Test: LG L2000C-SF
29 May 2006 | Rasmus Larsen
INDHOLDSFORTEGNELSE Specifikationer - De første indtryk - Strømforbrug - Forud for testen - Billedkvalitet - Responstid og spil - Betragtningsvinkler - Konklusion Indledning:
Vi har holdt lidt igen med anmeldelser på Flatpanels efter lanceringen af det nye design, primært fordi der var en del der skulle på plads i forbindelse med skiftet af server og design. Nu er vi dog stærkt tilbage og lover, at der følger anmeldelser lige så regelmæssigt som tidligere.
LG har lanceret en ny 20 tommer skærm, som er specielt interessant fordi den er baseret på den nye generation af de populære S-IPS paneler fra LG.Philips. Den nye skærm har fået navnet L2000C (-SF) og bygger over et panel med opløsningen 1600x1200.
Det specielt interessante ved de nye S-IPS paneler er den, på papiret, hurtigere responstid og det højere kontrastforhold. Flatpanels er spændte på at se, hvilken betydning dette har i praksis.
Produktet er venligst udlånt af LG
Panelstørrelse: 20" Opløsning: 1600x1200 Responstid: 8 ms Overdrive: Kontrastforhold: 800:1 Lysstyrke: 300 cd/m² Farveunderstøttelse: 16.7 Millioner farver Signal processering: 8 bit per farve Betragtningsvinkler (H/V): 178°/178° (kontrasttab 10:1) Dotpitch: 0.255 mm Panelnummer (Type): S-IPS (LG.Philips LM201U05) Strømforbrug: 58 W Vægmontering: (VESA 100mm)
Størrelse (HxBxD): 44.6cm x 44.6cm x 22.3cm (med fod) Vægt 7.6 kg Justeringsmuligheder
· Tilt · Swivel · Højde · Pivot Indbyggede højttalere: Indgange · VGA · DVI · Audio (type) · SCART · S-VHS · Komposit · Komponent · HDMI · Andet Medfølgende kabler · Strøm · VGA · DVI · Audio (phono) · USB upstream · S-VHS · HDMI Medfølgende software: Driver CD, forteManager
Pixelgaranti: ISO 13406-2 Klasse 2 Diverse: Garantipapirer, Quick Start Guide, Manual på CD
Pris og forhandler:De første indtryk:
For nogle dage siden drømte jeg for første gang nogensinde om en skærm. Jeg ved ikke om det skal ses som værende foruroligende eller om det bare er en naturlig ting, når man beskæftiger sig så meget med skærme i sin dagligdag, men ikke desto mindre var det hvert fald ikke en specielt ophidsende eller spændende drøm.
Den handlede om noget så underligt som ergonomi, eller mere specifikt en skærm der ikke kunne blive i én position, men konstant drejede om sine egne akser.
Jeg tror næppe, at det er et tegn, men lad os da starte med LG L2000C’s ergonomiske muligheder. =)
L2000C er ganske omfattende på dette punkt. Flere af LGs skærme giver gode ergonomiske muligheder, og på L2000C har man som sådan heller ikke udelukket noget. Skærmen kan både højdejusteres og drejes.
Ved laveste højdeindstilling er skærmens nederste del af rammen lige over 10 cm over bordets kant. Drejeskiven, som muliggør drejejustering sidder under foden på skærmen, og tillader, at skærmen kan dreje næsten 360 grader om sig selv.
Tiltjustering er også blandt skærmens features og vinklerne skærmen kan indstilles i, giver fine muligheder for flere gode arbejdsstillinger.
Pivot er også muligt, hvilket giver brugeren mulighed for at vende skærmen 90 grader. På 19 tommer skærme betyder pivot, at man opnår 250 ekstra pixels i højden. På en 20 tommer opnår man i stedet 400 ekstra pixels i højden, hvilket kan vise sig at være ganske praktisk ved tekstbehandling.
Foden har en indbygget metalplade, hvilket gør, at skærmen har en tilføjet vægt. Det medfører, at den står ganske godt fast på bordet, men ikke helt så stabilt, som f.eks. ViewSonics VP serie – højest sandsynligt fordi den del af foden der fører op til rammen ikke er så kraftig.
Skærmens design er der ikke så meget nyt ved. LG har ikke valgt at lægge så meget i designet, som på andre af deres skærme, og L2000C følger en ret traditionel designlinje. Rammen er grå og smal. Foden er sort og udført i plastik og ligeledes er bagsiden.
I venstre bund af rammen sidder 5 knapper til kontrol af skærmens features og OSD.
Stik sættes i på bagsiden af rammen og peger nedad. De kan føres ned gennem en kabelholder på bagsiden af foden. Med lidt snilde kan man faktisk bruge kabelholderen ganske godt og både skjule kablerne af vejen, samtidig med, at de sidder praktisk i forhold til pivot.
Skærmen har både en DVI og D-SUB (VGA) indgang.
OSD menuen er den samme som på tidligere testede LG skærme. Den giver mulighed for at indstille brightness, kontrast, gamma, farvetemperatur og RGB (red green blue). Hvis man kører over VGA stikket har man også mulighed for at indstille clock og fase, samt køre autoadjust funktionen.
På en af knapperne på fronten er der ligeledes mulighed for at tilgå LGs f-engine system, som populært sagt er en profilvælger. Blandt profilerne finder man; normal, user, text og movie.Forud for testen:
Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Radeon 9800 Pro.
Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra hjælpeværktøjet her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.Farver, kontrastforhold og lysfordeling:
Som udgangspunkt er gammaen lidt lav, hvilket vi før har set på LG skærme. Det er ikke kritisk, men blot et spørgsmål om at indstille lidt på skærmen. Man kan godt holde sig til standardindstillingen uden de helt store problemer i forbindelse med almindelig brug, men det betyder, at gråtonerne bliver lidt for lyse i forhold til hvad de burde være.
Brightness er som udgangspunkt også lidt højt. Hvis man primært ønsker at bruge skærmen til film og spil, behøver man ikke at skrue så meget ned for lyset, men til tekstbrug anbefaler jeg, at man justerer brightness lidt ned. Det giver også, overordnet set, et lidt bedre balanceret billede.
Her kan man også med fordel bruge profilvælgeren, f-engine. Umiddelbart synes jeg dog ikke text profilen er specielt godt indstillet. Lysstyrken på panelet er stadig en smule for høj.
Jeg har prøvet at måle skærmen ”out-of-box” herunder med vores LaCie måleudstyr. Vi har på det seneste fået nogle henvendelser der går på, hvordan vi danner disse grafer. Hvis du er interesseret kan du læse meget mere her:
LaCie blue eye pro
Herunder har vi malt skærmens parametre.
For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:
Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).
Som du kan se på grafen er brightness målt til 245 cd/m2 før indstilling af skærmen. Vi anbefaler normalt, at 200 er maksimum for skærme under 19 tommer. 20 og 21 tommer skærme må gerne ligge over, men det er primært hvis man bruger skærmen til film og spil. Til tekstbrug anbefaler vi, at man sænker brightness på L2000C. Jeg kommer nærmere ind på dette efter indstilling af skærmen.
Den dybeste sorte farve på skærmen er målt til 0,6 cd/m2 før indstilling. I sammenhæng kan det nævnes, at helt sort måles ved 0,0 cd/m2.
0,2-0,3 cd/m2 er tæt på sort, men man kan stadig ses, at det ikke er korrekt sort. 0,6 giver en lidt grålig nuance i den sorte farve, som primært er synlig i mørke omgivelser. 0,6 cd/m2 er den samme værdi, som mange almindelige TN baserede skærme måles til før indstilling. S-IPS panelerne har aldrig været kendt for at have lige så høj kontrast som PVA og MVA panelerne, der blandt andet produceres af Samsung og AU Optronics.
Vi håber på at kunne få en dybere gengivelse af sort efter indstilling af billedet.
Farveafvigelserne er relativt store, specielt for gråtonerne og pastelfarverne. Afvigelserne i gråtonerne hænger først og fremmest sammen med gamma’en, hvilken vi håber på at kunne balancere ved at indstilling brightness og kontrast i OSD. De andre farve kræver indstilling af de tre grundfarver; rød, grøn og blå eller RGB, som det også kaldes. Vi kigger nærmere på brugervenligheden og fremgangsmetoden efter vi har indstillet skærmen.
I praksis oplever man også en mangel på virkelig dybde i de mørke toner. I dagslys er det svært at ane problemet med mindre man fokuserer på det, men vi ønsker os først og fremmest en lidt dybere gengivelse af sort.
Lad os prøve at gå videre til farvegengivelsen efter kalibrering, eller indstilling om man vil:
Jeg har først og fremmest sænket brightness for skærmen, som du også kan se på grafen. Jeg har i OSD sat brightness lige under 50 procent da det giver en bedre allround indstilling, ikke mindst med henblik på arbejde i mange 2D applikationer.
I applikationer der kræver en højere lysstyrke kan man med fordel bruge f-engine systemet.
Sort er efter indstilling målt til 0,4 cd/m2. Det er ikke lige så sort som på de bedste PVA og MVA paneler, men det er et bedre resultat end på den tidligere generation af S-IPS paneler. Den tidligere generation af S-IPS baserede skærme genkendes først og fremmest ved specificerede responstider på 16 ms på skærme over 20 tommer.
Jeg har opstillet et diagram for kontrastforholdet før og efter indstilling herunder:
| Out-of-Box | Efter kalibrering | |
| Sortniveau | 0,6 cd/m2 | 0,4 cd/m2 |
| Brightness (lysstyrke) | 245 cd/m2 | 168 cd/m2 |
| Kontrastforhold | 408:1 | 420:1 |
Kontrastforhold angivet med en usikkerhed på +/- 50
Farvegengivelsen efter indstilling er forbedret betydelig. Alle L2000C skærme har ikke nødvendigvis den samme standardindstilling idet små afvigelser altid er til stede, men en rød tråd kan med god rimelighed godt opstilles.
Jeg reducerede blandt andet brightness til lidt under halvdelen og øgede kontrasten 3-4 skridt for at få et korrekt gammaforløb – som jeg kort var inde på tidligere.
De tre grundfarver var ikke en større udforing og selv en uerfaren bruger kan godt få noget ud af at arbejde lidt med RGB værdierne.
Den primære afvigelse lå i, at grøn havde en overmætning, så den reducerede jeg en smule. Det gav også en bedre gengivelse af specielt rød, som jeg kun reducerede 1 skridt. Blå var også en smule overmættet efter korrektion af den grønne farve. Jeg sænkede blå nogle få skridt.
Som du kan se på grafen er stort set alle farver forbedret meget. Den største afvigelse efter indstilling fandt vi i gråtonerne, og det beviste målingen af sortgengivelsen også.
I praksis er forbedringen synlig. Sort gengives bedre, men stadig ikke helt dybt. S-IPS panelerne har som sagt aldrig været kendt for det højeste kontrastforhold. Det er forbedret på L2000C, og den nye generation af S-IPS paneler, men ikke til samme niveau, som de bedste PVA og MVA paneler.
Jeg vil gerne prøve at starte en diskussion om et forholdsvis nyt emne her i anmeldelsen, som er dukket op på det seneste, nemlig det såkaldte dithering. Det kræver nok en nærmere introduktion eller hvert fald lidt baggrundsviden.
TN panelerne, som de hedder, har typisk været de mest udbredte i 17 og 19 tommer af to årsager. Den første har været prisen, den anden har været den gode responstid.
Begge ting er opnået ved at reducere farvemængden på panelerne fra 8-bit til 6-bit. Ved at reducere farvemængden til 6-bit begrænser man dog også farveægtheden en hel del og derfor har man anvendt en metode kaldet FRC, hvilket er en avanceret type dithering. Rent basalt danner man nye farver ud fra eksisterende. Det giver i praksis en god effekt, men hvis man undersøger det nærmere, så kan man godt spotte metoden, og farveforringelsen.
Herunder er et eksempel på dithering:
Fra en afstand vil et sådan mønster kunne danne nye farver for det menneskelige øje, men på trods af det, har det også en synlig effekt i praksis.
Læs eventuelt mere om Dithering og FRC i denne Fokusartikel: Dithering & FRC
TN panelerne er på det seneste rykket mod nye segmenter, blandt andet 20 tommer segmentet. Det betyder imidlertid også, at der er større konkurrence i dette segment, ikke mindst priskonkurrence. Det har nogle panelproducenter taget konsekvensen af, og lavet samme trick for PVA og MVA paneler i 17 og 19 tommer, og det er her jeg gerne vil hen.
Lad os prøve at komme tilbage til L2000C og kombinere den lidt lange snak med dithering. L2000C har nemlig tydelige dithering-agtige mønstre i f.eks. flydende gradienter, ligesom de omtalte 6-bit paneler. Det kan også fornemmes i praksis ved at farverne ikke er helt på højde med den tidligere generation af S-IPS paneler.
Jeg forsøgte at teste om man rent faktisk _har_ reduceret de nye S-IPS paneler til 6-bit ved at køre en række tests – også over den analoge indgang. Umiddelbart er der flere ting, som peger i retning af det, men der er også nogle modstridende aspekter, som er ret vigtige.
Fejlene i gengivelsen af f.eks. gradienter minder angiveligt om dem der ses på 6-bit paneler, men jeg tror faktisk ikke længere, at det er tilfældet.
Det som underbygger min undren er, at der over den analoge indgang ikke er samme fejl. Det kan også begrænse problemet til _signalbehandlingen_ af det digitale signal. Jeg tog nu udgangspunkt i denne antagelse og prøvede at teste lidt videre.
Jeg er nu overbevist om, at selve S-IPS panelet i L2000C er 8-bit, men at behandlingen af signalet over DVI ikke er optimalt. Det giver disse meget dithering-agtige fejl i krævende farvegengivelser.
Det betyder imidlertid også, at L2000C ikke egner sig til grafisk brug i samme omfang, som den tidligere generation af S-IPS paneler. Der ligger en begrænsning et eller andet sted i signalet, som minder meget om den for 6-bit paneler.
Det samme er faktisk tilfældet for udvalgte skærme i Dells nye serie. De har også omtalte problem, dog uden at være baseret på egentlige ”dithering” paneler, eller 6-bit paneler, som det mere korrekt er. Det er også et sted i signalbehandlingen der sker noget.
Udviklingen for 6-bit paneler er muligvis nødvendig for at kunne konkurrere på prisen, men ikke desto mindre, så skal man være forberedt på, at disse 6-bit paneler ikke er egnet til grafisk behandling og billedredigering.
Det har nogle producenter muligvis taget konsekvensen af, og selvom de ikke direkte har reduceret farvegengivelsen på panelet, har de prøvet at opnå besparelser for at kunne konkurrere. Dette aspekt er højest sandsynligt også gået ud over signalbehandlingen i L2000C. Det er svært at sige helt præcist, men uanset grunden, er L2000C ikke det oplagte valg til billedbehandling. Ikke fordi den er taget samme vending som de andre 6-bit paneler, men fordi farvegengivelsen ikke er optimal.
Nu skal læseren ikke misforstå mig, så jeg vil godt prøve at sætte det lidt i perspektiv uden at vende de mange tekniske detaljer.
L2000C leverer relativt gode farver, som gengives bedre end på de typiske gamerskærme og TN baserede skærme i 17 og 19 tommer, men den egner sig altså ikke til grafisk brug.
Grafikeren bør derfor kigge på en anden skærm.
Til almindelig brug som spil, film og tekstbehandling er det ikke nogen forhindring, for det skal ses i lyset af, at langt de fleste skærme i 17 og 19 tommer er præget af præcis samme tendens – blot i lidt slemmere omfang.
I denne forbindelse vil jeg også nævne panelsøgefunktionen her på Flatpanels. Den kan du bruge til at finde ud af hvilket panel der sidder i en given skærm. Gå direkte til den ved at klikke på Panelsøgning ude i menuen til venstre eller ved at følge dette link:
Panelsøgning
Alt i alt er resultatet ganske fint. Man må ikke binde sig for meget i al denne snak, men se det i det rigtige perspektiv eller i forhold til sine egne krav.
Standardindstillingen på skærmen kunne have været bedre, men den var ikke dårligere end de fleste andre skærme i samme prisklasse. For at opnå bedre resultater kræver det dog lidt indstilling, men jeg fandt egentlig ikke indstillingen så svær, som jeg har oplevet på andre modeller.
Homogeniteten af lyset på skærmen er også særlig interessant. Den tidligere generation af S-IPS paneler havde i høj grad en tendens til at lade lys slippe igennem i hjørnerne. Enkelte producenter kæmpede mere med problemet end andre, men der var alligevel en ret høj fejlprocent..
L2000C klarer opgaven rigtig fint og homogeniteten af lyset kan man ikke klage over. Der slipper minimalt lys igennem i hjørnerne, men absolut ikke noget, der er tydeligt i praksis brug. Se billede herunder:
Panelet havde ingen pixelfejl.
Responstid og spil:
Et de punkter som folk har set mest frem til for den nye generation af S-IPS paneler har været den forbedrede responstid. Det er første gang jeg sidder foran et af de nye S-IPS paneler, og derfor er det med spænding jeg åbner et spil for at køre det på L2000C.
Mange mener, at responstiden var tilstrækkelig til mellemhurtige spil på den forrige generation af S-IPS panelerne, men ikke desto mindre savnede mange en forbedring til de hurtigste spil.
L2000C er tydeligt hurtigere end de tidligere S-IPS paneler. Jeg har en ældre model stående til reference og forskellen er uden tvivl mærkbar i praksis. Jeg har prøvet i forskellige spil og ydelsen er faktisk ganske god. Jeg vil ikke sige, at den kommer op på siden af de hurtigste TN paneler endnu, men det står ikke uklart for mig, at den er hurtigere end langt de fleste nye 8 og 6 ms PVA/MVA paneler med Overdrive.
S-IPS panelet i L2000C har også fået et boost i responstiden ved at bruge Overdrive, men den tiltagende og lidt specielle trailing som kan komme heraf, er ikke specielt synlig. Jeg kan fremprovokere den i stresstests, men i praksis så jeg den kun få gange, dog uden den var til større irritation. Jeg kunne i øvrigt reducere Overdrive trailingen ved at indstille skærmens farver og kontrast.
Spil som Fifa 2006 er gode til at afsløre visse former for slør, da billedet panorerer horisontalt. Jeg oplevede kun minimalt slør og ydelsen var bedre end på tidligere testede 8 og 6 ms PVA/MVA paneler. FPS spil kan også sagtens afvikles, men det kræver først og fremmest et grafikkort, som kan trække spillet i skærmens opløsning. Man kan køre 800x600 frem for mange af de andre typiske standardopløsninger for at mindske detaljetabet, idet det er en fjerdedel af 1600x1200.
Sløret i de hurtigste spil kan godt fornemmes, og som sagt, så er skærmen ikke helt så spilvenlig, som de hurtigste 2-4 ms skærme. Der er dog sket et ret markant fremskridt i forhold til den tidligere generation af S-IPS paneler og det er positivt.
Det er så sket ved at gå lidt på kompromis med farverne, men det er samme situation man ser for typiske 17-19 tommer gamerskærme.
Men alt i alt leverede L2000C en ganske fornuftig ydelse i spil og jeg kan sagtens anbefale den til gamere, der ønsker en skærm i 20 tommer med høj opløsning.
Film og betragtningsvinkler:
S-IPS paneler har altid haft et karakteristisk træk hvad betragtningsvinkler angår. S-IPS panelerne er nemlig lette at genkende, da de på mørke nuancer – f.eks. helt sort – får et svagt lilla skær fra vinkler.
På trods af det, er S-IPS panelet det panel, som altid har haft de bedste betragtningsvinkler. Det er de som sådan stadig, men forskellen mellem de nyeste S-PVA paneler og S-IPS paneler er efterhånden ikke så stor.
Dette lilla skær ser vi stadig på denne nye generation af S-IPS panelerne. Jeg synes dog ikke det har en praktisk betydning, men det er en god huskeregel, hvis man vil genkende en speciel type panel.
Ud over det, så er betragtningsvinklerne på L2000C helt i top. Det er ingenting at sætte fingeren på. Det lilla skær er så godt som ligegyldigt og billedet er rigtig godt selv fra ekstreme betragtningsvinkler.
Jeg har taget nogle billeder af den praktiske situation herunder:
Gengivelsen af film er overordnet god. Man har desværre tilføjet en smule video noise ved at reducere panelet til 6-bit+FRC, men der opleves sjældent dithering mønstre i praksis. Det diskvalificerer dog ikke skærmen til filmbrug, men man bør nok overveje om en widescreen skærm ikke er et bedre valg, hvis man bruger meget tid på at se film.
Konklusion:
Overordnet set er L2000C en god skærm, men målgruppen har ændret sig siden den tidligere generation af skærme med S-IPS paneler. Man har taget konsekvensen af hovedefterspørgslens elementer, og givet brugerne en skærm, som er hurtig og stor, samtidig med, at den kommer til en overkommelig pris. På L2000C er det gjort på bekostning af farverne, som ligger nu kun ligger en smule over farverne for de typiske 17 og 19 tommer skærme.
LG er dog ikke ene om dette. Blandt slutproducenterne har flere andre også taget dette skridt og det lader til at være en udbredt overgang for at ramme en større målgruppe – hvert fald prismæssigt. Det betyder dog imidlertid også, at de brugere som ønsker en skærm til grafisk arbejde enten skal kigge tilbage på den tidligere generation eller kigge på nogle lidt andre skærme.
Hvis man ser bort fra dette aspekt, så er L2000C dog en god skærm. Den giver betydeligt bedre betragtningsvinkler end TN baserede skærme, samtidig med, at den leverer en ydelse i spil, som rent faktisk er godkendt til selv de lidt hurtigere af slagsen. Kontrasten er ikke forfærdelig høj, men den er dog øget i forhold til tidligere. Sort er dog endnu ikke helt sort og her er der er plads til forbedring.
Homogeniteten af baggrundsbelysningen er også god og det er jeg sikker på vil gøre mange brugere glade.
Designet og funktionaliteten på LG L2000C er ikke et revolutionerende punkt i sig selv. Designet er ret traditionelt og funktionaliteten er den samme som på mange andre skærme. Ergonomien er derimod god og tilbyder mange, og varierende, muligheder for en behagelig arbejdsstilling.
Med det vil jeg afslutte testen. Herunder finder du en overskuelig og kort konklusion, samt en vurdering af målgruppen.
| Positiv | Negativ | Målgruppe |
| God responstid | Dithering-agtig farvereducering | Allround brugeren |
| Homogen baggrundsbelysning | Stadig ikke højt kontrastforhold | Gameren |
| Fin ergonomi |
Pris og forhandler:
Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?p=5644
Flere anmeldelser
Test: 98" TCL C805 (MQLED80)
Inkl. sammenligning med 98" P745, X955 og laser-projektor
Test: Sony A95L (QD-OLED)
2023 QD-OLED og ny chip-platform. Kan A95L igen tage tronen?
Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere
Et sæt HomePod er blevet et alternativ til soundbaren