en dockingstation (samme udstyr begge steder).

Man kan klart se forskel på de to skærme, 214T er markant bedre end 204T.

Jeg lægger ikke mærke til musetrailing på nogen af skærmene uanset baggrundsfarve, så kan man se det er man vist temmelig sensitiv. Til kontoropgaver er begge skærme uovertrufne grundet opløsning, skarphed og lys samt muligheder for indstilling af højde mm.

Afspiller man film i fuldskærm er der dog markant forskel på 204T og 214T, hvor man klart kan se artefakter på 204T mens disse er væk på 214T. Farver, klarhed mm. kan jeg umiddelbart ikke se forskel på, men der er så også ret forskellige lys forhold hvor de to skærme står.

Jeg har af åbenlyse årsager ikke prøvet at game på 204T, men har spillet Quake3 og 4 på 214T og skærmen klarer disse ekstremt hurtige FPS spil uden nævneværdige problemer (læs: Jeg har slet ikke problemer med slør eller andet). Mit eneste problem er så at jeg bliver desorienteret pga. den store skærmoverflade (jeg har tidligere gamet meget på en 17" CRT), men det er nok et spørgsmål om tilvænning ;-).

Det skal bemærkes at hvis man forventer ingen trailings og gode farver mm. ved 1600x1200 via D-SUB indgangen (kun testet på 214T) så skal man nok se sig om efter en anden løsning, men det er vist temmelig generelt for analoge signaler og så høje opløsninger. Farverne står ok med D-SUB, men ved film eller gaming er der markante artefakter som kan være generende indtil man vænner sig til at ignorere dem (hvis det så kan lade sig gøre).

Med andre ord, 214T er en forrygende skærm der kun kan anbefales - men kun til DVI ud.

Ole
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#5452 Hej Ole og velkommen til :) Nu glemte jeg helt at se efter det da vi besøgte dig i onsdags, men kunne du ikke tjekke om der er dithering til stede på skærmen eller om de har undladt at falde for fristelsen med 214T (ligesom det var tilfældet med 215TW)?

Vi har tidligere diskuteret emnet her:
http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=553
Af Blunderbuss
#5658 Hej jeg er helt ny her på forummet.jeg fik anbefalet siden for at jeg kunne lærer noger om de tekniske udtryk ang. fladskærme . læste testen af 215 tw. og blev meget begejstret. men da det ikke var en 16:9 skærm jeg var intreseret isøgte jeg på edb priser for at finde et elternativ mit valg faldt så på 214t men så begyndte min tvivl på edb priser er der 2 214t den ene (sølv) dataerne er ikke de samme og der er over 10 kg i vægt forskel jeg mener at (sølv )er den der kommer nærmest 215tw eller er jeg helt ude i skoven, jeg skal primært bruge den til foto og videoredigering 4:3 format,og der vil det værer dejligt at kunne se billedet fra video kammeraet i et pip vindue under redigeringen så jeg slipper for en ekstra monitor. ER det den rigtige skærm for mig, jeg er 57 år og ikke nogen computer ørn.
Mvh Erik.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#5671 Det er blot en forhandler der har tastet en forkert produktkode ind. Istedet for LS21BRBAS/EDC har han skrevet 214T. Det er den samme skærm der er i begge links, så du kan med sindsro bestille denne model:
http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=159193