Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonViaplay går til kamp mod kontodeling den 10. juni: Sådan virker det - FlatpanelsDK

Viaplay går til kamp mod kontodeling den 10. juni: Sådan virker det

30 Apr 2024 | Rasmus Larsen |

Viaplay begynder at slå ned på kontodeling med start den 10. juni 2024, hvor vilkårene samtidig ændres. Løsningen bygges op omkring husstandens TV-skærm.

Ligesom Netflix og TV 2 Play, begynder Viaplay at slå ned på uretmæssig kontodeling, hvor flere husstande deles om samme abonnement.

Viaplay er nu begyndt at informere kunderne om vilkårene og de tekniske aspekter af løsningen, der bliver opbygget om en fysisk husstand med udgangspunkt i TV-skærmen.

- "En Viaplay-husstand er en gruppe enheder, der er forbundet til internetforbindelsen på det sted, hvor du normalt ser Viaplay. En husstand kan oprettes ved hjælp af et TV. Alle andre enheder, der bruger din Viaplay-konto via den samme internetforbindelse som TV’et, vil automatisk blive inkluderet i din husstand," oplyser selskabet.


31 dage uden for husstanden

Det oplyses videre, at hvis man vil bruge Viaplay på en mobil enhed, så skal denne være tilsluttet husstandens netværk minimum en gang hver 31. dag. Det afgøres af IP-adressen. Har man ikke har en "storskærmsenhed" opsat som hovedenhed på sin Viaplay-konto, vil man ikke kunne bruge Viaplay på TV'et. Tager man i sommerhus vil man derfor midlertidigt skulle rykke sin Viaplay-husstand via appen på TV'et i sommerhuset. Læs også: Viaplay er mere end fordoblet i pris siden 2015 De nye regler for kontodeling slår igennem den 10. juni 2024. Viaplay har udgivet denne vejledning med svar:

Fakta om kontodeling på Viaplay

Med selskabets egne ord: For at oprette din husstand skal du blot logge ind på din konto på et TV, og så er du i gang. Hvis du ændrer din husstand, skal du gentage den samme proces og følge instruktionerne på skærmen for at bekræfte din e-mailadresse. En Viaplay-husstand er en gruppe enheder, der er forbundet til internetforbindelsen på det sted, hvor du normalt ser Viaplay. En husstand kan oprettes ved hjælp af et TV. Alle andre enheder, der bruger din Viaplay-konto via den samme internetforbindelse som TV’et, vil automatisk blive inkluderet i din husstand. Hvis du ikke har konfigureret din Viaplay-husstand For at oprette din husstand skal du logge ind på Viaplay på en stor skærm derhjemme. Du vil stadig kunne logge ind på 5 enheder og se to samtidige streams på to enheder på samme tid. Dette gælder både i og uden for din husstand. Hvis du vil bruge Viaplay på en enhed uden for din husstand, skal du være logget ind på husstandens netværk en gang hver 31. dag. Konfigurer en Viaplay-husstand uden TV Hvis du ikke har en storskærmsenhed knyttet til din konto, vil du automatisk være begrænset til to streams på én gang Du kan dog ikke se streamen på en stor TV-skærm i så fald, da denne skal være logget ind som husstandens TV. Jeg vil gerne dele min konto med et familiemedlem, der bor et andet sted Du kan ikke dele din Viaplay-konto mellem husstande. For at sikre en fair og sikker oplevelse for alle brugere, begrænser vi vores tjeneste, så den ikke fungerer som et delt produkt mellem flere husstande. Derfor er det ikke tilladt eller muligt at dele mellem dig og folk, der bor andre steder. Jeg bruger en VPN, som gør, at min “hjemme-IP” hele tiden ændrer sig Du kan ikke dele din Viaplay-konto mellem husstande. Hvis du flytter eller tager på ferie i dit sommerhus eller lignende, vil du kunne ændre dit hjemmenetværk. Tanken er, at I kan se med som en husstand, men ikke dele mellem flere husstande. Hvis du har en internetopsætning, der indebærer, at du hele tiden skifter IP, skal du kontakte kundeservice, som måske kan hjælpe dig. Ellers skal du deaktivere din VPN, når du bruger Viaplay. Hvordan ændrer jeg min husstand, når jeg tager i sommerhus? Du logger ind på din storskærm som sædvanligt, og så siger du ja til “Dette er min husstands TV”. Følg instruktionerne på skærmen for at bekræfte din e-mailadresse.
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Gode råd til at nedbringe opsvumlet streamingbudget

15 May 2024 |

LG dropper det sammenrullelige OLED TV

15 May 2024 |

Panasonic afslører nye Z90A, Z85A, Z80A OLED og W95A miniLED LCD TV

14 May 2024 |

Panasonics første Smart TV med TiVo lanceres in 24–65"

14 May 2024 |

DRTV gør problematisk login-funktion obligatorisk i september

14 May 2024 |

Imperial har skruet gevaldigt ned for lyden

14 May 2024 |