Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonIndtryk af BeoVision 10 - FlatpanelsDK

Indtryk af BeoVision 10

19 Oct 2009 | Rasmus Larsen |

B&O havde inviteret til en eksklusiv verdenspremiere på et nyt Tv koncept, som B&O havde proklameret banebrydende. Præsentationen foregik i elegante omgivelser i Fritz Hansens Showroom, hvor FlatpanelsDK blev mødt af både Aston Martin og Audi biler foruden B&Os produkter.

B&O BeoVision 10 testen er online nu. Læs mere her


This article in English: Bang & Olufsen launches BeoVision 10

BeoVision 10 præsentation
BeoVision 10 præsentation


Man ville i dag afsløre et helt nyt Tv koncept og forud for verdenspremieren i Fritz Hansen Showroom, hvor pressen fra hele verden var inviteret, havde rygterne svirret omkring en ny BeoVision 10 serie, som FlatpanelsDK også berettede i sidste uge. Det fik vi ret i og BeoVision 10 var hovedattraktionen på denne dags pressemøde.

Vi går her i dybden med B&O BeoVision 10 for både lyd-, billede- og designsiden. Læs også kort om BeoVision 10 produktet i denne artikel: B&O lancerer Beovision 10 40"

BeoVision 10

BeoVision 10 var gemt af vejen da vi ankom, så vi startede med at bevæge os lidt rundt blandt de mange andre B&O produkter, som B&O havde medbragt.

Kalle Hvidt, B&O
Kalle Hvidt, B&O


B&Os direktør Kalle Hvidt indledte showet og efterfølgende begyndte præsentationen af BeoVision 10, som stadig var skjult.

BeoVision 10 præsentation
BeoVision 10 præsentation


Her fortalte man om udviklingen af BeoVision 10 og visionen bag et helt nyt Tv koncept, som udvider B&Os produktportefølje. B&O trak spændingen ud, men da man endeligt hev lærredet væk og præsenterede BeoVision 10 blev vi mødt af et diskret produkt, som på velkendt B&O vis skaber synergi mellem godt billede, god lyd og et gennemført design.

B&O BeoVision 10
B&O BeoVision 10


BeoVision 10 er skabt til både at hænge på væggen eller stå på en motoriseret vægstand, men bag det kønne ydre gemme sig også ting spændende funktioner som et LCD panel baseret på Edge LED, 200 Hz og B&Os velkendte billedkredsløb, der også findes i BeoVision 8-40

B&O BeoVision 10
B&O BeoVision 10


BeoVision 10 er dog mere end et nyt Tv fra B&O. Det er et helt nyt Tv koncept, hvor man kan skifte fronten på højttaleren i bunden på nem og bekvem vis. Fronten sidder fast med magneter og kan skiftes blandt de 6 tilvalg der findes lige nu i henholdsvis sort, hvid, sølv, mørkegrå, orange og blå.

Også understøttelsen af 3. parts enheder - som også findes på BV7 - blev demonstreret, hvor en af de i alt 4 IR-udgange, kan bruges til, at styre eksterne enheder fra andre fabrikanter. Under demonstrationen blev en TVIX medieafspiller styret vha. Beo4-fjernbetjeningen via TV'ets egen IR-modtager. Det kunne ligeså vel have været en BluRay-afspiller, en PS3, eller en Apple TV-boks der var tilsluttet. Mulighederne er mange.

B&O BeoVision 10
B&O BeoVision 10


En LED baggrundsbelysning sikrer, at BeoVision 10 er slankere end nogensinde og det klæder Tv’et, når det hænger på væggen. Vægbeslaget tillader at skærmen drejes ud fra væggen, hænger BeoVision 10 helt tæt op ad væggen.

B&O BeoVision 10
B&O BeoVision 10


B&Os sans for detaljen er ikke glemt på BeoVision 10 på trods af, at det er det hurtigst udviklede BeoVision Tv nogensinde. Den bagerste aluminiumsramme er eksempelvis sænket en anelse i forhold til den forreste, så det skaber en illusion af, at Tv’et hænger endnu tættere på væggen. Ligeledes tager aluminiumsrammen på bagsiden farven fra bagvæggen, så man får et flot design, der harmonerer med rummet.

FlatpanelsDK fik også hilst på den legendariske David Lewis; designeren bag B&Os mange produkter. Det er altid en oplevelse at hilse på så prominente skikkelser i virkeligheden og med BeoVision 10 har David Lewis endnu en gang skabt et smukt produkt.

Rasmus Larsen, FlatpanelsDK og David Lewis, B&O
Rasmus Larsen, FlatpanelsDK og David Lewis, B&O


BeoVision 10 kommer i første omgang i en 40 tommer version under navnet BeoVision 10-40 eller BV10-40. Det er meningen, at BeoVision 10 på sigt skal udvides til større varianter – men ikke mindre. Der tænkes blandt andet i 46 og 55 tommer varianter.

Se videoen herunder:


Men lad os prøve at dykke længere ned i både design, billede og lyden der er med til at skabe den nye BeoVision 10 serie.

Tv-skulptur med usynlig ramme

Bang & Olufsens BeoVision 10 blev skabt som et vægmonteret fjernsyn, og bag det slanke udseende ligger utallige timers arbejde med at gøre rammen så diskret som muligt. De nærmest usynlige aluminiumsprofiler får BeoVision 10 til at fremstå som ét stykke kvadratisk sort glas, hvilket får fjernsynet til at ligne et elegant kunststykke, når det er slukket.

B&O BeoVision 10
B&O BeoVision 10


Svævende glasoverflade
Fremstillingen af BeoVision 10 affødte en række funktionelle og smarte løsninger. For eksempel er forsiden af BeoVision 10 dækket af en elegant glasskærm indrammet af en højglanspoleret buet front og bagside i aluminium, som kun er et par centimeter bred.

Usynlig ramme
Designerens ide var, at rammen skulle fremstå utrolig let – nærmest usynlig – for at fremhæve fjernsynets glasoverflade. Derfor blev han nødt til at revurdere de traditionelle kantede rammer, da de ville få fjernsynet til at stå for meget ud fra væggen.

B&O BeoVision 10
B&O BeoVision 10


Rammen på BeoVision 10 består af to højglanspolerede aluminiumsprofiler, som er bøjet tilbage mod væggen i en spids vinkel. Profilerne er designet, så de kun fylder en meget lille del af fjernsynets samlede overflade, og delt i for- og bagside. Forsiden er ’skubbet frem’ i forhold til bagsiden, så sidstnævnte er delvist skjult.

B&O BeoVision 10
B&O BeoVision 10


De to halvdele gør det muligt at halvere rammens dybde – i hvert fald visuelt. Resultatet er en ramme, der udgør en minimal del af fjernsynets samlede overflade og med sin højglanspolerede aluminiumsoverflade nærmest er usynlig på væggen. For at fremhæve dette ’synsbedrag’ er bagsiden af rammen vinklet, så den næsten er parallel med væggen. Det gør, at man næsten kun ser forsiden af rammen, selv når man ser fjernsynet fra siden. På denne måde falder fjernsynet i ét med væggen – og dermed indretningen.

B&O BeoVision 10
B&O BeoVision 10


Sort magi
Indersiden på rammens forside vender ind mod skærmen og er blevet fræset og anodiseret sort, så den har samme farve som skærmen. Dette gør, at rammen virker endnu lettere og mere usynlig.

B&O BeoVision 10
B&O BeoVision 10


Resultatet er et diskret, elegant og robust grundlag for glasoverfladen, der nærmest synes at svæve et par centimeter fra væggen, og dermed er helhedsindtrykket af BeoVision 10 som ét stort stykke sort glas fuldendt.

Ny skærmteknologi giver slankt design

BeoVision 10 har en LCD-skærm baseret på LED af varianten Edge LED, hvor dioderne sidder langs kanten af LCD panelet. 200/240 Hz og sofistikeret bevægelseskompensering er bare to af de teknologier, som gør billederne på denne LCD-fladskærm skarpere og mere glidende end nogensinde.

B&O BeoVision 10
B&O BeoVision 10


BeoVision 10 har fået sit slanke udseende fra den nye LED baglysteknologi (Edge LED) samt placeringen af chassiset og højttalerne under skærmen.

Ny skærmteknologi
I modsætning til den traditionelle baglysteknologi, Cold Cathode Fluorescent Lamp, som består af en samling lysstofrør, er baglysenheden i BeoVision 10 udstyret med en masse hvide LEDs (lysdioder), som sidder rundt langs skærmens kant. Lyset fra disse dioder fordeles jævnt over hele skærmen ved hjælp af et optisk lysstyringssystem. Ud over skærmens særdeles beskedne tykkelse – en meget vigtig egenskab for et vægmonteret fjernsyn – er en fordel ved kanttypen, at en del af varmen ledes bort fra elektronikken, som derfor ikke behøver så meget køling.

B&O BeoVision 10
B&O BeoVision 10


Bedre billede
Den fantastiske billedkvalitet i BeoVision 10 skyldes en række VisionClear teknologier og billedopdateringshastigheden på 200/240 Hz, som reducerer det slør, der ofte opstår i billeder i bevægelse. Denne sidstnævnte teknologi har faktisk firdoblet antallet af billeder pr. sekund, også kaldet billedopdateringshastigheden. De ekstra billeder udregnes på baggrund af de oprindelige billeder og ud fra en række avancerede bevægelseskompenserende interpolationsteknikker.

Men at firdoble antallet af billeder pr. sekund skaber slørede billeder, hvilket er et generelt problem for LCD-teknologien. BeoVision 10 er dog i stand til at reducere denne sløring ved hjælp af en teknologi, som modvirker hakkende billeder. Kombinationen af denne nye skærmtype og de sofistikerede billedbehandlingsteknologier sikrer, at BeoVision 10 er det optimale fjernsyn, når det gælder gengivelse af billeder i bevægelse.

Læs også mere om B&Os billedteknologier i vores artikel: Bag kulisserne hos B&O.

Stor lyd i slank indpakning

Selvom BeoVision 10 er et fladskærmsfjernsyn, er lyden alt andet end flad. B&Os akustiske ingeniører har taget udfordringen op ved at skabe fantastisk lyd i et slankt fjernsyn med et tovejs stereohøjttalersystem med centerbas og en innovativ basport.

BeoVision 10 er en unik fladskærm af to årsager: Designet er perfekt, og det samme er billedkvaliteten. Foruden den fantastiske visuelle oplevelse byder dette slanke kunststykke på en imponerende lydkvalitet. BeoVision 10 indeholder nemlig et aktivt tovejs stereohøjttalersystem med en centerbas, som er integreret lige under skærmen og skjult bag et frontstof. Det digitale surround sound-modul er en del af fjernsynet som standard, og via det imponerende tilslutningspanel kan du tilslutte hele fem ekstrahøjttalere og få en komplet surroundopsætning.

B&O BeoVision 10
B&O BeoVision 10


Stor lyd, lille kabinet
Designet af BeoVision 10 viste sig som lidt af en udfordring for B&Os akustiske ingeniører: Det slanke fjernsynskabinet efterlader nemlig ikke meget plads til højttalerne. Med et kabinet, der rummer under 1,8 liter, blev ingeniørerne nødt til at tænke i nye baner for at få plads til at forflytte den mængde luft, det kræver at skabe den fantastiske basgengivelse, som er karakteristisk for Bang & Olufsen. Men dette krævede et helt nyt kabinet, som havde plads til en helt ny type basport – et koncept, som ikke kun øgede basgengivelsen, men samtidig reducerede mængden af rystelser i kabinettet (også kaldet ’turbulens’).

Bedre bas
Den fremadrettede basenhed begrænser i høj grad afstanden mellem basporten og frontstoffet, og det dæmper bassen og øger risikoen for forvrængning og kabinetrystelser. Ingeniørerne fandt ud af, at man kunne placere basportens munding lige bag skærmen og forme basenheden som en trompet. Dette sænkede lufthastigheden ved mundingen, hvilket resulterede i, at kabinetrystelserne blev reduceret betydeligt og basgengivelsen blev forbedret.

B&O BeoVision 10
B&O BeoVision 10


Højttalersystemet
Ud over det specialdesignede bassystem har BeoVision 10 et aktivt, tovejs stereohøjttalersystem. Systemet i hver tovejskanal består af en specialbygget 2″ mellemtoneenhed og en ¾â€³ diskanthøjttaler. Centerbassystemet består af en specialdesignet 4″ højttalerenhed, der vender ud mod fronten af højttalerrammen. Basenheden er beskyttet af en kreds med Adaptive Bass Linearisation, som giver lyden det optimale trykniveau. Højttalerne er indstillet individuelt og forsynes af klasse D-forstærkere. Samlet giver denne løsning en lyd i topkvalitet, som udnytter hele frekvensområdet.

Højttalersystemet fuldendes ved, at alle de interne højttalerkabinetter er hængt op med gummibøsninger for at modvirke vibrationer i fjernsynskabinettet.

BeoVision 10 præsentation
BeoVision 10 præsentation


Lyden i BeoVision 10 er optimeret gennem en række krævende test udført af Bang & Olufsens lyttepanel og lydeksperter. Højttalersystemet udnytter alle de kernekompetencer og -teknologier, som er fundamentet i enhver Bang & Olufsen højttaler, og resultatet er en krystalklar lyd i denne slanke vægskulptur af et fjernsyn.

Tak for i dag – BeoVision 10 test på vej

Vi takker af for et fantastisk arrangement hos B&O i Fritz Hansens Showroom. Her til sidst, så lad os slutte af med et billede af Aston Martin DBS, som B&O havde medbragt i dagens anledning.

Aston Martin DBS med B&O lyd
Torben Rasmussen i Aston Martin DBS med B&O lyd


Se BeoVision 10 hos B&Os forhandlere fra i morgen d. 20. oktober. Prisen for BeoVision 10 er 43.500 kr. for modellen uden antireflektiv coating. Med coating hedder prisen 49.500 kr. Begge priser er inkl. Beo4-fjernbetjening og HD-tuner til antenne og kabel-TV.

FlatpanelsDK bringer i øvrigt snart en anmeldelse af BeoVision 10. Hold øje med forsiden eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere overbliksartikler

Oversigt: LG 2024 TV-skærme

03 Apr 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Oversigt: Panasonic 2023 TV

24 Jul 2023 |