INDHOLDSFORTEGNELSE
Specifikationer - De første indtryk - Forud for testen - Funktionalitet  - Strømforbrug - Kalibrering - Billedkvalitet - PC tilslutning - Betragtningsvinkler - Lyd - Konklusion - Debat

Følg med i vores store OLED tema, hvor vi anmelder verdens første OLED-TV og præsenterer spændende og innovative OLED koncepter. Se hele OLED Temaet her
Indledning

Sony XEL-1 er det første OLED-TV på markedet. OLED teknologien betragtes som efterfølgeren til LCD og plasma, hvor man lover responstid på under 0,001 ms, højere kontrast pga. lav sort, perfekte betragtningsvinkler, tyndere skærme og lavere strømforbrug. 

Det lyder alt sammen meget lovende, og derfor har vi taget det første OLED-TV ind til en test. Både for at se, hvordan en helt ny og relativt uprøvet teknologi tager sig ud i det første egentlige produkt, men også for at tale lidt om OLED i et fremtidsperspektiv. Læs alt sammen her i anmeldelsen af Sony XEL-1, som pt. står til 30.000 kroner – vel og mærke for en 11” skærm.

Panelstørrelse:
11" widescreen (OLED)
Opløsning:
960 x 540
Responstid:
-
Kontrastforhold:
Over 1.000.000:1
Lysstyrke:
-
Farveunderstøttelse:
16,7 millioner
Signal processering: 
8 bit per farve 
Betragtningsvinkler (H/V):
178/178
Dotpitch:
-
Panelnummer (Type):
OLED
Strømforbrug:
39W (typisk)
Vægmontering:
Drejefod:
Størrelse (HxBxD): 
25.5cm x 28.7cm x 14.7cm (med fod)
Vægt
2,2 kg
Indbyggede højttalere: 
Inputformater: 
480p/i, 576p/i, 720p, 1080i & 1080p (50, 60 & 24p)
1:1 pixelmapping:  
Indgange
• VGA 
• DVI 
 (kan dog konverteres gennem HDMI)
• Audio (type) 
 (Audio in/out)
• SCART
• S-video
• Komposit 
• Komponent 
• HDMI 
 (2 indgange)
• Andet 
Udgange
• Audio (type) 
 (1 udgang)
• SCART 
• S/PDIF 
 (optisk)
Tunere
• Analog 
• DVB-T 
• DVB-T (MPEG4) 
• DVB-C 
• DVB-C (MPEG4) 
• DVB-S 
• DVB-S (MPEG4) 
• Andet 
Garanti:
Pixelgaranti:
Diverse:
Manual på dansk


Pris og forhandler:



De første indtryk

Skærmen er fantastisk tynd og med sine blot 3 mm på det tyndeste punkt, kan den imponere hvem som helst. En af grundene er naturligvis OLED teknologien i sig selv, men en del af forklaringen ligger også i, at man har placeret en del af elektronikken i boksen under skærmen.


Selve OLED skærmen kan heller ikke afmonteres fra foden, hvilket betyder, at den fylder det den gør. Fremtidsvisionen er dog, at den tynde profil på OLED panelet skal bibeholdes og elektronikken til at styre skærmen skal placeres en ekstern boks – eventuelt med trådløs transmission.


Foden er solid og skaber et godt fundament. Der er brugt metal til delen, der forbinder foden og selve skærmen.


Alle input tilsluttes nede i foden, hvor man finder blandt andet 2 HDMI indgange, en USB indgang, en antenneindgang, samt en digital optisk udgang i skærmens venstre side.


Højttaleren er integreret på fodens øvre del, hvor man også kan navigere i skærmens menuer med 7 knapper.

Rammen omkring skærmen er blank sort, og kommer med et diskret Sony logo i bunden.

Foden tillader desuden, at man tilter skærmen fremover eller bagover.

Forud for testen:

Tv signalet er gennem testen digitalt parabol-Tv (DVB-S) fra Canal Digital, hvor vi også tester med Canal Digitals udvalg af HDTV kanaler, samt analogt og digitalt antenne-Tv (DVB-T) med de frit tilgængelige kanaler. 

Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.

Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest  her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. 

Sony PlayStation 3 benyttes som Blu-Ray afspiller.

Funktionalitet

Jeg vil kun knytte et par hurtige ord til funktionaliteten, så vi kan komme videre til det, som er vi alle – inklusiv undertegnede – venter på; nemlig billedkvaliteten.

Fjernbetjeningen kan ses herunder. Designet er en smule retro, men alligevel med et moderne touch. Den er meget tynd og vejer ikke særlig meget. De meste basale knapper er placeret logisk.


Sony XEL-1 har også en indstillingmenu der tillader følgende indstillinger: kontrast, lys, farvemætning, farvetemperatur, skarphed, støjreduktion, mpeg-støjreduktion, avanceret kontrastforbedring, levende farver og farvespektrum. Dog ingen RGB (rød, grøn, blå), hvilket jeg kommer til at savne senere i testen. Læs videre for at finde ud af hvorfor.

Endeligt har skærmen en picture frame menu, som skaber utrolig smukke billeder – og specielt betragtningsvinkler (som jeg kommer ind på senere) bidrager til, at OLED teknologien er så langt foran de digitale LCD fotorammer, at man næsten falder ned af stolen.

Effektforbrug

Jeg har også målt effektforbruget på Sony XEL-1. Det er godt nok blot en 11 tommer skærm, og derfor har vi ikke tilsvarende LCD og plasma skærme at sammenligne med, men bemærk det lave effektforbrug i skemaet herunder:

Out-of-Box (gns)
Efter kalibrering (gns)
Standbyforbrug
16,2 W
16,2 W
Almindelig Tv brug (gns.)
24,4 W
24,0 W
HDTV visning (gns.)
24,4 W
24,0 W


Skærmen har dog et relativt højt stand-by forbrug, hvilket bestemt ikke understøtter forestillingen om, at OLED skulle være strømbesparende. Selve effektforbruget, når skærmen er tændt, er dog utrolig lavt.

Bemærk, at skærmen benytter mindre strøm efter en kalibrering. Dette er et generelt træk for fladskærme, fordi der efter kalibrering typisk er skruet ned for wauw-effekten, blandt andet med en lavere lysstyrke som resultat.

Billedkvalitet

Før jeg går videre til at tale om Sony XEL-1s billedkvalitet, vil jeg give en kort introduktion til OLED teknologien:

OLED (organic light-emitting diode) paneler er baseret på små lysafgivende dioder placeret på et organisk substrat. OLED er, modsat LCD skærme, oplyst af sig selv og kaldes derfor for et aktivt element.

På grund af OLEDs unikke opbygning, kan man opnå en række billedmæssige fordele, såsom brede betragtningsvinkler, høj kontrast og dyb sort, klare farver, ingen farverfiltre og ingen baggrundsbelysning, samt ultratynde skærme og strømbesparende paneler.


Det største problem med OLED panelerne har været levetiden, hvor det primært er den blå farve, der har en betydelig kortere levetid, end den røde og grønne grundfarve. De første modeller havde en halveringstid på sølle 1000 timer for den blå farve og det var hvad enten de var tændt eller ej pga. den organisk-baserede opbygning. Man har senere nået en betydelig længere levetid og af denne grund begynder OLED også at blive mere relevant for egentlige produkter.

Det er dog stadig et problem, at de tre grundfarver ikke ældes lige hurtigt. Det betyder, at skærmen efter noget tid foretager et skift i farvebalancen. Man kan naturligvis kompensere for dette ved at justere farver løbende eller indbygge et system, som gør dette automatisk, men producenterne af OLED arbejder stadig på at forlænge levetiden for specielt den blå OLED.


Det er stadig relativt dyrt at producere OLED og det er også en af grundene til at denne XEL-1 ligger i et så højt prisleje. Produktionsmetoder bør dog være på plads indenfor nogle år, men vi vil primært se OLED blive udbredt i små håndholdte enheder, såsom mobiltelefoner, PDA’er, mp3 og mp4 afspillere mm. Herfra tager man så skridtet op i større størrelser til f.eks. PC monitors og Tv.

Læs desuden mere om OLED her: Bagom OLED

Jeg har taget en indledende måling af skærmens billedkvalitet herunder. Målinger viser også i høj grad, hvordan billedet er indstillet fra start af. Den praktiske del af billedkvalitetsoplevelsen, kommer jeg ind på længere nede i dette afsnit.



For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne. 
Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

Målingen af billedkvaliteten direkte udpakket fra kassen, kan ses ovenfor. Der er en del afvigelser på farverne og gammaen er for lav. Farvetemperaturen er også for høj, hvilket resulterer i et lidt for blåligt billede. Lysstyrken er ret høj for et 11 tommer panel, hvilket også illustrerer OLED teknologiens evne til at skabe meget lys uden en baggrundsbelysning. Af samme grund forventes OLED også brugt til belysning og lamper.
Læs mere om hvad gamma, farvetemperatur mm. betyder for billedet i praksis i vores artikel: Hvordan ser det forkerte billede ud?

Det første indtryk af billedkvaliteten i praksis, er utroligt flotte og livlige farver. OLED teknologien i XEL-1 gengiver flotte og nuancerede farver, og billedet er imponerende ”rent”. Specielt den sidste del med det rene billede, vil jeg gerne komme nærmere ind på.


LCD og plasma skærme har begge opbygninger, der enten betyder, at der er små ”gitre” omkring hver pixel eller at man på anden måde kan se en del af det store pixelnet. Det er ikke synligt fra en afstand, men tæt på kan det godt bemærkes. OLED panelet har derimod ingen generende elementer, og de små pixels fremstår næsten uden et pixelnet. Pixelnettet er godt nok ikke helt væk, men man skal meget tæt på for at bemærke det, hvilket skaber en illusion af en mere glat billedflade, der er meget ”ren”.

Sony XEL-1 har en blank overflade, som reflekterer noget lys. Det er ikke helt i stil med de refleksioner man ser på plasmapaneler, men alligevel markante nok til, at man skal spejle sig selv. Overfladen på panelet (coatingen) har imidlertid et grønligt skær, som også gør reflekterende lys grønligt.


Når skærmen er tændt, er der dog minimale refleksioner. Selv en sol der falder ind gennem et vindue virker ikke videre generende. Det kan bemærkes i skærmens blanke overflade, men billedet opretholdes og er utroligt livligt. Og selvom skærmen har en blank overflade, formår skærmen stadig at vise meget dyb sort i dagslys (jeg vender tilbage til gengivelsen af sort senere) – et problem, som specielt plasmateknologien kæmper med. Og selvom dette måske lyder som ligegyldigt, så bidrager det ekstremt meget til billedoplevelsen i lyse omgivelser – af samme grund, er OLED teknologien oplagt til PC monitors, skærme i mobiltelefoner og andre håndholdte enheder, som også benyttes udendørs.

Farverne er meget livlige fra standard af og en smule overmættede. Det var forventet, og det er et generelt træk på fladskærme. Efter kalibrering dæmpede jeg dem en anelse, men man har stadig oplevelse af en skærm, som fremviser flotte og dybe farver, der giver en fantastisk dynamik i billedet – om end stadig overmættede.

Jeg har også taget en måling af billedkvaliteten efter en kalibrering. Men da skærmen ingen RGB (rød, grøn, blå) kontrol har, kan man ikke udføre en komplet kalibrering. Herunder ses mine målinger:


Og her er de indstillinger jeg benyttede efter kalibrering:



Efter kalibrering
Profil:
Biograf
Baggrundslys
3
Kontrast
50
Lys:
55
Farvemætning:
50
Skarphed:
0
Farvetemperatur
Varm2


Som det kan ses på målingen er farverne stadig ikke særlig præcise, men til gengæld har jeg fået farvetemperaturen tæt på vores mål 6500 Kelvin. Gamma er dog forsat ret upræcis og selvom grafen foreslår 1.9, så er dette blot et gennemsnit. Gamma løber fra omkring 1,7 til 2,5 fra de helt lyse nuancer til de helt mørke.

Vi sigter efter gamma på 2.2, og dette er et vigtigt element for den samlede billedkvalitet, da det også har indflydelse på farvegengivelsen (og derved detaljegraden), shadow detail mm. Gamma er som udgangspunkt ikke forkert på OLED skærme, men for at få korrekt billedkvalitet kræver det, at producenterne fra start af ikke bevidst justerer gamma, som det er gjort på XEL-1, for at skabe dette wow-billede.


OLED panelet i Sony XEL-1 har, som nævnt i tabellen i indledningen, en opløsning på 960 x 540 pixels. Det er selvsagt ikke nok til HD billeder,, men skærmen kan alligevel modtaget HDTV billeder, de skaleres blot ned til at passe skærmens opløsning. Det medfører et tab af detaljer, men betyder også, at skærmens billedkredsløb får noget at arbejde med. Man kan se, at billedskredløbet lider en smule, når den skal skalere. Det er f.eks. synligt i hurtigt bevægende billeder, hvor der kommer lidt støj fra billedkredsløbet pga. skaleringen. Det er et problem der forsvinder eller hvert fald kraftigt mindskes, når OLED tager skridtet op i HDTV opløsninger. Indtil da, er opløsningen dog stadig lavere end HD og det har naturligvis en degraderende effekt på HD billeder.


Når det er sagt, så bemærk dog, at pixel pitch – altså det forhold der er mellem opløsningen på panelet og selve den fysiske størrelse af panelet – er den samme som på mange Full HD Tv i stue-størrelse i dag. OLED teknologien har således ikke problemer med at skabe høje opløsninger, og faktisk snakker man allerede nu om, at OLED teknologien kan åbne op for helt nye standarder for opløsning. Det er ikke super relevant for Tv i dag, men i mange andre skærm applikationer, kan det vise sig vigtigt.

Responstiden på skærmen er fantastisk god, og bedre end på nogen plasma og LCD i dag. Der er heller ikke problemer med hverken fosfor-lignende eller overdrive-lignende slør problemer. Der kan imidlertid registreres en anelse slør, når jeg tilslutter en PC og stresstester, men jeg tillægger også noget af dette til det faktum, at man kun sender 60 Hz til skærmen (60 billeder i sekundet). En forøgelse heraf, vil også gavne XEL-1 (også plasma og LCD generelt).

Et andet spændende punkt, som udviklerne bag OLED teknologien har lovet kraftigt forbedret i forhold til bade LCD og plasma, er gengivelsen af farven sort – og heraf kontrastforholdet. Det er nok tvivlsomt om man kan forbedre markant i forhold til Pioneers seneste skærme, men det handler også om at løfte bundniveauet, for LCD-TV i dag er stadig ikke helt overbevisende.


Sony lover således 1.000.000:1 i kontrast med denne XEL-1 model. Det kan blive svært at nå i dagtimerne, da glasset foran skærmen reflekterer lys, men i aftentimerne skulle det have en positiv effekt. Til dette må jeg dog knytte den kommentar, at 1.000.000:1 mere eller mindre er en fabelværdi. Det er både afrundet, estimeret og mere til, men det interessante i denne situation er heller ikke om man kan ramme 1.000.000:1 i kontrast, men derimod om skærmen kan præstere et dybt sortniveau.


Jeg så de første indikationer af sortniveauet første gang jeg tændte skærmen, hvor der var sorte bjælker fra en film i toppen og bunden af panelet. Sort flød ud sammen med de helt mørkelagt omgivelser, og hverken jeg eller den ven der sad i sofaen ved siden, kunne afgøre, hvor rammen sluttede.

Jeg har taget målinger af kontrasten med vores LaCie blue Eye pro herunder:

Out-of-Box
Efter kalibrering
Sortniveau
- cd/m2
-  cd/m2
Brightness (lysstyrke)
224 cd/m2
159 cd/m2
Kontrastforhold
-
-
Kontrastforhold angivet med en usikkerhed på +/- 50


Vores måleudstyr står af, når vi forsøger at måle gengivelsen af sort på XEL-1. Sortniveauet er så lavt, at måleudstyret rent faktisk slet ikke mener, at det måler på noget. Sortniveauet er således også bedre end det på Pioneer KURO, for her kunne jeg trods alt måle 0,02 cd/m2, selvom det i realiteten ok var en anelse lavere.
Sony XEL-1 er meget imponerende på dette punkt. Sort er stort set så dyb som den kan blive. 

Ud over sortniveauet undersøger jeg også det man kalder shadow detail. Det angiver evnen til at skelne de mørkeste gråtoner fra hinanden, så man opretholder detaljer og nuancering i f.eks. mørke filmscener. Det er et problem, som størstedelen af LCD-TV og plasma-Tv i dag fortsat kæmper meget med.

Sony XEL-1 har heller ikke perfekt shadow detail, men det er et problem der er forbundet til den upræcise gamma. Jeg forsøgte derfor at oprette en farveprofil på min PC for derved at kompensere for den manglende RGB (rød, grøn, blå) kontrol i XEL-1 og fandt, at shadow detail kan blive meget fornuftig med OLED – det kræver blot korrekt indstilling. Det er specielt imponerende, fordi OLED teknologien således er i stand til at opretholde god shadow detail, samtidig med, at man kan levere en stort set perfekt gengivelse af sort.

Herunder har jeg taget et billede af skærmen i et helt mørkt rum:


I praksis bemærker man faktisk ikke, at XEl-1 er tændt.

Betragtningsvinkler

Betragtningsvinkler er fortsat et problem for LCD teknologien, og selvom plasma klarer sig bedre, kan man stadig ikke tale perfektion. Fortalere for OLED har proklameret, at OLED gør op med dette og det er et af de punkter jeg har set frem til at undersøge på XEL-1, både i forhold til skærme generelt (mobiltelefoner, GPS’er, mini-skærme, digitale billedrammer etc.), men også i forhold til Tv og PC monitors.

Dommen? Positiv. Sony XEL-1 har utroligt gode betragtningsvinkler, og selvom farverne ikke er 100 % identiske fra store vinkler, kan jeg godt tillade mig at sige, at OLED er mil foran LCD teknologien, som den fortrinsvis skal erstatte i fremtiden.

Specielt oplevelsen af, at farven sort, og kontrast generelt, ikke mindskes fra vinkler, giver en positiv oplevelse. At betragtningsvinklerne er gode, gør også OLED teknologien langt mere egnet til andre formål, som f.eks. digitale fotorammer. Prisen taget i betragtning ligger det nok lidt længere ude i fremtiden for menigmand, men det skal nok komme – og det bliver et stort skridt fremad.

Lyden

Jeg vil ikke bruge spalteplads på lyden ud over at sige, at den er kedelig og flad.

Konklusion:

Jeg har gennem anmeldelsen både set på OLED i forhold til det egentlige produkt – XEL-1 – men også betragtet OLED i et fremtidsperspektiv. 

Selve produktdelen er naturligvis interessant, men da Sonys første OLED-TV, XEL-1 blot er 11 tommer stort og koster omkring 30.000 danske kroner, er de fleste nok mere interesserede i hvad vi kan forvente os af OLED teknologien i fremtiden. Jeg knytter dog alligevel et par korte ord til XEL-1: OLED-TV’et er et gennemført produkt med en supertynd profil. Billedkvaliteten er utrolig, utrolig flot, men farverne er overmættede.

Selve OLED teknologien bringer dog mange forbedringer med sig allerede i dette første eksemplar. Sort er så dybt, at jeg ikke kan måle det med mit måleudstyr. Måleenheden tror simpelthen ikke, at man peger mod noget reelt, når den sættes på OLED panelet. Det betyder, at OLED er i stand til at fremvise den dybeste sorte farve jeg endnu har set og målt både i dagslys og mørke omgivelser.

Betragtningsvinklerne er ikke 100 % perfekte, men langt bedre end på LCD teknologien og så gode, som man stort set får brug for. Billedet generelt fremstår også meget ”rent”, da der ikke er benyttet generende farvefiltre og pixelnettet er reduceret til et minimum. Responstiden er også helt i top og OLED teknologien virkelig byde ind med meget for bevægende billeder og video.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at OLED teknologien har et kæmpe potentiale. OLED bringer så meget nyt på banen, at vi ikke kan undgå at se den i fremtiden. Selvom en stor del af god billedkvalitet naturligvis også hænger sammen med korrekt indstilling og gengivelse af farver og andre billedparametre, har OLED nogle helt grundlæggende forbedringer i gengivelse af billeder, som hæver billedkvaliteten.
Mht. Sony XEL-1, så er produktet selvsagt alt for dyrt, men en perfekt demonstration af, hvad vi kan forvente os af OLED:

OLED _er_ fremtiden. Jeg glæder mig allerede til at se flere OLED produkter. Det forventes, at Sony præsenterer XEL-2 på IFA 2009 messen, der afholdes i september 2009 i Berlin.
Læs også meget mere om OLED teknologien i vores store OLED Tema

Positiv
Negativ
Målgruppe
Flot billedkvalitet
Dyrt
Blær
Meget, meget dyb sort
Overmættede farver
Køkkenet
Betragtningsvinkler
For lav opløsning
Responstid

Pris og forhandler:



---

Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=11379