Den danske filmbranche mangler penge og foreslår derfor, at man i den nye filmaftale for 2015-2018 pålågger internetudbyderne, såsom TDC, en stor filmafgift. Argumentet er, at internetudbyderne tjener penge på bredbånd, som bl.a. bruges til at se danske film.
Vi spurgte ind til danskernes oplevelser med fladskærms-tv, reklamationer og præferencer. Her er de svar som vi fik fra omkring 1200 husstande og baseret på 4300 tv-skærme.
Med Android TV vil Google trække vores gamle fladskærme ind i internettets alder vha. apps. Android TV bliver også en spilkonsol. Sony, Sharp og Philips er med på vognen fra 2015.
Opdateres løbende. Tilbudsjagten er et simpelt koncept. Hver uge finder vi de bedste tilbud på fladskærms-tv og tilbehør i samarbejde med jer brugere. Alle tilbuddene samles her i Tilbudsjagten. Vær med!
På verdens største forbrugerelektronikmesse præsenterer alle producenterne efterårets nyheder. FlatpanelsDK rapporterer direkte fra Berlin om alt nye fra Samsung, Sony, LG, Philips, Panasonic, Sharp og alle de andre.
Nu med mediebokse. Se vores liste over officielle anbefalinger af både TV og monitors. Listen opdateres løbende. Opdateret: 8. august 2014.
FlatpanelsHD
Her er du: Startside - Tests

Dell U3011 test - FlatpanelsDK

Dell U3011 test
Dell U3011 test


Af Rasmus Larsen (@flatpanelsdk)
27 Oct 2010


Dell har langt om længe lanceret en ny 30-tommer skærm til at erstatte den aldrende 3008WFP. Den nye model hedder U3011 og er baseret på et kvalitets IPS-panel, der bør levere overbevisende billedkvalitet. IPS-panelet har en imponerende opløsning på 2560x1600 pixels i 16:10-formatet, og Dell lover desuden god håndtering af spil og film med en 7 ms responstid. Dell har heller ikke sparet på antallet af indgange, og U3011 har mere eller mindre alle de indgange man kunne ønske sig fra en PC-skærm.

Men kan U3011 hamle op med de andre meget roste Dell-skærme? Og er U3011 en reel forbedring i forhold til 3008WFP som den erstatter, eller 27 tommeren U2711? Vi går her i dybden med U3011 og vil desuden inkludere en sammenligning med den velkendte Dell U2410.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev for at få en e-mail, når nye anmeldelser er online. Tilmed dig også Flatpanels RSS feeds

This review in English: Dell U3011 review

Panelstørrelse: 30"
Opløsning: 2560x1600
Responstid: 7 ms (g2g)
Overdrive:
Kontrastforhold: 1000:1
Lysstyrke: 370 cd/m²
Farveunderstøttelse: 16.7 Millioner farver
Farvespektregengivelse: Bredt gamut
Signal processering: 8 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V): 178°/178° (kontrasttab 10:1)
Dotpitch: 0.250 mm
Panelnummer (Type): IPS
Vægmontering:
Størrelse (HxBxD): 47,1cm x 69,5cm x 21,1cm (med fod)
Vægt: 9,3 kg
Justeringsmuligheder

Tilt
Swivel
Højde
Pivot
Indbyggede højttalere:
Indgange
VGA
DVI (2xDVI)
DisplayPort
Audio (type)
SCART
S-video
Komposit
Komponent
HDMI (2xHDMI)
Andet 4-ports USB hub + 7-i-1 kortlæser




Pris og forhandler:


De første indtryk

Dell U3011 ligner mange af Dells andre skærme fra professional-serien. Det betyder et sort, mat finish og en rektangulær fod.

Dell U3011 test


Selve rammen er en smule bredere end på U2410, men ikke meget. Knapperne er placeret nede i højre side af rammen som sædvanlig. De lyser op når hånden nærmer sig dem.

Dell U3011 test


Foden giver brugerne mulighed for at justere skærmen som ønsket. U3011 har både højde, tilt og dreje-justering, hvilket er meget værdsat.

Dell U3011 test


Indgange er integreret på bagsiden af skærmen. Her fandt vi 2xHDMI, 2xDVI, DisplayPort, VGA, komponent, en 4-port USB-hub, og stereo audio udgang + subwoofer udgang. Dell U3011 har også en 7-i-1 mediekortlæser og USB-indgange på siden.

PIP (billede i billede) funktionen kan kombinere to billeder side-om-side, med følgende kilder; komponent, HDMI1 og HDMI2 på den sekundære skærm. Nedenfor ser du PIP i praksis.

Dell U3011 test


Skærmens menuer ligner andre den på andre Dell skærme og følgende billedindstillingsmuligheder er tilgængelige: Lysstyrke, kontrast, skarphed, farvetemperatur og RGB (rød, grøn, blå). Man kan også vælge mellem forskellige skærmformater.

Dell U3011 test


U3011H har desuden disse billedprofiler: Standard, Multimedia, Spil, Film, Varm, Cool, AdobeRGB, sRGB og Custom.

Strømforbrug

Sammenlign strømforbruget på tværs af fladskærme vha. vores nye interaktive applet her: Sammenlign strømforbug på fladskærme.

Du kan se vores strømmålinger på Dell U3011 nedenfor.

Out-of-Box Efter kalibrering
Standby 0.8 W 0.8 W
PC97.5 W83 W



Efter kalibrering målte jeg energiforbruget på Dell U3011 til 83 W. Dette er ret meget for en PC-skærm og mere end på f.eks. 27-tommer modellen NEC PA271W SpectraView samt Dells egen 27” U2711.

Forud for testen

Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Geforce GTX260.

Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.

Billedkvalitet på Dell U3011

Standard billedkvaliteten på Dell U3011 uden nogen ændringer i skærmens menu, er målt nedenfor. U3011 står som udgangspunkt i den billedprofil som hedder ”Standard”.

Dell U3011 test


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Standard-indstillingerne på U3011 er fair, men ikke fantastiske. Farveafvigelserne er for synlige og gamma er ikke helt stabil idet den stiger fra 1,75 i de lyse nuancer til 2,1 i de mørkere nuancer. Det betyder, at de lyse farver er for lyse og de mørke farver også er lidt for lyse.

    Farvetemperaturen er en smule for lav og blev målt til 5730 Kelvin. Dette giver et for varmt / rødligt billede i forhold til vores 6500 Kelvin reference mål.

    Jeg skiftede nu til sRGB billedprofilen på U3011 og tog en ny måling. sRGB profilen anbefales ofte som den med mest præcise billedegenskaber for den typiske bruger.

    Dell U3011 test


    sRGB profilen er langt bedre. Gamma er ikke 100 % korrekt og stiger fra 2,1 til 2,15, men det er alt i alt et pænt resultat. Farveafvigelserne er lave, og billedet er nu meget naturligt og balanceret.

    Lysstyrken er for høj til blandet kontorbrug, men dette er blot et spørgsmål om at sænke lysstyrken i skærmens menu. Farvetemperaturen er en smule for lav da vi sigter efter 6500 kelvin..

    Jeg tog også en måling i AdobeRGB profilen på Dell U3011 og nedenfor kan du se resultatet.

    Dell U3011 test


    Igen er U3011 overbevisende. De fleste farver gengives meget præcist med kun få afvigelser. Gamma er næsten stabil og varierer med mellem 2,1 og 2,19. Vi sigter efter en flad 2,2 gammakurve.
    Farvetemperatur er stadig en smule for lavt.

    Bemærk også, at AdobeRGB profilen giver et udvidet farverum på U3011, hvilket ses på grafen til venstre på billeden overfor.

    Jeg foretog nu en kalibrering i skærmens Custom billedprofil. Dette er den eneste billedprofil, der giver dig mulighed for at kalibrere med RGB gain, offset, farvetone og saturation-indstillinger. Bemærk at jeg i forbindelse med kalibreringen også laver en ICC-profil.

    Dell U3011 test


    Resultatet er godt og efter kalibrering er gamma mere eller mindre perfekt. Farveafvigelserne er også meget lave. Bemærk dog, at U3011 har et udvidet farverum i Custom billedprofilen. Det betyder, at du ikke kan bruge denne som en sRGB-tilstand og for de fleste brugere bør den forudindstillede sRGB profil anvendes for at sikre, at farverne ikke bliver for kraftige og upræcise.

    Dette sker fordi U3011 ikke anvender en hardwarekalibrering ligesom de dyrere Eizo ColorEdge og NEC SpectraView grafikerskærme. Disse skærme bruger en farveskala emulator i stedet for de fabriksindstillede farveprofiler, som findes på Dell U3011, såsom sRGB.

    Derfor vil jeg også anbefale brugere uden en kalibrator at anvende sRGB profilen. Nedenfor er mine kalibrerede indstillinger, men vær opmærksom på, at hvis du bruger sRGB profilen, bør du ikke indtaste RGB-værdierne. Du kan dog godt bruge indstillingerne for lysstyrke, kontrast og skarphed


    Efter kalibrering
    Lysstyrke: 8
    Kontrast: 50
    Skarphed: 50
    RGB: Gain
    • R: 95
    • G: 90
    • B: 99



    Jeg gik videre til at undersøge farvenuanceringen, der er mindst lige så vigtig som farvenøjagtigheden. Farvenuanceringen beskriver, hvor godt en skærm gengiver mange forskellige farvenuancer, og om den er i stand til at skelne disse fra hinanden.

    Dell U3011 anvender en intern LUT (look-up tabel) for at sikre en god intern farvehåndtering. Og netop denne interne farvebehandlinger betaler sig i praksis. Vi anvender flydende farvegradienter (f.eks. en gradient fra sort til rød) for at undersøge farvegengivelsen, og U3011 klarede opgaven pænt. Jeg så ingen tendens til at bånd i i gradienterne, hvilket vidner om god farvegengivelse. Farvegradienterne er ikke 100 & så overbevisende som på Eizo ColorEdge CG243W og NEC SpectraView 271, men bedre end på U2410, som stod ved siden af under testen.

    Jeg arrangerede dernæst en lille sammenligning mellem U3011 og U2410. Nedenfor kan du se de to skærme i standard billedprofilerne. Bemærk, at den grønne farve på U3011 (til venstre) er lysere og ikke helt korrekt (det er den dog heller ikke på U2410). Den blå himmel er også en smule for mættet.

    Dell U3011 test


    Jeg ændrede nu skærmene til deres sRGB billedprofiler som er noget mere præcise. Og dette gav os også mere præcis billedkvalitet. Se billedet nedenfor.

    Dell U3011 test


    Den ekstremt høje opløsning på 2560x1600 pixels i 16:10-formatet er fantastisk. Personligt foretrækker jeg en meget høj opløsning, idet det giver mig mulighed for at arbejde med mange vinduer på samme tid. Formatet i 16:10 sikrer også at man får ekstra pixels i højden. Se billedet nedenfor med U3011 til venstre og U2410 til højre.

    Dell U3011 test


    Begge skærme viser FlatpanelsHD hjemmesiden (vores engelske medie), men forskellen i størrelse og opløsning er bemærkelsesværdig.

    IPS-panelet på U3011 er mat, men der er ikke integreret en A-TW polarisator. Det betyder, at U3011 har samme"dirty screen" look, hvor specielt den hvide farve kan se lidt grumset ud, ligesom på de fleste IPS-baserede skærme i dag.

    Nedenfor har jeg målt sort niveauet og lysstyrken.

    Out-of-Box Efter kalibrering
    Sort niveau 0.26 cd/m2 0.19 cd/m2
    Lysstyrke 213 cd/m2 121 cd/m2
    Kontrastforhold819:1637:1
    Kontrastforhold +/- 50



    Efter kalibrering målte jeg et sort niveau på 0,19 cd/m2. Det er ikke imponerende, men typisk for IPS baserede PC-skærme. VA panelerne (som f.eks. Eizo anvender) gengiver noget dybere sort, men har omvendt nogle andre svagheder.

    Vi testede U2711 for noget tid siden, og målte dengang sort til 0,12 cd/m2 ved en maksimal lysstyrke for hvid på 106 cd/m2 (883:1 kontrastforhold). 24-tommmer modellen U2410 gav os 0,18 cd/m2 sort med et 123 cd/m2 hvidpunkt (724:1 kontrastforhold). Det betyder, at U2711 giver synligt bedre sort, mens U2410 kun giver en tand bedre sort.

    Sort reduceres desuden, hvis man betragter U3011 fra en vinkel. Dette er karakteristisk for IPS panelteknologien. Se et billede af fænomenet i betragtningsvinkel-afsnittet.

    Shadow detail på Dell U3011 er derimod flot. Shadow detail beskriver hvor godt skærmen skelner mellem de forskellige nuancer af mørke farver. Jeg sammenlignede U3011 med U2410H ved siden af og U3011 giver os utvivlsom bedre detaljer i de meget mørke farver. Kun den gråtone der var nærmest ved helt sortm var svær at skelne fra sort på U3011. Meget positivt.

    Endeligt har jeg taget et billede af U3011 i et helt mørkt rum for at undersøge for ujævn lysfordeling på skærmen. Dette er især vigtigt på grund af det store 30”-format. Større paneler har ofte større problemer med clouding / backlight bleeding som det populært kaldes.

    Dell U3011 test


    Dell U3011 har ingen problemer med ujævn lysfordeling og det er meget glædeligt. Men reduktionen i sort niveauet fra vinkler betyder dog, at hvis man sidder meget tæt på skærmen, kan man opleve at hjørnerne på panelet er mere grå end midten af panelet. Dette kan også ses på billedet ovenfor, men ikke et egentlig tilfælde af ujævn lysfordeling.

    Responstid og spil

    Dell U3011 er en oplagt skærm til brug sammen med spil og film. De 2 HDMI-indgange gør det muligt for skærmen at tale sammen med spilkonsoller og Blu-ray-afspillere, så det er naturligt at responstiden derfor også er vigtig.

    Og responstid på Dell U3011 er overbevisende. Det har ingen betydelig sløring på hurtige bevægelser og meget præcis overdrive styring. Overdrive slør er den type slør, der ses som en glorie omkring bevægende objekter. Rent faktisk oplevede jeg intet Overdrive trailing overhovedet, og det er jeg meget tilfreds med.

    U3011 er bestemt ikke slør-fri, og ikke så hurtigt som de dedikerede gamer skærme med TN-paneler, men dog hurtigere end Dells egen 24-tommer U2410, som jeg sammenlignede med.

    Jeg målte input lag på Dell U3011 til 24 ms.

    De fleste spil og film i almindelighed afvikles således pænt og nydeligt, og U3011 er en anbefalelsesværdig skærm i dette henseende, også hjulpet på vej af det store skærmformat og meget høje opløsning (selvom jeg tvivler på, at der er mange som kan køre spil i en 2650x1600 opløsning med en rimelig frame rate). For de mest kræsne gamere er 120 Hz TN baserede skærme dog stadig det oplagte valg.

    Jeg forsøgte dernæst at tilslutte en PlayStation 3 på Dell U3011.

    Dell U3011 test


    Billedkvaliteten er rigtig god, men fordi U3011 har en opløsning på 2560x1600 skal billedet fra PS3 skaleres lidt ned, og det gør at detaljerne virker en anelse blødere - dog kun synlig fra tæt afstand. Spiloplevelsen er generelt god, og jeg så ingen forstyrrende slør på hurtige bevægelser. Input lag (forsinkelsen på signalet), når U3011 er tilsluttet en spilkonsol, er fornuftig, men ikke perfekt.

    Betragtningsvinkler

    Farvene ændrer sig ikke meget fra vinkler. De fleste farver holder intensiteten selv fra de yderligere betragtningsvinkler. Se billederne nedenfor.

    Dell U3011 test


    Dell U3011 test


    Den sorte farve reduceres dog fra vinkler. Se billedet nedenfor, der illustrerer, hvordan sort får et mere gårligt look fra en yderlig vinkel.

    Dell U3011 test


    Konklusion

    Dell U3011 har en række analoge og digitale indgange og udgange, herunder HDMI, DisplayPort og DVI. Skærmen er også udstyret med avanceredebilledindstillingsmuligheder samt PIP (picture in picture) tilstand. Foden er solid og giver brugerne mulighed for at vippe, dreje og højdejustere U3011.

    Standard billedindstillingerne kunne have været bedre, men resultatet var fair. sRGB og AdobeRGB profilerne er meget overbevisende og præcise, hvilket sikrer, at brugere uden en kalibrator kan opnå et ganske anstændig resultat. Farvegengivelsen er flot og vores test med farvegradienter var meget overbevisende. Gengivelse af sort er imidlertid ikke særlig dyb og det er stadig et af de problemer med IPS panelteknologien. Shadow detail (skærmens evne til at skelne de mørkeste farver fra hinanden) var på den anden side nær-perfekt.

    Responstiden på U3011 er lav for et IPS-panel, og U3011 leverede faktisk bedre resultater end Dell U2410. Dette skyldes primært U3011’s meget præcise Overdrive system. Betragtningsvinklerne var også brede, men sort blev dog reduceret en del fra siden af skærmen.

    Dell U3011 meget oplagt skærm til grafisk arbejde og brugere, der ønsker meget plads på skrivebordet, samt multimedia i almindelighed. U3011 er en forbedring i forhold til den 3008WFP, som den erstatter, blandt andet på baggrund af en bedre farvegengivelse samt en lavere pris. Den ekstremt høje opløsning i 16:10-formatet er tilmed attraktiv. Alt i alt er U3011 en fantastisk tilføjelse til Dells serie af skærme med IPS-panel, og den har mange af de samme egenskaber som de andre skærme. Den lidt mindre 27” U2711 har dog stadig en fordel mht. gengivelsen af sort.

    Pris og forhandler:


    Positiv NegativMålgruppe
    Farvegengivelse Sort gengivelsen Grafisk arbejde
    Responstid ”Dirty screen” antirefleksiv behandling CAD
    sRGB og AdobeRGB profilerne Pris Krævende brugere
    Høj opløsning Fotografer
    Højde, tilt og dreje-justering af foden


    Dell U3011 debat

    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: Dell U3011 debat





  • Afstemning


    Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder




    Annoncer


    Populære
    artikler