Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-philips20102.jpg" alt="Philips 2010 TV i video og billeder"></div>Philips 2010 fladskærme i video og billeder - FlatpanelsDK Philips 2010 TV i video og billederPhilips 2010 fladskærme i video og billeder">

Philips 2010 TV i video og billeder
Philips 2010 fladskærme i video og billeder

26 Feb 2010 | Rasmus Larsen |

FlatpanelsDK deltog ved Philips lancering af deres 2010 produkter i Barcelona. Her fik vi mulighed for at kigge nærmere på alle de nye fladskærms-serier og 3D. Vi fik også et smugkig på den nye 3D Cinema 21:9, som lanceres til sommer.

Herunder er der masser af billeder, indtryk og videopræsentationer fra de nye Philips fladskærme. Priserne og lanceringsdatoen på de nye Philips Tv følger senere.

Se også vores artikel, hvor vi præsenterer de nye 2010 Philips Tv med specifikationer:
Philips 2010 fladskærme - ny 3D Cinema 21:9

Philips 2010 fladskærme
Philips fladskærme


Læs desuden flere nyheder omkring Philips i vores Philips fladskærms-tema her.

Philips 2010 line-up

Philips er klar med en udskiftning af hele deres fladskærms-portefølje. Lige fra de helt billige serier til de dyre high-end modeller. Der er således udskiftninger på vej i 3000, 5000, 7000, 8000 og 9000 linjerne, og endeligt har Philips et 3D Cinema 21:9 Tv planlagt til engang over sommeren. Denne skærm omtales i en separat artikel.

Philips 9705H
Philips 9705H


Philips har - ligesom de andre fladskærmsproducenter - store planer med 3D. Philips tager dog en lidt anden tilgang til 3D og lancerer kun såkaldte 3D Ready Tv. Det betyder, at 3D er et tilvalg, som man efterfølgende kan opgradere til ved at købe en lille 3D sender, som skal kommunikere sammen med de 3D briller, som også kan tilkøbes.
Det bliver en mulighed på 9000 og 8000 serien, samt den nye 3D Cinema 21:9.

Philips 9705H
Philips 9705H


Philips lancerer desuden 3DTV helt ned til 32”, hvilket afviger fra den generelle holdning i branchen om, at større er bedre. Vi fik mulighed for at se en tidlig udgave af 3D på 9000 serien og selvom 3D effekten var til stede, havde skærmen lidt problemer med overlappende billede og dybdeeffekten var ikke så god som jeg har set hos f.eks. Samsung og Panasonic. Det kan naturligvis nå at ændre sig til det endelige produkt. Der var tale om en tidlig prototype, men dog var effekten på 3D Cinema 21:9 som vi også så på IFA 2009 langt mere overbevisende.

Philips 8605H
Philips 8605H


Philips lægger også større fokus på deres NET TV tjeneste, hvor man får adgang til internettet. I år har de flere nye tjenester på vej, men den mest spændende for os i Norden er uden tvivl Film2Home, som er en udlejningstjeneste af film over nettet.

Philips NET TV – Film2Home
Philips NET TV – Film2Home


Philips NET TV giver også brugerne mulighed til at surfe på nettet efter behag med den indbyggede browser.
Se videoen herunder, hvor Philips fortæller lidt mere om NET TV mulighederne.


Sammen med de nye modeller lancerer Philips også en spændende ny funktion kaldet Wi-Fi Media Connect. I al sin enkelthed betyder det, at du kan få billedet fra din bærbare computer over på Tv skærmen - vel og mærke helt trådløst.

I praksis installeres et program på computeren og med dette program kan du vælge at få skærmbilledet fra PC’en over på Tv’et. Se videoen herunder, hvor Philips viser hvordan Wi-Fi Media Connect virker.


Philips introducerer et nyt fjernbetjenings-koncept i 2010. Du kan se det herunder.

Philips 2010 remote
Philips nye fjernbetjening


Idéen bag er, at man skærer mange af de overflødige knapper væk og giver nogle knapper multifunktioner.

Philips 2010 remote
Philips nye fjernbetjening


“Browse”-knappen har således forskellige funktioner alt efter om du kigger på billeder fra et USB stik eller du sidder i Philips internet-tjeneste NET TV.

I år har Philips også endeligt vendt stikkene nedad, så skærmen kan komme tættere på væggen. Der er dog også stadig bagudvendte stik, som kan anvendes, når skærmen står på sin fod, der blokerer for de nedadvendte indgange/udgange.
På topmodellerne kan foden i øvrigt omdannes til et dreje-vægbeslag.

Philips 2010 fladskærme
Philips 8605H


Philips har udviklet en række nye billedkredsløb. Ud over man bygger videre på det såkaldte LED Pro, som skal øge kontrasten på skærmen ved at bruge LED med local dimming, introduceres i år Bright Pro på 9000 modellen. Det betyder, at Philips nu ikke kun kan sænke lyset vha. LED og local dimming til meget lave niveauer - de kan også hæve lyset langt mere end tidligere.

På 2009 modellen 9704H kunne lysstyrken nå op på omkring 500 cd/m2, mens man på den nye 9705H kan nå op på omkring 1000 cd/m2. For billedkvaliteten betyder det ifølge Philips, at man kan gengive ekstremt mørke områder på skærmen (f.eks. skygger), samtidig med man gengiver ekstremt lyse (f.eks. en sol).

Philips Ambilight
Philips Ambilight


Som noget nyt kan Philips Ambilight nu også tilpasses væggen på farven. Hidtil har Ambilight fungeret bedst med en hvid væg, og hvis man havde f.eks. en blå væg, ville f.eks. rødt lys fra Ambilight give en anden nuance på den blå bagvæg end på den hvide bagvæg.
Derfor har Philips integreret en vælger, så man kan vælge hvilken farve væggen har, og så tilpasses Ambilight systemet sig hertil og giver de rigtige Ambilight nuancer.

Herunder kan du se video-præsentationer af alle de nye Philips fladskærms-serier. For yderligere information omkring serierne, se vores tidligere artikel her:
Philips 2010 fladskærme - ny 3D Cinema 21:9

9000 serien

9000 serien er Philips nye topmodel med LED Pro, Bright Pro, 400 Hz (200 Hz og scanning backlight) og 3D. Se videoen herunder, hvor Philips præsenterer 9705H:


Og herunder nogle billeder:

Philips 9705H
Philips 9705H


Philips 9705H
Philips 9705H



8000 serien

8000 serien indeholder 8605H og er skridtet ned fra 9000 serien. Den kommer stadig med 3D, men med 200 Hz i stedet for 400 Hz og uden LED systemerne.


Billeder:

Philips 8605H
Philips 8605H


Philips 8605H remote
Philips 8605H fjernbetjening



7000 serien

7000 serien er den sidste med Ambilight og omfatter 7605H modelen, men kommer uden 3D. Se videoen herunder.


Billeder:

Philips 7605H
Philips 7605H



5000 serien

Se også videoen af 5000 serien, der vil omfatte to varianter; henholdsvis 5605H med LED og 5405H uden LED.


Billeder:

Philips 5605H
Philips 5605H



3000 serien

Endeligt præsenteres Philips 3000 serie, der er den billigste model.

Billeder:

Philips 3405H
Philips 3405H


Philips 3605H
Philips 3605H



Spørgsmål

- Kunne være rart at høre, om 9705 modellen har lettere indstillingsmuligheder iforhold til 9704? Kan da huske den gav en del bøvl at indstille til bare acceptabelt niveau.
Vi fik ikke mulighed for at lege så meget med den selv, men umiddelbart var menuerne de samme. Philips Bright Pro system vil også meget gerne lege med, så jeg frygter, at den nye 9705H også bliver svær at indstille. Vi må dog vente med at vide det med sikkerhed til testen er klar.

- ”Ville også gerne høre lidt mere om hvad priserne forventes at blive, i hvilke størrelser de enkelte modeller forventes lanceret i, hvornår de kommer på markedet, samt hvordan det er at se 'normalt' fjernsyn på 21:9 format-tv'et.”
Priserne kommer først senere, men modellerne begynder at rulle ind fra omkring april/maj. Størrelserne er beskrevet i den tidligere artikel

- Jeg vil gerne vide leveringstidspunkt for 46ofl9705, samt en ca. pris.
9000 serien lanceres først omkring sommer – formentlig lidt før den nye 3D Cinema 21:9.

- I heard the new models would be glossy Sharp UV2A panels?
While current models are Matte right? can someone check in Barcelona ? :)

The panels are still matte. :)

- Ok,"The 3D upgrade pack is available for the Cinema 21:9," Sounds to me like they are saying the EXISTING one can have 3D added?

No unfortunately not. 3D requires a much faster panel (with more Hz) and HMDI 1.4 input. The 2009 ranges are not 3D Ready.

- Kan de afspille MKV? Kan de optage ud på USB?
Jeg fik ikke svar mht. MKV, men der var så vidt jeg kunne forstå ikke mulighed for PVR optagning over USB.

- Har de fået LED baggrundsbelysning i 21:9 tv'et?
Der kommer en senere artikel op med meget mere information om den nye 21:9 ;-)


Se også vores artikel, hvor vi præsenterer de nye 2010 Philips Tv med specifikationer:
Philips 2010 fladskærme - ny 3D Cinema 21:9

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere overbliksartikler

Oversigt: LG 2024 TV-skærme

03 Apr 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Oversigt: Panasonic 2023 TV

24 Jul 2023 |