Hvis du har testet eller kort afprøvet en skærm og du ønsker at dele dine erfaringer med andre.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#544 Den lidt ældre model af Samsungs 20" serie 204T er blevet en af modellerne vi benytter her på arbejdet og jeg har kortvarigt haft den koblet til min DVI udgang i min docking-station:

Link til EDB-priser

Jeg vil først og fremmest lige pointere at denne skærm ikke kan benyttes til noget der har med bevægelige emner at gøre. Spil, animation eller film er banlyst på denne skærm idet den er uhyggelig langsom. Som reference kan det nævnes at musemarkøren i windows trækker lange spor efter sig og at jeg kan forskyde hvid tekst på sort baggrund flere centimeter på displayet ved at trække vinduet i en rolig bevægelse (ikke noget med bevægelser du ville bruge i et fps-spil).

Derudover skal det dog nævnes at farverne er rigtigt gode og farveovergangene i monitor testen er flydende og homogene at se på. Den viser god differentation i gråtoner, men mangler dog lidt i de hvide nuancer som stort set alle andre skærme. Betragtningsvinklerne er som man kan forvente af S-PVA panelerne og er bestemt i den gode ende af skalaen.

Skærmen har en anelse glaring hvilket giver den en glitrende effekt der kan virke forstyrrende på nogle. Det er den samme effekt der præger Dell's 20" modeller.

Det fysiske udseende er jeg bestemt ikke vild med. Gråt plastic overalt og der er meget af det. Foden ser billig ud og der er meget markante udluftingsribbe på bagsiden.

Ergonomien fejler dog intet - god højdejustering, tilt og pivot, der dog lider under at alle kabler er monteret i selve skærmens bagside og derfor vil dreje med når skærmen justeres. Tag jer nu sammen og sæt kablerne i foden istedet!

Skærmen er IMO ikke de 5K værd pga. den elendige responstid (16 ms g2g) så vi må håbe at Samsung har oppet sig med 214T...
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#717 Jeg har nu siddet foran den siden i fredags, men har kun testet lidt. Mit første indtryk var også, at musen trak slør og jeg var lidt irriteret.

Efter den stod tændt i et stykke tid - en 25-30 minutter - og jeg havde indstillet lidt på skærmen, var sløret dog mindre markant. Producenterne angiver jo også responstiden når panelet er 25 grader celsius. Jeg kan sagtens ane slør, men på min almindelige skrivebordsbaggrund er det slet ikke så markant. De er specielt på lidt mørke overflader, som grå og mørkeblå, at man aner det.

Torben, hvis du har mulighed for at sidde foran den igen, så prøv at åbn Word. I den gråblå eller hvad man kalder den farve, som er ved siden af selve dokumentet, kan man fremprovokere det samme som på Samsungs 193p+, altså det lidt hvide skær, som jeg egentlig tror, er det, som vil gøre skærmen værst i en spilsammenhæng.

Jeg har prøvet at spille lidt fifa og selve sløret er ikke SÃ… slemt, men jeg kan se den hvide skygge omkring spillerne på nogle græsflader (f.eks. når de regner og den derfor er lidt mørkere). Jeg tror ikke den er egnet til hurtige spil, men almindelige spil tror jeg ikke er noget problem.

Som reference kan det nævnes at musemarkøren i windows trækker lange spor efter sig og at jeg kan forskyde hvid tekst på sort baggrund flere centimeter på displayet ved at trække vinduet i en rolig bevægelse

Sådan husker jeg det også i starten, men jeg har lige prøvet igen. Sløret er faktisk ikke specielt tydeligt.

Så vidt jeg kunne tyde, så er responstiden vidst 16 ms sort-hvid-sort og ikke grå-grå.

Men for at være sikker; det er vel 204Ts, som I har stående?

Der kommer naturligvis en test af skærmen her på siden når jeg engang bliver færdig.
Senest rettet af Rasmus Larsen 26. okt 2005, 16:58, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#729 Skærmen og kassen siger kun 204T og ikke Ts så hvis der er forskel så er det ikke den samme model. Jeg har ikke adgang til den længere idet firmaet er ved at flytte og den vil blive placeret et andet sted i den nye bygning.