LG E7 OLED test - FlatpanelsDK
LG E7 OLED test

Test: LG E7 OLED

19 Jun 2017 | Torben Rasmussen (@flatpanelsdk)


LG har for alvor rullet OLED i stilling til high-end markedet i år med hele 5 forskellige modeller fra B- til W-serien, hvor sidstnævnte er den famøse “Wallpaper"-model. Vi har fået E-serien, som ligger solidt i midten af feltet og i år er modelnummeret således nået til E7. Til forskel fra sidste års E6 - som dengang indtog vores eftertragtede reference-award – så har E7 fået en opgraderet højttaler med Dolby Atmos-understøttelse, et mere lysstærkt panel og webOS 3.5. Men i år er E7 ikke alene, så lad os se hvordan den klarer sig imod den nyligt kronede konge af billedkvalitet, Sony A1.

LG E7 findes i 55" og 65", hvor vi har lånt 65"-modellen.

Se hele LG’s 2017-lineup i oversigten her.

55"
65"

Specifikationer

65"
OLED panel
Ultra HD (3840x2160)
HDR (HDR10, Dolby Vision, HLG)
DCI-P3 farverum
UHD Premium certificeret
Fod (fast)
Væg (VESA 400x200)
(HxBxD) 87.7 x 146,1 x 6.2 cm (uden fod)
21,2 kg

HDMI (4x 2.0b )
USB (3x)
Ethernet
1x CI

Optisk
HDMI-ARC (1x)
Hovedtelefoner
2.2 Dolby Atmos
DVB T/T2/C/S2
WiFi (ac standard)
MPEG4
HEVC
VP9 Profile2
webOS 3.5

Premium fjernbetjening (med mikrofon)

Manual
Fjernbetjening
Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online




Første indtryk

Til denne test var vi lidt uheldige at modtage et E6 i første omgang, men LG er undskyldt for da vi endelig modtog den korrekte model, så skulle man have luppen frem for at finde forskellene mellem 2016-modellen og dette års 2017-model. Skærmen er stadig monteret på en glasplade, hvilket er ét af de steder, hvor E-serien adskiller sig fra både B- og C-serien. Det giver skærmen er vanvittigt tyndt udseende.

Vi var lidt hårde ved E6 sidste år pga. den måde man skulle skrue foden fast på, men i år var der en mere snedig vejledning med, som behændigt udnytter emballagen som støtte under processen - en metode vi i øvrigt har erfaret blev adopteret i E6’eren i løbet af 2016 også.

LG leverer som bekendt OLED-panelerne til samtlige OLED-skærme på markedet, så de fysiske karakteristika af selve panelet er selvsagt det samme som eks. Sony A1. Skærmen har en smal sort kant yderst, og som på sidste års model, så har LG gemt elektronikken i en pukkel nederst på skærmen, hvor stikforbindelser, højttaler og VESA-huller er placeret. For at få en helt flad vægmontering, så er man således nødt til at opgradere til W-serien.

Man har i år valgt at forsyne 65"-modellen med en lidt højere fod, som ikke længere får skærmen til at flugte helt med underlaget. Om det er et resultat af, at folk har haft problemer med stabiliteten pga. kravet til et helt plant underlag skal vi lade være usagt, men det virker mere fornuftigt lige at hæve skærmen et par cm om end det dræber lidt af det look som E6 havde.




Vi kritiserede sidste år, at E6 havde flere stik der pegede bagud på skærmen, og i år har LG så kvitteret ved at lade endnu flere stik pege bagud. Vi finder dermed et HDMI-stik og flere USB-porte, som nu også skal klares med special-kabler hvis du har planlagt at vægmontere og helt ærligt, så hører det bare ikke til i en high-end model i 2017. Grunden til denne nedgradering skal findes i placeringen af CI-porten, som er flyttet fra toppen og ned på siden, hvor den således æder pladsen fra USB og HDMI. Væk er dog den analoge kombi-port - den vil vi til gengæld ikke savne.

Som vi så på Sony A1, der også har 2017 OLED-panelet, så er reflektionerne i skærmen ændret en smule, så der ikke længere er et helt så lilla skær over det. Generelt er reflektioner på OLED i den bedste ende af skalaen og E7 er naturligvis identisk med de øvrige OLED-skærme på markedet i denne henseende.

I kassen finder vi nu kun 1 fjernbetjening nemlig LG’s seneste ”Magic Remote”. Den lille billige model fra sidste år er væk.


LG E7 test




Brugeroplevelse & features

LG er nået til version 3.5 af deres WebOS, som er en mildere opdatering af den version 3.0 vi så sidste år. Sidste års modeller havde version 3.0. Som du måske ved, opdaterer LG ikke webOS år-til-år så sidste års modeller er fanget på version 3.0.

Styresystem og smart-TV

WebOS ligner sig selv på mange punkter, men der er alligevel tilføjet lidt nyt i version 3.5.

"webOS ser stadig friskt ud"
Vi har stadig de animerede “kort" i bunden til at vælge apps, inputkilder, og andre smartfeatures, og vi har også stadig en genvej til “mine kanaler", hvor man kan åbne sin yndlingsliste af TV-kanaler. Af nye ting har vi nu fået en grim reklame ude i venstre side, som under testen reklamerede for Netflix.

Udseendet af selve styresystemet er identisk med tidligere år og styringen kan også stadig ske med LG’s pegepind, eller alternativt blot med piletasterne på fjernbetjeningen. Der kan frit blandes rundt på indholdet i bundmenuen ved, at trække det med markøren, så de ting du har mest brug for ligger først i menuen. Ydermere er der tilføjet mulighed for at åbne en genvej til noget LG har kaldt “Mit indhold", som pt. blot giver mulighed for at gemme søgninger på Youtube-indhold og dermed ikke udgør en revolution.

Photo-appen giver mulighed for at vise 360 graders billeder og styre kamera-positionen med bevægelsen af fjernbetjeningen, så har man adgang til denne type billeder, så kan de nu altså vises og styres direkte på skærmen.

LG har tilføjet en genvej i info-menuen, som hedder “Magic Link", som foretager en søgning baseret på det indhold du ser i TV lige nu og præsenterer søgeresultaterne i en pop-menu nederst på skærmen. Selve placeringen af genvejen fandt jeg lidt sær og den kunne nok have været integreret flere andre steder.

Der er også mulighed for at streame indholdet fra din telefon over i skærmen, eller rettere: Der er mulighed for at lade TV’et browse det medieindhold du har på telefonen hvis skærm og telefon deler samme WIFI-netværk. En genvej til telefonen vil blive vist på hovedskærmen, hvorfra man kan forbinde til telefonens indhold.

Under afvikling af HDR-materiale kunne der stadig spores lidt ventetid fra tid til anden og de lidt langsommelige animationer af menuer kan også gøre det lidt unødigt langsomt at nå ind i menuerne - især under kalibrering. I det daglige er TV’et dog hurtigt at bruge og man når relativt hurtigt ind til de basale indstillinger og genveje. Bliver man for utålmodig, så kan man endvidere programmere tal-tasterne på fjernbetjeningen således, at de fungerer som direkte genveje til apps eller inputs blot ved at holde dem inde et stykke tid.

Vi oplevede et par crash af medieafspilleren når vi fodrede den med nogle af vore testclips, såsom 100 fps 4K video eller HDR-video i HLG-format. Medieafspilleren så ganske enkelt ud til at løbe tør for hukommelse for derefter at lukke ned.

Hvis vi dykker ned i antallet af apps så er LG stadig med blandt dem der tilbyder flest danske tjenester. Vi finder eksempelvis både Yousee Play, Min Bio, Blockbuster, TV2 Play og Viaplay på listen, ud over de obligatoriske udenlandske Netflix, Amazon, Google Play og Youtube.

Apps startes hurtigt og når de først er startet kan du skifte rundt mellem dem uden at skulle starte dem helt forfra. Det går nemt og smertefrit. Dét sted hvor man nok vil irritere sig over app-hastigheden er ved brug af EPG’en, da den er en app på lige fod med alt andet og dermed også skal startes op første gang den bruges. Det tager lige nogle sekunder før den er klar. Generelt starter apps i ca. samme tempo som på E6.
Et par gange blev det oplevet, at 4K-signalet fra PS4 Pro’eren ikke blev fanget korrekt og blot viste sort skærm, hvilket også er noget brugere af E6’eren har klaget over. Det er således ikke fikset i E7, men et skift mellem input-kilder løste hver gang problemet.

WebOS mangler lidt muligheden for at caste indhold fra telefonens apps, da man som regel vil står i en situation, hvor de indbyggede apps på TV’et kommer til kort. Android har fordelen af, at have Chromecast indbygget, men da udgiften til denne feature i stick-form er lav, så er der ikke en lang dyr vej til at få alt det indhold man nu end mener WebOS mangler over på skærmen.

Alt i alt ligner WebOS-platformen sig selv og der er ikke sket revolutioner siden sidste år. Systemet er dog ret godt skruet sammen og en langt mere stabil platform end eksempelvis Android.

Betjening

I år har LG droppet den lille billige ekstra-fjernbetjening og i stedet satset fuldt ud på MagicRemoten. Denne ligner sidste års model en del og den har dermed også stadig samme behagelige tyngde og ergonomi. Forskellen skal bla. findes i tilføjelsen af en Amazon og en Netflix-genvej under navigationshjulet, samt lidt re-design af knappernes udseende. Selvom vi nok godt kan blive enige om, at både Amazon og Netflix er vigtige spillere på markedet, så er det simpelthen et skråplan, at sådanne firmaer skal have lov at presse sig ind på en fjernbetjening på denne måde. Det er fint med genveje til apps. LG har endda tilføjet muligheden for selv at oprette disse på tal-tasterne. Drop de faste dedikerede app-taster, som ikke gør noget godt for ergonomien!

LG E7 test



Klik-hjulet midt på fjernbetjeningen er stadig en kende for hård at trykke på, og måske er jeg bare ved at blive gammel og bitter, men jeg fandt mig selv blive mere og mere irriteret på den lille markør, som konstant poppede frem når man trykkede på knapperne og fandt mig selv oftere og oftere navigere menuer mv. med piletasterne alene. Af og til så savner jeg den version Samsung kortvarigt introducerede, hvor pilen først dukkede op når fingeren rørte ved “OK" tasten.

Jeg havde lidt håbet på noget metal i stedet for grå plastic på fjernbetjeningen, men dertil må man igen op i W7-modellen, som har en helt anderledes fjernbetjening.

Tv-kanaler, optagelse & lyd

TV-delen er der ikke ændret meget på siden sidst, men som en del af WebOS 3.5 er der dog tilføjet en zoom-feature, som gør det muligt at zoome i live-udsendelser (samtidigt med at man sætter på pause). Jeg kan ikke lige komme i tanke om en situation, hvor jeg nogensinde har tænkt, at det ville være fedt at lige at kunne blæse det elendige TV-billede op i endnu større format, men nu er muligheden der altså. Måske det bliver sjovere med indtoget af 4K TV-kanaler.

E7 har i år endelig fået den dual-tuner, som et TV i denne prisklasse bør have. Der kan dermed ses én kanal imens en anden optages (men vær OBS på, at der kun er 1 CI-port), eller man kan se to kanaler samtidigt side-om-side via Picture-by-Picture.
EPG’en er som nævnt lidt langsom i optrækket første gang den tændes og mini-billedet i kanaloversigten lever lidt sit eget liv. Navigering i guiden bliver ikke lettere af, at sideskift bør foretages med scroll-hjulet, da denne også er lidt for hård i sin vandring (og i øvrigt har en dobbelt effekt som kanal-skifte også), så navigation i selve TV-delen er lidt en blandet fornøjelse. Den meste effektive måde er egentlig blot at bruge TV-oversigten, som kan kaldes frem i TV’ets højre side og så scrolle med piletasterne på fjernbetjeningen.




E7 har fået tilføjet en Dolby Atmos kompatibel højttaler, som leverer en hæderlig lyd, men stadig ikke helt på højde med Sony A1. Dolby Atmos gav en hørbar ændring i lyden på eks. “Underverden"-filmen, men det var svært at vurdere, hvor meget af effekten blot stammede fra et markant anderledes lydniveau på de to lydspor. Lyden i E6 er langt bedre end mange af de billigere modeller, men ikke helt godt nok til at kunne stå alene til så dyr en skærm. En trådløs sub ville være et fint supplement, men sådan en er der desværre ikke i programmet.

I lydmenuen kan der foretages en såkaldt “Magic Sound" lydkalibrering, hvor TV’et benytter mikrofonen i fjernbetjeningen, som målemikrofon og dermed kan forsøge at tilpasse lyden efter hvordan det lyder på den plads du som seer befinder dig.

Hvor ideen er fin, så virker det lidt spildt på det højttalersystem, som E7 er forsynet med, og effekten af denne lydjustering var heller ikke speciel hørbar i det lokale der blev testet i.


Kalibrering

På LG E7 finder vi LG’s sædvanlige portefølje af billedprofiler, og TV’et starter selv ud i Eco-indstillingen, som er alt for blålig/kold og pumpet med alskens ødelæggende ekstra-features. Vi tager som altid udgangspunkt i “ISF Ekspert (Mørk)" profilen (som også findes i en Lys version).

Profilen er igen for rødlig i Varm2 indstillingen af hvidbalancen, så der skal tweakes lidt for at nå i mål. Det er primært i de lyse nuancer, at dette kommer til udtryk, så på E7 kunne vi (som på A1 i øvrigt) nøjes med at justere på de øvre værdier af 2-punkts justeringen for at nå under en dE-værdi på 1 over hele skalaen. Efter få justeringer var farverne mere korrekte at se på, og hudfarver tog sig rigtigt ud.

En ting at have i baghovedet er, at vores eksemplar var helt frisk fra fabrikken, og det er i de første timer, at panelet ændrer sig mest, så de indstillinger vi har fundet herunder bør ikke kopieres til andre skærme. Derudover så har vi erfaret, at der er ret meget forskel fra panel til panel på disse OLED-modeller, så ovenstående råd bør betragtes som alméngyldigt.

Som på A1, så kan E7 opretholde en lysstyrke på godt 140 nits på en fuld hvid farveflade, så hvis man vil undgå at ABL kredsløbet justerer lysstyrken op og ned, så skal man sigte efter denne lysstyrke. Jeg har sigtet lidt højere i nedenstående, og rammer godt 200 nits på vores 20% APL mønster, hvilket passede bedre til de solrige sommerdage.

Vi måler en DCI-P3 dækning på 96% og en Rec.2020 dækning på 68%, hvilket er identisk med Sony A1.





Målinger

Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV’ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen.

Målinger Out-of-boxKalibreret
Sortniveau 0 cd/m2 0 cd/m2
Sortniveau (HDR) 0 cd/m2 0 cd/m2
Lysstyrke 250 cd/m2 200 cd/m2
Maks lysstyrke (HDR) 710 cd/m2 710 cd/m2
Kontrast Uendeligt Uendeligt
Kontrast (HDR) Uendeligt Uendeligt
Input lag 88 ms 21 ms (Game Mode)
DCI-P3 96% -
Rec.2020 69% -

StrømforbrugOut-of-box Kalibrering
SDR 200 W 145 W
HDR 220 W 220 W
Standby 0.3 W

Tidsmålinger Tid
Opstart (indtil responsiv) 10 s
Opstart (indtil billede vises) 10 s
Netflix app opstart 8 s
Youtube app opstart 3 s
Amazon app opstart 10 s
Google Play app opstart 8 s
Viaplay app opstart 6 s
DR TV app opstart -
Blockbuster app opstart 12 s
TV2 Play app opstart 5 s

Videofil / kildeSpecs Status
Amazon 4K HDR 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors - Rec.2020 color space – 4:2:0 subsampling – HEVC Virker
Netflix 4K HDR 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors - Rec.2020 color space – 4:2:0 subsampling – HEVC Virker
YouTube 4K HDR 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors - Rec.2020 color space – 4:2:0 subsampling – VP9 Profile2 4K virker
HDR virker
Dubai 4K 4K (3840x2160 pixels) – 23.976fps – 10 bit colors - BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 51.4 Mbps bitrate – HEVC - .ts file Virker
Costa Rica 4K 4K (3840x2160 pixels) – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 12.71 Mbps bitrate – VP9 - .mkv file Virker
Terrifying Pyroclast 4K 4K (3840x2160 pixels) – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – variable bitrate – VP9 - .mkv file Virker
Big Buck Bunny HD (.ts version) HD (1920x1080 pixels) – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 2.5 Mbps bitrate – 60fps - HEVC - .ts file Fejler
Big Buck Bunny HD HD (1920x1080 pixels) – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 60fps - 2.2 Mbps bitrate – HEVC - .mkv file Virker
LG Arctique 4K 4K (3840x2160 pixels) – 8 bit colors – YUV color space – 4:2:0 subsampling – 50.0 Mbps bitrate – 29.970fps - AVC - .mp4 file Virker
Eutelsat 4K demo 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors – YUV color space – 4:2:0 subsampling – 23.1 Mbps bitrate – 50fps - HEVC - .ts file Virker
TravelXP HLG 4K (3840x2160 pixels) – 50fps frame rate – 10 bit colors – BT.2020 color space – 4:2:0 subsampling – 20.7 Mbps bitrate – HEVC – HLG – .ts file Fejler
Ghost Towns 8K 8K (7680x4320 pixels) – variable frame rate – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 20.7 Mbps bitrate – AVC - .mp4 file Fejler

Gruppe Indstilling Værdi
Billedprofil ISF Ekspert Mørk
Global OLED Lys 60
Kontrast 85
Lysstyrke 50
H-Skarphed 10
V-Skarphed 10
Farve 50
Farvetone 0
Ekspert Dynamisk kontrast Fra
Super opløsning Fra
Hele farveskalaen Automatisk
Kantforbedring Fra
Gamma 2.2
Hvidbalance Farvetemp Varm2
Metode 2-punkt
R-Høj -15
G-Høj 8
B-Høj -3
R-Lav 0
G-Lav 0
B-Lav 0
Billedindstillinger Støjreduktion Fra
MPEG-støjreduktion Fra
Sortniveau Lav
TruMotion Fra

Afhængigt af lysforholdene i din stue, kan det være fordelagtigt at benytte hhv. ISF Lys og ISF Mørk profilerne til hhv. dag- og aftenbrug. Du kan indstille dem begge efter anvisningerne ovenfor, men undlad at justere "OLED Lys" på ISF Lys profilen. Der er rigeligt med overskud i skærmen til at kunne fungere i oplyste lokaler og da OLED ikke har problemer med gengivelse af sort i selv bælgmørke lokaler, så slår du dig bare løs på "OLED lys" indstillingen så den passer til netop dine omgivelser.



LG E7 test


Billedkvalitet

Ligesom sidste års model, så har E7 ’UHD Premium’ logoet, som dog ikke i sig selv er noget kvalitetsstempel. Skærmen er dog i stand til at pumpe lidt over 700 nits peaklysstyrke (se graf til højre) afsted under HDR-afvikling, hvilket er en lille forbedring ift. sidste års model. Som nævnt i testen af Sony A1, så har LG i år ændret lidt på ABL-kredsløbet, så skærmen kan få lov at trække lidt mere strøm uden at begynde at dæmpe lyset. Der er altså ikke tale om en revolution og det ville nok kræve en side-om-side sammenligning for overhovedet at lægge mærke til forskellen.

Dækningen af DCI-farverummet er ca. det samme som sidste år, og ligesom sidst, så skal man lige huske at krydse “HDMI Ultra HD Deep Color" af i opsætningen af HDMI-portene før man får adgang til HDR og det udvidede farverum når man benytter eksempelvis en PS4 Pro, en Xbox One S eller ser UHD-film.

Vi har igen til denne test lånt Panasonics DMP-UB700 afspiller til afspilning af UHD-film. Billedkvaliteten fra UHD-skiverne med HDR er som vi efterhånden forventer det fra OLED - en oplevelse. Der er knald på højlyset og E7 har ingen problemer med at vise selv de sidste trin på gråtoneskalaen, så der er ikke problemer med black crush, som ellers var et issue på de tidligere OLED-paneler.

Tager vi fat i de mere generiske HDR-testmønstre, så spottes der dog lidt banding i de ellers flydende gradienter, hvilket ikke var tilfældet på Sonys A1, som benytter samme panel. Jeg har medtaget et billede af gradienterne herunder, men vær OBS på, at der både er noget skalering og forvrængning fra kameraet med inde over, så det er svært at gengive. I praksis vil det være mindre synligt, da det er ret sjældent at man oplever helt perfekte gradienter i noget billedmateriale.




E7 understøtter, ligesom de øvrige LG-modeller, Dolby Vision, som giver adgang til dynamiske metadata på HDR, dvs. hver enkelt scene kan have sin egen lyssætning, hvilket ikke er tilfældet med HDR10. Det giver potentielt adgang til langt mere dynamik, men for at gengive forskellen, så er man igen næsten nødt til at have to skærme stående side-om-side, da det er svært at fange på kamera. Den helt håndgribelige effekt er dog, at materiale i DV typisk vil have flere detaljer i skyggeområderne end tilsvarende materiale i HDR10. Der er ganske lidt DV-materiale tilgængeligt, men Netflix tilbyder adskillige titler og de er så småt også ved at se dagens lys på UHD-skiverne. Det er dog nødvendigt med en dedikeret afspiller, som understøtter DV og det gør vores Panasonic-model ikke.

Opskalering af HD- og SD-materiale er god, men ikke helt på højde med Sonys X1 Extreme modeller eller Panasonics HCX-processor. Fordelene ved OLED med de dybsorte farver og intense højlys opnås dog på alle opløsninger, så man får stadig et utroligt kontrastfyldt billede uanset hvad man ser på.

Skeler vi lidt videre og sætter billedet i bevægelse, så minder E7 temmelig meget om E6, og der er dermed ikke sket den store revolution siden sidste år. Det betyder også, at E7 stadig står tilbage for Sony A1 på bevægelseshåndtering. LG’s TruMotion er ret hurtig til at introducere soap-opera-effekt og artefakter i billedet, så det anbefales helt at slå det fra, hvilket så går ud over bevægelserne.




Som jeg også skrev i anmeldelsen af Sony A1, så opfører OLED sig lidt anderledes mht. slør end både LCD og plasma idet responstiden - dvs. den tid det tager at skifte fra én farve til en anden - er så lav, at det slør vi hidtil har været vant til på LCD, som til en vis grad kan hjælpe med at give indtrykket af flydende bevægelse fordi der tilføjes motion blur, ikke vil være til stede på OLED. Så bevægelser, som ikke er optaget ved høje opdateringshastigheder, kan få en stroboskopeffekt, hvilket flere måske har lagt mærke til på meget lyse scener på 1080p24 materiale på tidligere OLED-modeller.

Se også vores OLED vs. LCD oversigt

Hidtil har samtlige OLED-modeller kæmpet lidt med homogeniteten i de helt mørke nuancer, og hvis vi tager et kig på 5 IRE og nedefter, så ser vi også lidt beskidte farverflader og noget vertikal banding - præcis som vi har set det på sidste års E6, Philips POS901 og Sony A1. E7 er dermed ikke anderledes i dén henseende om end problemet ikke er af praktisk signifikans. Finten er, at det meste materiale bliver noget støjfyldt når først farverne bliver så mørke, så uden et helt rent testmønster, så kan det ofte være ret svært at skelne støj i kildematerialet fra “støj" i panelet.

Der var ikke nogen nævneværdige farvestik at spotte på de lysere farveflader, ud over en svag gullig nuance i skærmens venstre side.




Vi oplevede ikke issues med burn-in eller retention under testen. Skærmen er ikke stresstestet for nogen af delene, men der er heller ikke taget hensyn til det undervejs. Vore testbilleder viste ikke tegn på retention efter kalibreringssessionerne.

Input-lag blev målt til blot 21 ms med spilprofilen, hvilket gør skærmen fint anvendelig til spilkonsollen og det er endda endnu hurtigere end sidste års model. I ISF-profilen er input-lag en del højere og her vil vi nok dømme skærmen uegnet til spilbrug.

Se hvordan andre skærme klarer sig i vores dedikerede artikel om skærme til spilkonsoller

Der er flere og flere HDR-spiltitler derude, og med OLED løftes spiloplevelsen lige et niveau op. Kombineret med det lave lag, så er E7 og enten PS4 Pro eller Xbox One S (og den kommende X) en god kombination. Kalibreringsmulighederne i spilprofilen er desværre noget begrænsede, så man må leve med et sæt farver, som er lidt til den skæve side.




Én af OLED-panelernes styrker er deres perfekte betragtningsvinkler og kombineret med en dyb sortgengivelse og høje lysstyrke, så er det intet problem at placere sig et vilkårligt sted foran TV’et, da billedet vil se godt ud uanset. Som nævnt, så er det lilla skær fra sidste års E6-model reduceret kraftigt, så skærmen holder farvegengivelsen endnu bedre.


Konklusion

LG E7 minder på mange måder om sidste års E6. Har du den hængende på væggen, så skal man være lidt af en kender for overhovedet at opdage forskellen - eller også skal man forsøge at tilslutte USB- eller HDMI-udstyr og opdage de mange bagudvendte stik, som ikke var der sidste år.

Annonce:
Dér hvor E7 adskiller sig er primært på det lidt mere lysstærke panel, en kraftigere højttaler, og et styresystem, der har lært nogle nye tricks. Det betyder også, at alle de dyder vi roste E6 for stadig kan findes i E7, dvs. det perfekte kontrastforhold, den imponerende HDR-gengivelse, det hurtige styresystem, og det minimalistiske ydre. E7 har dog ikke knækket nødden med homogeniteten af de helt mørke nuancer, og håndteringen af bevægelse er heller ikke væsentlig anderledes end sidste år.

OLED er stadig kongen i billedkvalitet, og nu også kongen af spil-oplevelsen, så der er al mulig grund til at kigge på OLED hvad enten man er film-elsker eller spilentusiast for det er hér man virkelig vil se fordelene ved denne teknologi. LG formår ikke at trække fra Sony A1 og især gengivelsen af flydende gradienter og bevægelsen adskiller de to konkurrenter. LG har så pt. fordelen af at understøtte Dolby Vision formatet, hvor Sony først tilføjer denne feature senere på året. Der kan dog være adskillige andre grunde til at se på LG frem for Sony, hvor især styresystem og design er to meget håndgribelige af slagsen.

E7 er helt klart et anbefalelsesværdigt TV, men da alle OLED-TV i LG’s line-up er baseret på samme processor og samme OLED-panel i år, så kan det være svært at komme med argumenter for ikke først at se på B- eller C-serien, hvis ikke designet vejer tungest i vægtskålen.


55"
65"


Farvegengivelse efter kalibrering
Perfekt sortgengivelse
Brede betragtningsvinkler
HDR-gengivelsen
webOS er simpelt og velfungerende
Anstændig fjernbetjening


Stadig småproblemer på mørkeste farver
Bevægelsesopløsning kan forbedres
Lidt banding på gradienter
Flere bagudvendte stik ift. sidste år


Nærmeste konkurrenter







Del på:


Flere anmeldelser

Samsung Q9

Test: Samsung Q9

01 Aug 2017 | Torben Rasmussen |
Panasonic EZ950

Test: Panasonic EZ950 OLED

10 Jul 2017 | Torben Rasmussen |
LG E7 OLED test

Test: LG E7 OLED

19 Jun 2017 | Torben Rasmussen |
Chromecast Ultra test

Test: Chromecast Ultra

14 Jun 2017 | Rasmus Larsen |