Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#337736
Kære flatpanels

Hvilke(n) skærm, gerne omkring 40 tommer, vil i anbefale til arbejde i photoshop? Skærmen skal kunne gengive præcise farver, da den skal kalibreres og arbejdet skal bruges til kunstprint på storformatsprintere.

Kom gerne med bud i forskellige prisklasser.

Mange tak for hjælpen, den sætter jeg pris på.

Mvh. Anders
#337750
Der er ikke sket meget på denne front over de seneste 10-15 år. Det er stadig en IPS LCD-skærm, som du bør gå efter. Vær opmærksom på, at den dækker det farverum (AdobeRGB?), I arbejder med til print.

Bl.a. Eizo har prækalibrerede tilstande til printopgaver, og man går ikke galt i byen her. Dog vil man nok alt andet lige skulle kalibrere dem løbende med eksternt udstyr såsom X-Rite, hvis farvepræcision er afgørende.
#337761
Hej Rasmus

Tak for svaret. Det var også en IPS LCD-skærm som understøtter RGB-farverum, jeg havde forestillet mig, til arbejde i photoshop. Jeg havde håbet, at nogen kunne komme med et par eksempler på nogle gode skærme. Når jeg bruger mit netværk og ringer rundt, får jeg ofte blot at vide, at BenQ generelt er godt. Men så taler vi jo +20.000 kr. Er der ikke andre skærme i samme kvalitet op til måske omkring 15.000 kr?

Mvh. Anders
#337766
Standardstørrelserne til professionel brug hedder 4K på 32" eller 1440p på 27".

Jeg har selv en Dell UP2716DA med 100% AdobeRGB, 100% sRGB, 100% REC 709 og 98% DCI-P3. Lidt af en sjældenhed - også blandt skærme til grafisk brug.

Min sekundære skærm - en mere standard Dell P2421 kontorskærm - når ikke min PremierColor til sokkeholderne hvad farvegengivelse angår. Det er virkelig tydeligt når jeg kigger fra den "gode" skærm til "dårlige", så selv om jeg kun bruger den sekundære skærm til mail og notater har jeg alligevel fortrudt at jeg ikke blot købte endnu en UP2716DA til det formål.

Skærmen er fra 2016, men der findes ingen direkte efterfølger til den, så den findes stadig på lager nogle steder til en pris omkring 5.000 kr., hvilket er i den lave ende for en skærm med så god farvegengivelse.

Der er også Dell UP2720Q, men så er der tale om en 4K skærm til næsten den dobbelte pris, selv om det stadig kun er 27".

En 32" Dell PremierColor skærm er nærmest ubetalelig, så hvis du ikke kan "nøjes" med 27" må du kigge efter et andet mærke. Men tjek efter om den valgte model har fuld dækning af det farverum du skal arbejde i.
#337770
Tak for jeres svar, Lennon og Globulus. Du har fuldstændig ret - når man først har vendet øjet til at kigge på korrekte farver, er det meget irriterende at se på en dårlig skærm. Jeg vil meget nødigt gå under 32 tommer.

Globulus, har du nogle kommentar til Lennons forslag om en BenQ PhotoVue SW321C? Den synes jeg umiddelbart ser fornuftig ud.

Endnu en gang tak for alt hjælpen.
#337783
BenQ PhotoVue SW321C er "kun" 99% Adobe RGB, men mere er det nok svært at forvente. Der er kun få skærme med 100% Adobe RGB dækning.

Der findes mange, opdaterede guides på området, så du kan jo læse dem igennem og prøve at identificere hvilke modeller, der opfylder dine kriterier og som går igen på flere af listerne:

https://www.displayninja.com/best-monit ... o-editing/
https://fixthephoto.com/best-adobe-rgb-monitor.html
https://www.creativebloq.com/buying-gui ... to-editing
https://www.digitalcameraworld.com/buyi ... tographers
https://www.techradar.com/news/best-mon ... to-editing
osv

BenQ SW321C er en af de nævnte modeller.

Nogle af den slags guides er gode nok mens andre synes at være skrevet af folk der blot skal producere artikler af forskellig art uden den større indsigt i de emner de skriver om.

Hvis vi nu tager topanbefalingen indenfor high-end monitors til fotoredigering på displayninja ser vi
https://www.displayninja.com/best-monit ... SUS_PA329C

Det er da også en skærm til en overkommelig pris:
https://www.proshop.dk/Skaerm/ASUS-32-S ... ms/2794543

Den får da også gode anmeldelser, f.eks.
https://www.photoreview.com.au/reviews/ ... s-monitor/

Men læser man brugeranmeldelser finder man mange, der klager over ringe kvalitetskontrol:
https://www.amazon.com/product-reviews/ ... ll_reviews
#337816
Du er nok bedst tjent med at spørge i fora såsom

https://www.dpreview.com/forums/1004
https://forum.pcmonitors.info/main/display-discussion/

og/eller bruge en af de mere seriøse guides:

https://pcmonitors.info/recommendations ... -monitors/

F.eks. er der her en relevant tråd, hvor PA329C bliver nævnt en del gange i sidste halvdel af indlæggene:
https://forum.pcmonitors.info/topic/32- ... t-clarity/

flatpanels har ikke rigtig beskæftiget sig med PC-skærme i årevis, så det er rent tilfældigt om du støder ind i nogen herinde der har egne erfaringer med hvad der må siges at være et niche-produkt.

Til dit konkrete spørgsmål kan jeg kun svare, at jeg ud fra de negative brugeranmeldelser ville være en smule på vagt hvad angår kvalitetskontrollen. I hvert fald ville jeg sørge for at købe den et sted, der har en god returpolitik.
#337833
Saksede lige denne Asus PA32UC-K mini anmeldelse fra februar "DigitalFoto" :

" . . Går du og drømmer om den ultimative skærm til billedbehandling, er denne store 4K-skærm på 32 tommer en oplagt kandidat – hvis tegnebogen tillader det. Den høje pris hænger ikke kun sammen med størrelsen. PA32UC-K kan nemlig gengive 99,5 procent af farverummet Adobe RGB og 95,0 procent af DCI-P3, hvilket er ideelt for krævende fotografer.

Panelet er af den gode IPS-type, og et certifikat dokumenterer en perfekt fabrikskalibrering. Der er mange tilslutningsmuligheder inklusive hurtige Thunderbolt-stik, der gjorde det nemt at forbinde vores MacBook Pro. Uanset, om vi tjekkede 4K-video eller redigerede fotos i høj opløsning, var detaljer og nuancer i særklasse med fine overgange. Kontrasten er fornem med en helt ren gengivelse af sort. Takket være en høj lysstyrke gengives hvide områder også helt hvide. Med HDR-funktionen får man desuden en flot billedoplevelse med flere detaljer i højlys og skygger.

Har du særlige behov for at justere nuancer og kontrast, byder menuen på gode justeringsmuligheder. Betragtningsvinklen på 178 grader er virkelig fin, og den store flade gør det nemt at have Photoshop og Lightroom åben på én gang. . .”
#337835
Ikke for at være negativ overfor alt, hvad jeg ikke selv har foreslået, men der påpeges en del bagsider ved PA32UC:

https://www.amazon.com/ASUS-PA32UC-Moni ... btm_next_2

En ting jeg faktisk ser som et minus er dette:

"Hdr-10 with integrated 384 local dimming zones supports up to 1000nits brightness for rich and detailed contrasts; Viewing Angle (CR≧10) : 178°(H)/178°(V)"

Som en bruger også nævner:

"The local dimming can take some getting used to. While it's awesome to have lots of local dimming zones, the "glow" of light items on a dark background is very distracting. While photo editing just dragging my mouse cursor around a dark patch creates a halo around everything. Additionally the local dimming is noticeably SLOW, when the scene changes quickly the local dimming can't catch up and there's a second where light areas are dark because the LEDs behind it aren't on. Although the local dimming does produce some excellent blacks, I wish there were better local dimming performance."

384 zoner er måske meget nutildags hvis vi snakker om et TV, men på en PC monitor, hvor man sidder med snuden tæt på og udsætter den for noget ganske andet materiale end en film eller TV-serie ville jeg selv gå fuldstændig amok over at skulle se på den slags. Once seen, you can never unsee it, eller noget i den stil. Det forekommer mig, at den høje pris i dette tilfælde skyldes HDR/local dimming som måske ikke lige er en fordel til OP's brug. Måske nærmere til videoredigering.

Og så nævnes ASUS' kvalitetskontrol eller mangel på samme endnu en gang.

Noget andet er: Hvorfor anmelder DigitalFOTO en snart 4 år gammel skærm her i 2021? Det alene vil jeg ikke holde imod den, når jeg selv har anbefalet en Dell-skærm fra 2015-2016. En ting man måske skal være opmærksom på ved køb af en "gammel" skærm er at den måske ikke er helt up-to-date hvad angår USB-C og/eller Thunderbolt-forbindelser, hvilket kan gå hen og blive et problem, hvis man også vil bruge den med en Mac uden for mange problemer.
#337840
Globulus_ Det kan godt være,at det er mig der misforstår test tidspunktet. Som tidligere abonnent på DigitalFoto har jeg stadig adgang til "fordelszonen” , hvor der bla er en hel del test. . Til slut står der ved nævnte test "udgivet feb 2021" - men måske de der har opdateret hele "fordelszonen" . . Anyway, var det egentligt for at sakse lidt fra deres test af Asus topmodel ASUS ProArt PA32UCG , - hvilket trods alt nok er lidt irrelevant,da den koster ca 45.000kr (!)
#337844
lennon skrev: 9. dec 2021, 19:01 Globulus_ Det kan godt være,at det er mig der misforstår test tidspunktet. Som tidligere abonnent på DigitalFoto har jeg stadig adgang til "fordelszonen” , hvor der bla er en hel del test. . Til slut står der ved nævnte test "udgivet feb 2021" - men måske de der har opdateret hele "fordelszonen" . . Anyway, var det egentligt for at sakse lidt fra deres test af Asus topmodel ASUS ProArt PA32UCG , - hvilket trods alt nok er lidt irrelevant,da den koster ca 45.000kr (!)
Du skrev PA32UC-K og i den tekst, du saksede, stod der også PA32UC-K, så jeg gik ud fra, at du mente denne anmeldelse:
https://fordelszonen.digitalfoto.dk/fot ... t-pa32uc-k

PA32UC-K ligger i den øverste ende af budgettet:
https://www.pricerunner.dk/pl/25-455864 ... ign-Priser

Der er så - som du siger - også en PA32UCG-K (miniLED, 120 Hz) til en ganske anden pris:
https://www.pricerunner.dk/pl/25-320015 ... ign-Priser

Også nævnt i DigitalFoto:
https://fordelszonen.digitalfoto.dk/fot ... rt-pa32ucg

Og så er der imellem de to PA32UCX-K:
https://www.pricerunner.dk/pl/25-505614 ... ign-Priser

Og endelig PA32UCX-PK, som også ligger helt oppe i den høje ende:
https://www.asus.com/us/Displays-Deskto ... A32UCX-PK/
https://www.pricerunner.dk/pl/25-527117 ... ign-Priser

Men igen: Det var PA32UC-K vi snakkede om og jeg synes den er for gammel og for dyr til prisen. Jeg tror at det er PA329C som er afløseren for PA32UC-K hvor man så i dag skal op i miniLED-modellerne for at få HDR.
#337926
Er tæt på at bestille en PA329C. Du nævner kvalitetskontrol - Har man som almindelig dødelig nogen som helst mulighed for at se, om der skulle være fejl i skærmen, og har det nogen reel betydning?

Mit sidste spørgsmål er, om det er vigtigt, hvilket kabel, jeg forbinder skærmen med. På min nuværende BenQ SW240-B bruger jeg blot hdmi?

En sidste gang tak for alt hjælpen!