Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: LG L227WT - FlatpanelsDK

Test: LG L227WT

|


Indledning


LGs 22 tommer skærm, L227WT, har ladet vente på sig, men nu er den endelig på vej til det danske marked. Skærmen blev første gang præsenteret på efterårets (2007) IFA messe i Berlin og er den direkte efterfølger til den populære L226WT.

L227WT praler blandt andet med et blankt sort design i tidens ånd og en hurtig responstid på 2 ms. Flatpanels.dk har fået et eksklusivt kig på modellen, som de første herhjemme. Vi prøver at kigge nærmere på hvordan skærmen klarer sig i spil, multimedia og generel all-round brug.

Panelstørrelse:22"
Opløsning:1680x1050
Responstid:2 ms (g2g)
Overdrive:
Kontrastforhold:10000:1 (dynamisk)
Lysstyrke:300 cd/m²
Farveunderstøttelse:Op til 16.2 Millioner farver
Farvespektregengivelse:100 % af NTSC
Signal processering: 6 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):170°/170° (kontrasttab 5:1)
Dotpitch:0.282 mm
Panelnummer (Type):TN
Strømforbrug:45 W
Vægmontering:
Størrelse (HxBxD): 42.3cm x 50.7cm x 23.0cm (med fod)
Vægt:5,65 kg
Justeringsmuligheder

Tilt
Swivel
Højde
Pivot
Indbyggede højttalere:
Indgange
VGA
DVI
Audio (type)
SCART
S-video
Komposit
Komponent
HDMI
Andet
Medfølgende kabler
Strøm
VGA
DVI
Audio (phono)
USB upstream
S-VHS
HDMI
Medfølgende software:

Garanti:3 års fabriksgaranti
Pixelgaranti:-
Diverse:


Produktet er venligst udlånt af LG

Pris og forhandler:

  

De første indtryk


LG har ry for at have nogle ganske fornuftige designere ansat, og der er da også en ret gennemgående designfilosofi i LGs mange forskellige typer af produkter. På skærmsiden satser man primært på det blanke højglans look, som i disse tider falder i god jord.

Highslide JS


L227WT er bygget op omkring dette; fra top til bund.

Highslide JS


Foden giver ergonomiske indstillingsmuligheder i form af tilt fremad og bagud og drejejustering vha. en drejeskive, der er monteret under skærmens fod. Konstruktionen synes stabil og holdbar.

Highslide JS


I rammens højre bund er tænd/sluk knappen placeret og umiddelbart venstre for, sidder der 5 knapper til styring af skærmens menuer. De er som følger: Zooming, Menu, f-Engine, Source og Auto/Set.
f-Engine er skærmens forskellige billedprofiler, som er: movie, text, user og normal.

Alle input tilsluttes på skærmens bagside

Highslide JS


Skærmens menu giver mulighed for at indstille på de typiske billedparametre, nemlig: brightness, kontrast, gamma, farvetemperatur og herunder RGB (rød, grøn, blå).

Forud for testen:


Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Geforce 7900GTO.

Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.

Billedkvalitet


Umiddelbart efter jeg satte skærmen og den havde kørt i noget tid, tog jeg første måling. Jeg ændrede ikke på billedindstillinger i menuen, så herunder så du ”out-of-box” resultatet.

Highslide JS



For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Resultatet af målingen er ret typisk for skærme i denne klasse. Skærmen er beregnet til spilbrug, og her foretrækker folk ofte lidt kraftigere farver, som skærmen som udgangspunkt benytter.

    Skærmens gamma, altså forløbet fra hvid til sort, er dog ikke helt præcist. Gamma for de lyse farver er f.eks. ret lav, hvilket betyder, at hvid bliver mere hvid end tiltænkt og det kan ind i mellem giver en lidt unaturlig kontrast i billedet.

    Jeg forsøgte at forbedre skærmens billede ved at indstille med en kalibrator. Her er hvad jeg nåede frem til.

    Highslide JS



    Indstillingerne jeg benyttede er som følger:


    Efter kalibrering
    Lysstyrke:40
    Kontrast:70
    RGB:Manuel
    • R:41
    • G:30
    • B:38


    Lysstyrken kan eventuelt med fordel hæves en smule i forbindelse med spilbrug, men man kan også benytte en af de tilhørende profiler.

    Man skal samtidig passe på med ikke at indstille rød for højt. Rød er en smule for lav fra start af, men hvis den er relativt højere (+10) end grøn og blå, introduceres et øget rødt slør i f.eks. spil. Ved disse indstillinger bemærkede jeg dog ingen problemer i spilbrug.

    Jeg målte også skærmens kontrastforhold før og efter indstilling. Det kan du se herunder. Resultatet er ganske fornuftigt for en TN baseret skærm og efter indstilling formår L227WT og selvom sort ikke er helt sort, så gengives det fint. Målingerne er taget uden dynamisk kontrast.

    Out-of-BoxEfter kalibrering
    Sortniveau0,37 cd/m20,19 cd/m2
    Brightness (lysstyrke)289cd/m2120 cd/m2
    Kontrastforhold 781:1 631:1
    Kontrastforhold angivet med en usikkerhed på +/- 50


    Til gengivelse af sort, hører dog også det man kalder shadow detail. Det angiver om skærmen kan skelne mellem de meget mørkegrå farver det ligger tættest på sort. Det er generelt et problem på mange LCD skærme og specielt LCD-TV.
    Jeg foretager denne måling i vores monitorTest program, der er udviklet til at teste skærme.

    Jeg kan her skelne mellem nuancerne 0 og 3 %. 1 % og 2 % gengives ligesom 0 %.

    Jeg har desuden taget et billede af skærmen i et helt mørkt rum herunder.
    Der slipper en smule lys igennem i bunden af skærmen og selvom jeg reducerede lysstyrken på skærmen, så slap jeg aldrig helt af med problemet. Det er en smule ærgerligt, men ikke kritisk. Det kan dog godt være specifikt for den model jeg har testet.

    Highslide JS


    Som en generelt vurdering, så synes jeg dog, at L227WT klarer det udmærket. Den er ikke i samme klasse som de dyrere skærme baseret på 8-bit paneler, men målgruppen er også spil og medier. Disse mål klarer den fint, men jeg kan ikke anbefale skærmen til arbejde med grafik og farver. Se desuden yderligere snak omkring responstiden og spil i næste afsnit.

    Panelet havde ingen pixelfejl.

    Responstid og spil


    L227WT hører til blandt eliten på dette punkt og den er også en af de få 22 tommer skærme, der lover en responstid på 2 ms.

    De 2 ms er godt nok det bedst målte resultat for skærmen, og responstiden kan godt variere afhængig af hvilke farver der skiftes mellem. Et skift mellem grøn og blå behøver således ikke nødvendigvis at foregå lige så hurtigt, som et skift fra rød til gul.

    Som en overordnet vurdering er L227WT dog en utrolig hurtig skærm. Jeg havde i perioden også Eizos S2231W stående, der er en 22 tommer skærm baseret på et S-PVA panel, og L227WT er – forventeligt – væsentlig hurtigere. Det bunder i forskellen der er mellem TN paneler (i L227WT) og S-PVA panelet (i S2231W), men den tekniske diskussion gemmer vi til en anden gang.

    Der forekommer en let form for overdrive trailing, som er et slags hvid ”glorie” der kan forekomme, f.eks. omkring en grå boks der bevæger sig over et landskab. Fænomenet er dog så minimalt på L227WT, at jeg aldrig så det i praksis – blot i en stresstest.

    Samlet set, må jeg bestemt vurdere L227WT som en utrolig hurtig skærm. Selv hurtige actionspil leveres flot på skærmen og selvom antydning af en smule slør kan forekomme, så er L227WT nok den hurtigste 22 tommer skærm på markedet lige nu. Den rangerer i klasse med de hurtigste 19 tommer skærme, som vi før har rost.

    Film og betragtningsvinkler


    I testen af betragtningsvinkler kommer skærmen lidt i knæ. Det er som sådan ikke overraskende, da den er baseret på et panel af typen TN. TN panelerne er typisk karakteriseret ved at være hurtige, billige at producere, men de har samtidig de dårligste betragtningsvinkler blandt de forskellige LCD teknologier.

    Jeg har taget nogle billeder af betragtningsvinklerne i praksis herunder:

    Highslide JS


    Highslide JS



    Og nedefra:

    Highslide JS



    Konklusion:


    På trods af lidt skæv billedkvalitet og en ikke helt perfekt lyshomogenitet (der slipper en anelse lys ud i bunden), så er L227WT en god skærm. Designet er gennemført og konstruktionen er stabil. Der er ingen højdejustering, men skærmen kan tiltes og drejes vha. en drejeskive i skærmens fod.

    Funktionelt er der heller ikke meget at pege på og skærmen understøtter en række farveprofiler, som der kan vælges fra. Betragtningsvinklerne er typiske for en TN baseret skærm og derfor begrænsede.

    Skærmens klare force er spil og mediebrug. Skærmen har en angivet responstid på 2 ms (g2g) og L227WT holder hvad den lover. Det er den hurtigste 22 tommer skærme jeg endnu har testet og den er på højde med de hurtigste 19 tommer skærme på markedet, som generelt betragtes som toppen af poppen.
    Spil gengives således flot og jeg kan blot anbefale den til spilbrug. Widescreen formatet understøttes endnu ikke af alle spil, men langt størstedelen af nyere spil fungerer perfekt på L227WT. Jeg kan dog ikke anbefale L227WT til arbejde med billeder og grafiske opgaver.

    PositivNegativ Målgruppe
    Flot design og konstruktionDårlige betragtningsvinklerSpil og film
    Utrolig hurtig responstidEn smule inhomogen baggrundslysAllround brug


    Pris og forhandler:

      

    ---


    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=6043

  • Flere anmeldelser

    Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

    01 Mar 2024 |

    Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

    23 Feb 2024 |

    Test: Sony A95L (QD-OLED)

    21 Dec 2023 |

    Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

    07 Sep 2023 |