Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Panasonic DX900 - FlatpanelsDK

Test: Panasonic DX900

|


DX900 er Panasonic’s LCD-flagskib for 2016. Hvor den japanske producent sidste år valgte at droppe LCD i 9-serien for i stedet at lancere et OLED-tv, har de i år valgt at køre sideløbende med de to. DX900 udvider således porteføljen. Skærmen er den første med ”UHD Premium”-certificering, der på trods af navnet primært handler om evnen til at gengive HDR (high dynamic range). Det muliggøres vha. et system, hvor LED’erne sidder bag skærmen og kan styres i zoner. Panasonic er også stadig eneste producent, der støtter op om Firefox styresystemet.

DX900 er på papiret et kraftcenter, men kan de gøre krav på tronen? Og endnu vigtigere, kan LCD-teknologi stadig følge med OLED? Med den nuværende markedssituation in mente, hvor længe kan high-end LCD forblive relevant? Det og meget mere undersøger vi i vores dybdegående test af DX900.

58"
65"

Specifikationer

65"
VA LCD-panel
FALD (512 zoner)
Ultra HD (3840x2160)
HDR (High Dynamic range)
DCI-P3 farverum
UHD Premium certificeret
Aktiv 3D
Fod (fast)
Væg (VESA)
(HxBxD)84.4 x 145.7 x 6.4 cm (uden fod)
42.5 kg (med fod)
HDMI (4x 2.0)
USB (3x)
Ethernet
2x CI+
Optisk
HDMI-ARC (2x)
Hovedtelefoner
2.1 stereo (2x10W)
DVB T/T2/C/S2
WiFi (ac standard)
MPEG4
HEVC
VP9
Firefox OS
Aluminiumsfjernbetjeing
Touchpad fjernbetjening
Panasonic remote app
Manual
2x fjernbetjeninger
Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online




Første indtryk

Panasonic DX900 er ikke en ekstravagant skærm. Den er godt bygget i en metalramme og falder i tråd med den minimalistiske designtrend på markedet, men i modsætning til f.eks. LG’s OLED-tv er det tykt og fylder godt i landskabet. Ved første øjekast vil den uindviede måske nok have svært ved at identificere det som en af markedets absolut dyreste tv-skærme.

Tykkelsen kommer af, at Panasonic bruger bagbelyst LED med zone-styring - også kaldet FALD. Dette system danner grundlaget for skærmens fortræffeligheder på billedsiden. Det mest unikke ved designet er vel nok foden, der er relativt massiv og tung, men som fra fronten kun gør sig bemærket ved to rektangulære fødder i poleret metal. Bag tv’et gemmes en massiv bar, som støtter tv’ets relativt høje vægt.

Hvis du spørg os, så er DX900 et æstetisk tiltalende TV uden den store imponatoreffekt. Det generelt lidt underspillede design vil nok ikke få venner og bekendte til at genkende den som en topmodel.

Stikkene er skjult bag et aftageligt plastikpanel på bagsiden. Alle tilslutninger, pånær nogle få analoge videoudgange, peger enten ned eller til siden. Vi kan tilgive, at de analoge porte stikker ud mod væggen, men vi kæmper stadig mentalt med at forstå, hvorfor producenterne bliver ved med at holde fast i analoge stik på moderne skærme. Vi er tre generationer forbi hvad analoge stik kan tilbyde (Full HD -> 4K -> HDR).

DX900 er ikke helt lydløst. Der er blæsere, som sidder på toppen af bagsiden, og de er hørbare, omend kun en smule. LED-systemet i DX900 afgiver tydeligvis varme nok til at blæsere er nødvendige.



Brugeroplevelse & features

Panasonic og Mozilla indgik sidste år en aftale om, at Firefox OS skal være styresystemet i Panasonic’s tv-skærme. I mellemtiden har Mozilla opgivet at bygge en mobilversion af Firefox OS, men de forsikrer os om, at de fortsat vil bygge tv-styresystem. Det betyder således, at Panasonic - som eneste producent - fortsat bruger Firefox OS, der senere i år avanceres til version 2.0 via en softwareopdatering. De nye skærme fra Panasonic kører dog pt. version 1.0, så der er ikke meget nyt at berette.

Version 2.0 introducerer nye funktioner såsom ”web apps” og en ”mobile-to-TV” (á la Google Cast og Airplay). Herunder ses en kort introduktion af nyhederne i version 2.0.



"Firefox OS har ikke medvind"

Styresystem og smart-TV

Da vi kiggede på sidste års skærme roste vi Firefox OS for den simple tilgang til tv-brugerfladen. Firefox OS er opbygget om såkaldte ”pins”, som du kan fastsætte i menuen. Du kan sætte tjenester såsom Netflix, Blockbuster og YouTube fast såvel som specifikke tv-kanaler eller HDMI-porte.

Når du vil starte Netflix, trykker du blot på menu-knappen på fjernbetjeningen og vælger Netflix ikonet. Firefox OS behandler apps, tv-kanaler og indgangsporte som uden prioritering, hvilket er rart.

Nu sidder vi så her og skal gøre status et år efter, på en ny generation af skærme, og lad os være klare i spyttet; Firefox OS opleves som begrænset og efter et år kan vi ikke ignorere det faktum, at der knap er sket noget. Det frister os til at konkludere, at Panasonic simpelthen ikke er stærk nok til alene at skyde en tv-platform i gang.

Vi kan ikke undlade at tænke på, at med mindre noget ganske drastisk sker i version 2.0, så er det måske på tide for Panasonic at genoverveje om Mozilla er den rette partner. Det lyder måske hårdt, men det faktum, at der nærmest ikke er kommet nye apps til, sender et klart signal. Udviklerne har talt og de har ikke et fokus på Firefox OS. I dag vinder og taber et styresystem på baggrund af udviklerstøtten.

Hvad angår apps så er der pt. adgang til Netflix, YouTube, Blockbuster, Viaplay og SF Anytime. Flere af dem er dog genbrug fra Panasonic’s gamle platform. Der mangler danske tjenester såsom HBO Nordic, TV2 Play, C More, Dansk Filmskat, Min Bio og andre, for ikke at tale om alle de små og mere skæve tjenester. Baseret på vores samtaler med diverse danske udviklere af apps, så er der ingen der har fokus på Firefox OS som potentielt næste skridt.

Det er i den forbindelse naturligvis værd at bemærke, at Android TV ikke har en eneste dansk app endnu, men Google’s tv-styresystem har trods alt interessen og indtil der kommer apps kan brugeren benytte sig af den indbyggede Chromecast-funktionalitet. Noget lignende findes ikke på Firefox OS:

Det er som sådan en skam, da Firefox OS er intuitivt og nemt at forstå og bruge. Det vil være en skam at begrave det for det kommer ud over noget af den kompleksitet, som generelt præger tv-styresystemer, men Firefox OS er simpelthen ikke ambitiøst nok pt. På Panasonic’s skærme er det et ”lag” ovenpå Panasonic’s egne ekstremt forældede tv-kanal-platform, der stadig ligner noget fra 90’erne.

Dermed ikke sagt, at Google’s Android TV er det perfekte styresystem. Der var både fejl, mangler og svag udviklerstøtte til Google i første år på markedet, men i det mindste er potentialet større. Man kan heller ikke ignorere andre styresystemer til tv-skærme, såsom Apple’s tvOS, der har stort set samtlige danske udviklerhuse i ryggen. Markedet er under forandring og Firefox OS har ikke medvind.

Panasonic DX900 test


Betjening

Panasonic har inkluderet to fjernbetjeninger i kassen. Der er en lille fjernbetjening til dem som kan undvære 1-9 kanalknapperne. Den lille fjernbetjening har en plastikbagside med et tyndt aluminiumscover på oversiden. Knapperne og touchpad er lavet i gummi-agtigt materiale.

Den store fjernbetjening er en premium-version af Panasonic’s klassiske klikker. Den er opbygget om det klassiske princip; en knap per funktion og hvis det passer dit temperament, så er det en rigtig fin fjernbetjening. Den gør hvad den bliver bedt om, særligt fordi den har to infrarøde sender, hvilket gør den mindre retningsbestemt. Den mindre fjernbetjening er i øvrigt baseret på bluetooth, så den er fuldstændig retningsuafhængig.

Den store fjernbetjening ligger godt i hånden og føles som kvalitet. Coveret på toppen og alle knapperne er dækket i aluminiumslegering, mens bagsiden er sort plastik. Som du kan se er der placeret en stor rød Netflix-knap lige i centrum. Den tager dig direkte ind i Netflix.

Herudover har Panasonic en remote-app til smartphones (’TV Remote 2’), der designmæssigt topper Panasonic’s 90’er brugerflader i tv-guiden på skærmen. Den er meget uappellerende at kigge på og navigere rundt i, men har dog nogle smarte funktioner, såsom muligheden for at starte apps eller styre indstillinger på skærmen.

App’en har også en funktion til at sende billeder/video lagret på telefonen over på tv-skærmen trådløst - ikke ulig den funktion, som Mozilla arbejder på til Firefox OS version 2.0. Endelig er der et tastatur i app’en, men det virker kun i Panasonic’s egne menuer, altså ikke inde i f.eks. Netflix eller YouTube, når du vil søge efter indhold. Håbløst.

Panasonic DX900 test


Tv-kanaler, optagelse & lyd

Tv-kanal-menuerne er ikke blevet integreret med Firefox OS, men er i stedet et levn fra Panasonic’s fortid. De ligner seriøst noget, der er løgn. Vi ved ikke om personen der i sin tid har integreret tuner-delen er gået på pension og har taget adgangskoden til udviklingsværktøjerne med sig, men Panasonic har tydeligvis ikke travlt med at opdatere f.eks. tv-guiden, der er fyldt med forvirrende, sammenpresset tekst, og vel nok er i lav SD-opløsning.

Der er intet nyt at tilføje her.

Højttalerne i DX900 er gode nok til blandet tv-brug, men DX900 tigger og ber’ naturligvis om at blive parret med et seriøst lydsystem, så lydoplevelsen matcher billedoplevelsen. Panasonic anerkender, at forbrugere, der køber DX900 nok allerede har seriøse lydsystemer så de har ikke udstyret skærmen med kraftfulde højttalere, ligesom f.eks. Sony valgte at gøre i en årrække på deres high-end skærme - og det er helt fint.

Højttalerne er gemt fra fronten og der sidder på bagsiden en lille woofer, som giver bund i lyden. De spiller som sagt OK, men er ikke imponerende.

Kalibrering

Panasonic oplyser, at DX900 er præ-kalibreret fra fabrikken. Som udgangspunkt står DX900 indstillet i ”Standard”-profilen og selvom vi er klar over, at tv-skærme stadig primært sælges i butikker, hvor det handler om at have de mest farverige billeder, så må vi alligevel endnu engang fremhæve, at ”Standard”-profilen er hæslig. Panasonic forcerer alt indhold ind i det meget større farverum, som DX900 understøtter, og trækker dermed farverne i næsten tilfældige retninger. Hvis du køber DX900 og bruger ”Standard”-profilen, så går du i sandhed glip af en stor del af skærmens potentiale. Vær forberedt på at foretage visse ændringer.

Heldigvis har Panasonic inkluderet to THX-tilstande; THX Cinema og THX Bright Room, og de er herlige! Disse billedprofiler byder på nogle af de mest præcise fabriksindstillinger, som vi hidtil har set, og endnu vigtigere så respekterer de indholdet og det indbyggede farverum, hvilket over de kommende år vil være blive en ekstremt vigtig egenskab på skærme, der får stadig større farverum. Gamma er ikke spot-on og selvom der er en lillebitte overrepræsentation af blå i billedet, så lever THX-profilerne op til navnet.

Vi ændrede kun nogle få parametre i forbindelse med kalibreringen og du kan se resultaterne nedenfor. De fleste købere vil nok være tilfredse med THX-profilerne uden ændringer.

Vi kalibrerer stadig kun til normal SDR (standard dynamic range) fordi HDR er et så nyt tiltag i branchen, der fuldstændig redefinerer, hvordan et videosignal omdannes til lys/farver på en skærm. Det skal i den forbindelse noteres, at Panasonic siger, at de i samarbejde med deres Hollywood Labs (PHL) har optimeret HDR-billedet. En interessant note i den forbindelse er, at når skærmen står i HDR-profil, så er ”backlight” sat til max-værdien. Du kan med andre ord ikke hæve lysstyrken i billedet yderligere og selvom billedet ikke er decideret mørkt, kan billedet som helhed (ikke de lyseste områder i billedet) mangle lidt lysstyrke til brug i f.eks. dagstimerne. RGB-indstillingerne deles i øvrigt imellem HDR og SDR, så vi foreslår, at du bruger to forskelle billedprofiler til SDR (tv-kanaler/DVD/Blu-ray osv.) og HDR (UHD Blu-ray og HDR streaming).



Målinger

Vores nye "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV’ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en kort gennemgang af hvordan vi måler under testen.

Målinger Out-of-boxKalibreret
Sortniveau0.0 cd/m2 (fuld sort baggrund)
0.04 cd/m2 (ANSI - ‘Low’-indstilling)
0.0 cd/m2 (fuld sort baggrund)
0.025 cd/m2 (ANSI)
Lysstyrke326 cd/m2 134 cd/m2
Kontrast8150:15360:1
Max lysstyrke (HDR)1187 nits (15% vindue)
647 nits (100% hvid baggrund)
-
Input lag51 ms40 ms (Game Mode)

Strømforbrug Out-of-box Kalibreret
Tændt230 W129 W
HDR460 W (max)460 W (max)
Standby0.1 W-

Tidsmålinger Tid
Opstart (indtil responsiv)7 s
Opstart (indtil billede vises)6 s
Netflix app opstart3 s
Youtube app opstart7 s
Blockbuster app opstart14 s
Viaplay app opstart11 s
SF Anytime app opstart8 s

VideofilSpecs Status
Dubai 4K4K (3840x2160 pixels) – 23.976fps – 10 bit colors - BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 51.4 Mbps bitrate – HEVC - .ts fileVirker
Costa Rica HD HD (2560x1440 pixels) – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 6.54 Mbps bitrate – VP9 - .mkv file Virker
Costa Rica 4K 4K (3840x2160 pixels) – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 12.71 Mbps bitrate – VP9 - .mkv fileVirker
Terrifying Pyroclast 4K 4K (3840x2160 pixels) – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – variable bitrate – VP9 - .mkv fileFejler
Big Buck Bunny HD (.ts version) HD (1920x1080 pixels) – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 2.5 Mbps bitrate – 60fps - HEVC - .ts fileVirker
Big Buck Bunny HD HD (1920x1080 pixels) – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 60fps - 2.2 Mbps bitrate – HEVC - .mkv fileVirker
Jellyfish HD HD (192x1080 pixels) – 8 bit colors – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 98.3 Mbps bitrate – AVC - .mkv fileVirker
LG Arctique 4K 4K (3840x2160 pixels) – 8 bit colors – YUV color space – 4:2:0 subsampling – 50.0 Mbps bitrate – 29.970fps - AVC - .mp4 fileVirker
Eutelsat 4K demo 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors – YUV color space – 4:2:0 subsampling – 23.1 Mbps bitrate – 50fps - HEVC - .ts fileVirker
HDR Camp HDR (high dynamic range) - 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors – BT.2020 color space – 4:2:0 subsampling – 75.6 Mbps bitrate – 59.940fps – HEVC ([email protected]) - .mp4 fileVirker
HDR Smurfs 2 clip HDR (high dynamic range) - 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors – BT.2020 color space – 4:2:0 subsampling – 56.4 Mbps bitrate – 23.976fps – HEVC (Main10@L5) - .mp4 fileVirker
HDR Chappie clip HDR (high dynamic range) - 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors – BT.2020 color space – 4:2:0 subsampling – 60.3 Mbps bitrate – 23.976fps – HEVC (Main10@L5) - .mp4 fileVirker
Ghost Towns 8K8K (7680x4320 pixels) – variable frame rate – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 20.7 Mbps bitrate – AVC - .mp4 fileFejler

GruppeIndstillingVærdi
PictureProfile Professional1
Backlight19
Contrast90
Brightness0
Sharpness30
Color50
Tint0
Color tempWarm2
Vivid colorFra
Color RemasterFra
Adaptiv Backlight ControlMin
Ambient sensor Til/Fra
Noise reductionFra
MPEG RemasterFra
Resolution RemasterFra
Dynamic Range RemasterFra
Intelligent Frame Control Custom/Minimum
AdvancedContrast ControlFra
Color GamutRec.709 (Rec.2020 for HDR)
Gamma2.2
White BalanceR-Gain +1
G-Gain 0
B-Gain-1
R-Cutoff +2
G-Cutoff 0
B-Cutoff-3
Screen Settings16:9 Overscan Fra

Bemærk: Lyssensoren (Ambient sensor) justerer lyset på skærmen afhængigt af lyset i omgivelserne. Den kan være gavnlig, hvis du ser tv i både dagslys og aftentimerne. Hvis du udelukkende ser tv i et mørkelagt rum, så kan den med fordel deaktiveres. Bemærk at farverummet skal sættes til Rec.709 for alle normale kilder. Når du ser HDR skal det stå til Rec.2020.

Husk også at sætte “HDMI HDR Setting” til ”Til” for hver af de HDMI-porte, hvortil du har tilsluttet HDR-kilder, f.eks. en UHD Blu-ray-afspiller. Skærmen auto-detekterer ikke HDR-kilder automatisk via HDMI.



Panasonic DX900 test


Billedkvalitet

Panasonic DX900 er den første ”UHD Premium”-certificerede skærm på markedet. Den får inden længe selskab, men DX900 er alligevel interessant fordi den sætter tonen for hvad man skal lægge i ”UHD Premium” - og hvad det rent faktisk betyder. Som du nok ved, har UHD Alliance opsat nogle minimumskrav for hvad tv-skærme skal opfylde for at måtte bære logoet og de har i processen skabt to separate specifikationer for kontrast; bedst beskrevet som en specifikation for LCD og en for OLED.

DX900 møder kravene ved at bruge et 4K LCD-panel med bagbelyst LED og ”local dimming” (512 zoner) til at gengive ordentlig HDR (high dynamic range). Panasonic siger, at de har udviklet en ny ”Honeycomb”-struktur for at isolere lyszonerne, så de ikke påvirker hinanden. Panelet har også ægte 10-bit farveprocesseing og er i stand til at gengive næsten hele DCI-P3 farverummet. Endelig kan den gengive over 1000 nits maksimal lysstyrke.

Samsung hævder, at alle deres 2016 ”SUHD-tv” er ”UHD Premium”-certificerede, på trods af at de fleste af dem er kantbelyste. Det er bemærkelsesværdigt fordi DX900 naturligvis har bagbelyst LED med fuld zone-kontrol. Vi skal have skærmene ind for at kunne vurdere forskellen, men det er naturligvis selvsagt, at ”UHD Premium” ikke sætter krav hvad angår typen af LED-belysning. Hvis fortiden skal tjene som indikator, så er der en ganske markant forskel på DX900 og Samsung’s kantbelyste LED-modeller, selvom de alle bærer ”UHD Premium” logoet. Det er værd at have i baghovedet, når man taler om ”UHD Premium”.

Som du kan se i vores målingstabel, møder DX900 kravene for de 1000 nits højlys i ”UHD Premium”. Vi målte tæt på 1200 nits maksimal lysstyrke. Panelet i skærmen dækker også næsten hele DCI-P3 farverummet (og har den største dækning vi hidtil har målt på en tv-skærm), men der er langt op til Rec.2020 farverummet (ikke et krav for at kunne kalde sig "UHD Premium"). Sammen med 10-bit panelet, præcise farver, 4K og HDR-understøttelse, kan vi dermed bekræfte, at DX900 ganske rigtigt møder kravene for "UHD Premium".

Næste skridt; få noget HDR-indhold ind i skærmen. Det første vi gjorde var at tilslutte en UHD Blu-ray-afspiller til skærmen og vi bemærkede med det samme, at skærmen ikke auto-detekterede HDR-signaler, hvilket er besynderligt. Du skal manuelt ind i menuen og gå til "Menu->Setup->HDMI HDR Setting”, hvor du skal sætte den HDMI-port, som afspilleren er tilsluttet, til ”Til”. Der er yderligere HDMI-indstillinger i ”Setup” og ”Picture” undermenuerne, bl.a. en indstilling til at forcere tv’et i HDR (ST.2084) eller specifikke farverum, men du bør lade disse står på Auto. Efter vi ændrede HDR-indstillingen skulle UHD Blu-ray-afspilleren og tv’et genstartes. Nu forstod tv’et korrekt HDR og Rec.2020 containeren.

Det faktum, at man manuelt skal ind og sætte tv’et til at forvente et HDR-signal er ikke bare frustrerende, men branchen gør virkelig sig selv en bjørnetjeneste, efter vores mening. Det er alt andet end brugervenligt. Vi værdsætter de avancerede billedindstillinger, som Panasonic har åbnet for i menuen, men noget så fundamentalt som at genkende typen af signalet skal simpelthen ske automatisk. Det skal med retfærdighed siges, at Panasonic ikke er den eneste fabrikant, hvor dette er tilfældet. Det samme er tilfældet hos Sony.



Så hvordan ser HDR ud? Intet mindre end fremragende! Branchen har valgt at implementere et større farverum som en del af HDR-begrebet og det er formentlig det første, som du vil bemærke, når du trykker ‘play’ på en UHD Blu-ray-disk. Farverne fremstår mere levende og tættere på virkeligheden. For at være klar i spyttet, så skal det understreges, at farverne stadig er lige som præcise som hidtil. DX900 kan blot gengive mere mættet rød og grøn, hvilket indholdsskaberne kan gøre brug af. Vi besidder demomateriale, hvor man virkelig kan se forskellen, men en film såsom The Martian demonstrerer også på fornmen vis, hvad et større farverum kan gøre for billedoplevelsen. Det er et markant skridt.

Det næste, som du vil bemærke, er hvordan højlys i billedet virkelig træder frem. Solstråler der reflekterer i lakken på en bil ser levende og intense ud. Flammer fremstår farlige og opslugende. Himlen ser mere naturlig/lys ud ud og HDR sikrer, at detaljerne i de lyse områder ikke udviskes. Det samme gør sig gældende for de mørke områder af billedet. HDR handler ikke om - hvilket visse producenter prøver at overbevise os om - maksimal lysstyrke, men hele dynamikområdet; deraf navnet: high dynamic range. Det sikrer således også, at detaljer i de mørke områder opretholdes, så billedet har masser af dynamik. DX900 klarer alt dette fornemt.

DX900 har dog også sin andel af udfordringer hvad angår HDR. En af de mest imponerende HDR-demoer, som vi har fået, involverer en kulsort stjernehimmel oplyst kun af stjerner (ikke scenen i billedet nedenfor). På trods af, at DX900 har over 500 individuelle zoner, kan skærmen ikke gengive stjernerne troværdigt, fordi hver stjerne er langt, langt mindre end de relativt groft inddelte lyszoner. Det bliver derfor et kompromis imellem at lade hele billedet være lyssvagt for at opretholde sortniveauet eller at oplyse områderne omkring stjerner, hvilket fører til meget synlige lysglorier omkring dem, der samtidig ødelægger det dybe, intense sortniveau i billedet. Til tider forårsager zonestyringen også, at detaljer i de mørke områder af billedet udviskes. OLED-skærme kan gengive billeder som disse med ekstrem kontrast fordi hver enkelt af de over 8 millioner pixels fungerer som en lyszone. 512 zoner på LCD kontra 8.294.400 zoner på OLED.

Panasonic DX900 test


Man kan argumentere, at scener som disse forekommer relativt sjældent, men f.eks. The Martian lægger ud med sådan en scene. Og det sker naturligvis ikke kun på en stjernehimmel, det er bare et velvagt eksempel. I løbet af X-Men: Days of Future Past og vores forskellige demoklip så vi op til flere scener, hvor det trak lidt af nydelsen ud af et ellers smukt billede. DX900 er bestemt et herlig tv, men LCD-teknologien er simpelthen af natur ikke velegnet til HDR. Zonekontrol føles lidt som en lappeløsning ovenpå en teknologi, der har fundamentale problemer med kontrast. Glorierne forværres i øvrigt betydeligt, hvis du bevæger dig bare 20-25 grader ud til siden for tv’et. Vi fremhæver ikke dette for at rakke ned på DX900 for forstå os ret, det er en stor oplevelse at se HDR på DX900, men det rykker bare ikke på vores opfattelse af, at OLED er synligt bedre til HDR.

Vi vil senere publicere en separat test af Samsung’s UHD Blu-ray-afspiller og kommentere yderligere på den generelle oplevelse med UHD Blu-ray, men her vil vi blot fremhæve et par observationer. Først og fremmest; undertekster og HDR på LCD-skærme er ikke godt venner, ikke ulig 3D og undertekster. Mens undertekster i mange situationer ser helt fine ud i HDR, så er der mange eksempler i løbet af en hel spillefilm, hvor de får zonestyringen i DX900 til at reagere spontant og uhensigtsmæssigt. Det er en forlængelse af hvad vi diskuterede ovenfor. Når man f.eks. ser en mørk scene og undertekster kommer frem, reagerer zonestyringen ved at oplyse et stort område i bunden af billedet, selv når systemet er indstillet til ”Low” i menuen. Hvis underteksterne er placeret nede i den sorte bar, kan området omkring til tider få et gråligt skær.

Baseret på de få UHD Blu-ray film, som vi har haft fornøjelsen af at se på DX900, må vi sige, at HDR (og det større farverum) er et betydeligt større løft af billedoplevelsen end 4K-opløsning alene. Vi vil gå mere i dybden med dette i testen af UHD Blu-ray. Herunder har vi taget nogle billeder af SDR (venstre) vs. HDR (højre). Vores kamera kan ikke fange HDR og din skærm kan heller ikke vise det, men det kan være, at du alligevel får en idé om effekten. Ignorer at detaljer i de lyse og mørke områder er udvisket i HDR. Det skyldes kameraet, der clipper.



Under testen havde vi adskillige andre tv-skærme stående og det gav os lejlighed til at sammenligne DX900 med bl.a. de billigere Panasonic DX750, Sony XD85 og Philips 7101. DX900 er naturligvis i en helt anden prisklasse end de andre skærme, men eftersom alle de andre hævder at understøtte HDR (men dog ikke er ”UHD Premium” certificerede), så lad os bare nøjes med med at sige, at sammenligningerne ikke rykker på vores opfattelse af, at såfremt HDR skal gengives ordentligt på en LCD-skærm, skal man have bagbelyst LED. Ofte gør HDR faktisk mere dårligt end godt for billedoplevelsen på et mellemklasse-tv, simpelthen fordi mellemklasse-tv mangler hardwaren til at gengive HDR. Vores pointe er, at forskellen er alt andet end beskeden. Den er markant. Ville vi gå så langt som til at sige, at ”UHD Premium” nærmest er et krav for at gengive HDR? Vi er tilbøjelige til at sige ja, men lad os undersøge lidt flere skærme før vi konkluderer noget.

Undervejs i testen frigav Panasonic en softwareopdatering, som aktiverede HDR på Netflix app’en. På nuværende tidspunkt tilbyder Netflix kun Marco Polo i HDR og tv-serien er ikke særlig god til at sælge Netflix’s HDR. Den ser da nydelig ud på DX900, men Netflix bør hæve bitraten på HDR-streaming lidt. Det bliver sandsynligvis bedre med tiden, ikke mindst fordi Netflix producerer mange kommende tv-serier og film med HDR tænkt ind fra start.



Indtil nu har vi fokuseret næsten udelukkende på HDR, men DX900 er en god allround skærm. Du vil naturligvis være lidt småtosset, hvis du køber DX900 for at sidde og kigge på danske tv-kanaler i lav 720p/1080i HD-kvalitet, men når det sker, håndterer DX900 såvel HD som SD-signaler eksemplarisk. Panasonic har altid haft en god billedprocessor og med den nye HCX-processor tager de det lige et skridt yderligere. Selv SD-indhold ser tilforladeligt ud på den store 65” DX900.

Eftersom DX900 er bagbelyst forventede vi ikke problemer med inhomogen lysfordeling - eller clouding/bleeding. Som du kan se på billederne nedenfor har skærmen da heller ikke problemer. Hvis man slukker zone-styringen af lyset kan man spotte lidt clouding, men zonestyringen er jo hele grundlaget for DX900, så det skal naturligvis være aktiveret.



Hvad angår brug sammen med en spilkonsol så har Panasonic altid ligget nogenlunde midt i feltet, når det kommer til input lag, altså forsinkelse på signalet. Hvis du har en PlayStation og Xbox bør du have øje for input lag.

Vi målte DX900 til 51 ms input lag i standard-indstillingerne og 40 ms efter kalibrering. Pænt, men ikke prangende. Generelt betragter vi under 50 ms som acceptabelt og under 30 ms som optimalt.

Vi spottede derimod tilfælde af bevægelsesslør. Det er en specifik type af slør, som fremprovokeres af det såkaldte overdrive-system, der hhv. over- og underskyder farverne for at få LCD-pixels til at reagere hurtigere. Vi så i øvrigt det samme på DX750, der også har VA-panel. Det forekommer primært når mørke objekter bevæger sig henover en lys baggrund - eller vice versa. Det kan ikke fjernes igennem kalibrering, da det skyldes systemet, der arbejder på pixel-driver-niveau. Det er ikke et kritisk problem, men det bekymrer os en smule, idet vi bemærkede det et par gange undervejs i film. Særlige typer indhold fremhæver problemet.

Vi testede ikke 3D. Der er ingen 3D-briller i kassen.

Vi afrunder med betragtningsvinklerne. DX900 er baseret på et LCD-panel af VA-typen (fra Innolux), hvilket generelt medfører, at betragtningsvinklerne er snævre. DX900 er ikke undtagelsen. Hvis du bevæger dig blot 20-25 grader til hver side, så begynder farverne er se blege og pastelagtige ud. Sidder du meget tæt på skærmen kan du faktisk se at farverne i hjørnet af panelet skifter tone. Du vil også bemærke, at de omtalte lysglorier intensiveres kraftigt, når du ser på skærmen fra en vinkel. Mange andre high-end LCD-skærme har dårlige betragtningsvinkler, men vi bliver nødt til at understrege, at DX900 har ekstraordinært snævre betragtningsvinkler. Kun OLED kan i dag prale af mere eller mindre uproblematiske betragtningsvinkler.



Konklusion

Panasonic har skabt deres mest ambitiøse LCD-tv til dato. På trods af, at de er en af de få producenter, som tilbyder et OLED-tv, udover LG, så har Panasonic tydeligvis følt, at high-end LCD-skærme fortsat har sin berettigelse. Så DX900 er udstyret med over 500 zoner til at styre lyset og sikre fantastisk HDR-billedkvalitet. Er det lykkes? På mange måder ja, men på visse måder nej.

For at være helt klar i spyttet; DX900 er et fremragende TV. Det kan gengive præcise farver, har super billedprocessor og er tro mod indholdet. Det håndterer såvel SD, HD og 4K kilder eksemplarisk og kan gengive meget dyb sort og god kontrast generelt. Det er en fornøjelse at se film i 4K/HDR fra en UHD Blu-ray-afspiller på DX900. Kombinationen af 4K, HDR og stort farverum tager billedoplevelsen til nye højder på en skærm som DX900, der har hardwaren til at gengive HDR - det er smukt. Det forstærker desuden vores overbevisning om, at rigtig HDR kræver en bagbelyst LCD eller et OLED-tv.

Apropos OLED, så er det historien om elefanten i rummet. Hvis vi fik valget imellem DX900 og Panasonic’s CZ950 OLED, ville vi vælge sidstnævnte. Ja, det er en skærm i en helt anden prisklasse, men det ændrer ikke på det faktum, at LG allerede sælger HDR-kompatible OLED-skærme til langt lavere priser end DX900, og at de lancerer nye 2016-modeller om få uger.

For selvom 512 local dimming zoner på DX900 lyder af meget, så er det det i realiteten ikke. Vi bemærkede stadig ved mange lejligheder glorier om lyse objekter; en stjernehimmel eksemplificerer problemet. Undertekster giver også problemer. Man kan integrere tusindvis af zoner i LCD og det vil stadig være tilfældet. Zonestyringen har også en tendens til at eliminere visse detaljer i de mørke områder. Vi oplevede desuden lidt slør på bevægelse, særligt i kontrastrige scener. Og så skal det fremhæves, at betragtningsvinklerne på DX900 er meget smalle, selv for et VA LCD-panel. Slutteligt må vi konstatere, at selvom vi godt kan lide Firefox OS, så føles det som en blindgyde. Udviklerne støtter ikke op.

Vores pointe er denne; DX900 er et fremragende TV. Det bedste LCD-tv, som vi har testet til dato. Det er en oplevelse. Men OLED er bare bedre. Nej, OLED er ikke perfekt, men det er LCD heller ikke og efter mere end et årti, hvor fundamentelle problemer stadig ikke er løst, har OLED på blot et par generationer overhalet LCD. Men hvis du vil have det bedste LCD på markedet, er DX900 et stærkt bud.

58"
65"

Flot SD, HD & 4K billedkvalitet
HDR & DCI-P3 support
Dyb sort, relativ god local dimming
Meget præcise farver


Lysglorier
Meget smalle betragtningsvinkler
Visse problemer med bevægelsesslør
Firefox OS ligner en blindgyde


Nærmeste konkurrenter





Flere anmeldelser

Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

01 Mar 2024 |

Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

23 Feb 2024 |

Test: Sony A95L (QD-OLED)

21 Dec 2023 |

Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

07 Sep 2023 |