Indledning:
Indenfor det seneste stykke tid har flere producenter lanceret deres bud på en 19 tommer widescreen monitor. Tendensen har ellers tidligere været, at widescreen først blev aktuelt over 20 tommer, men sådan er det ikke længere. Producenter som Fujitsu-Siemens, Samsung, ViewSonic, Asus og Acer har alle lanceret denne nye form for skærme og Flatpanels.dk har fået flere af dem ind til en sammenlignende test.


Testen vil indbefatte Fujitsu-Siemens W19-1, Acer AL1916ws, ViewSonic VA1912w, Asus PW191.

Samsung 940MW er udeladt, fordi det inden længe kommer en opdateret version.


Jeg har valgt at lade testen forløbe, som den plejer, og så dele de større afsnit ind i underemner der tilhører hver skærm. På den måde får alle skærmene både en individuel, men også sammenlignende, vurdering. Konklusionen vil dække over en sammenlignende vurdering af alle 4 produkter.


Lad os komme i gang med testen:


Fujitsu-Siemens W19-1:


Fujitsu-Siemens bud på en 19 tommer widescreen hedder W19-1 og tilhører serien af monitors med grå ramme og sort fod. Fujitsu-Siemens leverer en ordinær skærm rent udseendemæssigt, men det er jo naturligvis også billedkvaliteten vi er mest interesseret i.

Fujitsu-Siemens byder både på en DVI og D-SUB indgang. 



























































































































































































Panelstørrelse:
19" widescreen
Opløsning:
1440x900
Responstid:
8 ms 
Overdrive:
Kontrastforhold:
500:1
Lysstyrke:
300 cd/m² 
Farveunderstøttelse:
Op til 16.2 Millioner farver 
Signal processering: 
6 bit per farve 
Betragtningsvinkler (H/V):
150°/130° (kontrasttab 5:1)
Dotpitch:
0.285 mm
Panelnummer (Type):
TN
 
 
Strømforbrug:
32 W
Vægmontering:
-
Størrelse (HxBxD): 
37.5cm x 44.6cm x 17.8cm (med fod)
Vægt
4.6 kg
 
 
Justeringsmuligheder
 
· Tilt 
 (25°) 
· Swivel
· Højde 
· Pivot
 
 
Indbyggede højttalere: 
 (2x1 Watt)
 
 
Indgange
 
· VGA 
· DVI 
· Audio (type) 
· SCART
· S-VHS 
· HDMI 
· Andet 
 
 
 
Medfølgende kabler 
 
 · Strøm 
· VGA 
· DVI 
· Audio (phono) 
· USB upstream 
· S-VHS 
· HDMI 
 
 
Medfølgende software:
Driver CD
Pixelgaranti:
ISO 13406-2 Klasse 2
Diverse:
Garantipapirer, Quick Start Guide, Manual på CD


Pris og forhandler:

target="_blank">
 >


Acer AL1916ws:


Acer AL1916ws er i samme klasse af skærme som ViewSonics og Fujitsu-Siemens bud. Man har på AL1916ws imidlertid sparet DVI indgangen væk, men det kan du læse mere om i selve testen. Prismæssigt ligger den også på samme niveau, som de to førnævnte modeller.



























































































































































































Panelstørrelse:
19" widescreen
Opløsning:
1440x900
Responstid:
8 ms 
Overdrive:
Kontrastforhold:
500:1
Lysstyrke:
300 cd/m² 
Farveunderstøttelse:
Op til 16.2 Millioner farver 
Signal processering: 
6 bit per farve 
Betragtningsvinkler (H/V):
150°/130° (kontrasttab 5:1)
Dotpitch:
0.285 mm
Panelnummer (Type):
TN
 
 
Strømforbrug:
36 W
Vægmontering:
-
Størrelse (HxBxD): 
46.2cm x 38.5cm x 18cm (med fod)
Vægt
4 kg
 
 
Justeringsmuligheder
 
· Tilt 
· Swivel
· Højde 
· Pivot
 
 
Indbyggede højttalere: 
 (2x1 Watt)
 
 
Indgange
 
· VGA 
· DVI 
· Audio (type) 
· SCART
· S-VHS 
· HDMI 
· Andet 
 
 
 
Medfølgende kabler 
 
 · Strøm 
· VGA 
· DVI 
· Audio (phono) 
· USB upstream 
· S-VHS 
· HDMI 
 
 
Medfølgende software:
Driver CD
Pixelgaranti:
ISO 13406-2 Klasse 2
Diverse:
Garantipapirer, Quick Start Guide, Manual på CD


Pris og forhandler:

target="_blank">


ViewSonic VA1912W:


ViewSonic er blandt en af de producenter, som har mange spændende skærmprodukter på markedet. ViewSonic VA1912W ligger på et tilsvarende prisniveau, som W19-1 og AL1916ws, så det bliver spændende at se, hvordan de skærme klarer sig i forhold til hinanden.

VA1912W er desuden et typisk eksempel på ViewSonics VA serie. Man satser på et prisbilligt produkt, der har et forholdsvis ordinært design med grå ramme og sort fod.



























































































































































































Panelstørrelse:
19" widescreen
Opløsning:
1440x900
Responstid:
8 ms 
Overdrive:
Kontrastforhold:
500:1
Lysstyrke:
300 cd/m² 
Farveunderstøttelse:
Op til 16.2 Millioner farver 
Signal processering: 
6 bit per farve 
Betragtningsvinkler (H/V):
150°/130° (kontrasttab 5:1)
Dotpitch:
0.285 mm
Panelnummer (Type):
TN
 
 
Strømforbrug:
32 W
Vægmontering:
-
Størrelse (HxBxD): 
45.1cm x 39.1cm x 19.7cm (med fod)
Vægt
4.5 kg
 
 
Justeringsmuligheder
 
· Tilt 
 (25°) 
· Swivel
· Højde 
· Pivot
 
 
Indbyggede højttalere: 
 
 
Indgange
 
· VGA 
· DVI 
· Audio (type) 
· SCART
· S-VHS 
· HDMI 
· Andet 
 
 
 
Medfølgende kabler 
 
 · Strøm 
· VGA 
· DVI 
· Audio (phono) 
· USB upstream 
· S-VHS 
· HDMI 
 
 
Medfølgende software:
Driver CD
Pixelgaranti:
ISO 13406-2 Klasse 2
Diverse:
Garantipapirer, Quick Start Guide, Manual på CD


Pris og forhandler:

target="_blank">
 >


Asus PW191:


Asus gik for kort tid ind på skærmmarkedet, men nogle mere eller mindre ordinære skærme, hvor man sigtede på blandt andet spilydelsen. Asus har nu lanceret en ny PW serie, som i starten indbefatter en 19 tommer widescreen skærm. Der bliver senere tilføjet en 20 tommer widescreen i serien.

Med PW serien har man blandt andet fokuseret på designet, ergonomien og ikke mindst et produkt, der skiller sig ud fra mængden. Flatpanels.dk har været så heldige at modtage den nye PW191 som en af de første og den skal naturligvis med i sammenligningen af 19 tommer widescreen paneler.



























































































































































































Panelstørrelse:
19" widescreen
Opløsning:
1440x900
Responstid:
8 ms 
Overdrive:
Kontrastforhold:
600:1
Lysstyrke:
300 cd/m² 
Farveunderstøttelse:
Op til 16.2 Millioner farver 
Signal processering: 
6 bit per farve 
Betragtningsvinkler (H/V):
150°/130° (kontrasttab 5:1)
Dotpitch:
0.285 mm
Panelnummer (Type):
TN
 
 
Strømforbrug:
48 W
Vægmontering:
 (VESA 100mm)
Størrelse (HxBxD): 
52.0cm x 49.0cm x 28.0cm (med fod)
Vægt
10.5 kg
 
 
Justeringsmuligheder
 
· Tilt 
 (95°) 
· Swivel
 (120°)
· Højde 
 (double hinge)
· Pivot
 (90°)
 
 
Indbyggede højttalere: 
 (2x2 Watt)
 
 
Indgange
 
· VGA 
· DVI 
· Audio (type) 
· SCART
· S-VHS 
· HDMI 
· Andet 
 
 
 
Medfølgende kabler 
 
 · Strøm 
· VGA 
· DVI 
· Audio (phono) 
· USB upstream 
· S-VHS 
· HDMI 
 
 
Medfølgende software:
Driver CD
Pixelgaranti:
ZBD (Zero Bright Dot)
Diverse:
Garantipapirer, Quick Start Guide, Manual på CD


Pris og forhandler:

target="_blank">
 >


De første indtryk:


19 tommer widescreen paneler virker umiddelbart lidt små. De er ikke _for_ små, men det er i høj grad en vanesag, eller måske mere en smagssag, om man bryder sig om denne størrelse. Ligeledes sigter de mere på multimediabrug, som f.eks. filmgengivelse og spil. Her er widescreendelen nemlig en af skærmens forcer og her kan skærmene komme til deres ret. Derfor bør man også overveje, hvad størstedelen af tiden foran skærmen bliver brugt på - det er naturligvis meget individuelt og det er en faktor, som andre ikke kan afgøre for dig.


Fujitsu-Siemens W19-1:


Skærmens design er intet banebrydende, men ret ordinært. Grundessensen er en grå ramme og en sort fod. Rammen er ikke så bred på trods af de indbyggede højttalere - de sidder monteret på bagsiden.




Man finder 5 knapper i højre side af skærmen til styring af skærmens parametre og OSD. De sidder måske lidt for tydeligt og man kunne godt have ønsket sig, at de var gemt lidt bedre af vejen. De er lette at trykke på, men kvaliteten er ikke i den absolutte topklasse.




OSD menuen er fint opbygget og tilbyder det mest almindelige indstillingsmuligheder. Man har også mulighed for at vælge mellem 3 farveprofiler, samt at indstille RGB værdierne for sig.


Foden giver ikke de store muligheder for indstilling. Skærmen kan nemlig kun tiltes frem og tilbage. Skærmen står stabilt på bordet i forhold til vægten, men fodens begrænsede vægt medfører, at man skal holde på den, hvis man ønsker at tilte billedet.





Skærmen har en DVI og D-SUB indgang, som sidder på bagsiden af skærmens ramme. Det er også her man tilslutter strømmen og lyden. Der er ikke umiddelbart nogen kabelholder, men kablerne kan dog godt gemmes bag fodens konstruktion uden større besvær.





Acer AL1916ws:


Der umiddelbare indtryk er, at skærmen udelukkende har en D-SUB indgang og DVI indgangen er sparet væk. Jeg mener alle fladskærme bør have DVI indgange for at undgå et unødigt tab af detaljer, men hvis skærmen klarer sig flot senere i testen, er det naturligvis til at overkomme.




Skærmens design er igen ret ordinært. Rundt om panelet sidder en grå ramme. Der sidder 5 knapper monteret på en lille ekstra boks under rammen.




Foden er firkantet, med afrundede hjørner og er udført i sort plastik. Ergonomisk har man kun mulighed for at tilte skærmen, og hverken højdejustering eller drejejustering kan lade sig gøre.




Acer Al1916W har, modsat de andre skærme, ikke indbyggede højttalere. Jeg føler ikke det er en mangel, specielt fordi højttalere på 1 og 2 Watt sjældent yder godt nok.


Stikkene isættes bag skærmens ramme. Der er ingen kabelskjuler, og da foden der går op til rammens bagside er forholdsvis tynd, er det svært at skjule kablerne af vejen.




OSD menuen er fint opbygget, men ikke den flotteste rent layoutmæssigt. Nu skal man naturligvis ikke udelukkende fokusere på det rent visuelle, men det er altid behageligt at føle, at der også er gjort lidt ud af de små detaljer.

OSD menuen tilbyder indstilling af brightness, kontrast og RGB værdierne. Der er yderligere mulighed for at indstille skærmen på to forudindstillede farvetemperaturer kaldet warm og cool. Da skærmen kører over en analog forbindelse til grafikkortet, er der ydermere mulighed for indstilling af clock og fase (eller focus som det hedder i dette tilfælde).


ViewSonic VA1912W:


Skærmens design er ordinært og udført efter grundpillen med grå ramme og sort fod. Under rammen er højttalerne integreret og lige ovenfor sidder 6 knapper til styring af OSD menuen.




Foden er sort og en oval flade, med en stolpe, hvorpå rammen er monteret. Der tilbydes ikke de store ergonomiske muligheder, hvilket er ret kendetegnende for skærme i denne klasse. Man kan udelukkende tilte skærmen.




VA1912W har både DVI og D-SUB indgang. Alle input isættes bagerst i skærmen og peger nedad. Der er ikke en decideret kabelskjuler, men man har mulighed for at gemme kablerne godt af vejen bag den relativt brede fod.




OSD menuen er ændret i forhold til ViewSonics tidligere produkter. Den minder en smule om den tidligere, men er en del pænere grafisk. Den er let at navigere rundt i og overskuelig, men hastigheden er ikke helt den samme som før. Jeg savner dog stadig nogle integrerede farveprofiler, som flere andre producenter er begyndt at integrere. Jeg savner også en mere konkret opgivelse af, hvordan man har indstillet de forskellige parametre. Der er stadig ikke et procenttal på f.eks. kontrasten eller lysstyrken. Det bliver målt ud fra nogle små målestreger.

Knapperne på fronten virker en smule plastikagtige, men er dog lette at betjene.




Højttalerne, som er indbygget under panelet, er meget typiske. De spiller meget lig højttalerne i de andre produkter, som anmeldes her. Der mangler bund i lyden, men de er fine til skrivebords lyde eller lav baggrundsmusik. Til spil og musik vil jeg dog stadig anbefale separate højttalere.


Asus PW191:


Asus har uden tvivl lagt vægt på designet og udstrålingen af PW191. Skærmen er utrolig gennemført og skiller sig meget ud fra de tre andre produkter her i testen. Rammen er udført i et hårdt og robust blank plastik og nede i venstre hjørne sidder 5 berøringsfølsomme knapper, som er utrolig gennemførte.




Jeg vil dog gerne starte med foden, som er udført i børstet metal. Det ser rigtig godt ud, og den børstede effekt er rigtig lækker. Metallet tilfører også en vis vægt til produktet, og skærmen er forholdsvis tung. Stangen, som påhæfter rammen på foden er en såkaldt dual-hinge. Den har to bøjelige led, for at skabe ekstra ergonomiske muligheder.




Overfladen af skærmen er som nævnt blank. Selve panelet har også fået tilføjet en glossy overflade. Jeg er ikke ligefrem fortaler for disse overflader, men i de rigtige omgivelser, har de da deres fordele. I testlokalet var det lidt svært at tage et billede lige fra, da der sidder to møgunger i baggrunden og der er placeret et vindue ved siden af. Derfor er billederne taget skråt fra, men I kan godt ane, at jeg er nyklippet ;-)




Nej, spøg til side. Man bør være opmærksom på placeringen i hjemmet. Hvis skærmen størstedelen af tiden står med direkte sollys ind på displayet, kan visse farver være svære at gengive. Det er fortrinsvis den mørke ende af skalaen.


Stikkende isættes under skærmen og kan føres gennem et hul på foden, for at skjule dem af vejen. En fin løsning.


Skærmen byder også på en række ergonomiske indstillingsmuligheder. Under foden sidder en drejeskive, så skal let kan drejes. Herudover har man med dual-hinge beslaget mulighed for at højdejustere og tiljustere skærmen i en del forskellige vinkler.





Skærmen kan også sættes i pivot, men det kræver at man læner den en smule bagover, hvis højttalerne ikke skal ramme foden.


De berøringsfølsomme knapper lyser når skærmen er tændt og er skjulte når skærmen slukkes. Det er kun ikonet for tænd og sluk knappen, som er synlig, når skærmen slukkes, men det naturligvis af praktiske grunde. Det er jo svært at tænde skærmen, hvis man ikke kan finde knappen.

Knapperne aktiveres ved berøring på glasset, men man skal bruge hele fingeren. De reagerer ikke på små fine tryk med pegefingerens spids. I enkelte tilfælde skal der også trykkes mere end én gang, da reaktionen ikke er 100 % perfekt.




Bemærk også at fedtfingre altså bliver på rammen. Fordi overfladen er så glat og glossy som den er, bliver fedtfingre ydermere ret tydelige når der falder lys på rammens kant. 


Højttalerne sidder på hver side af billedet. Det medfører, at rammen umiddelbart virker ret bred, og den virker bestemt større på skrivebordet end de tre andre monitors. Man bør overveje om ens skrivebord er så småt, at PW191 rent faktisk tiltrækker alt opmærksomheden. For vi snakker absolut ikke et minimalistisk design.


OSD menuen er fint opbygget og tilbyder en række gode funktioner. Man skal vænne sig til at bruge touch-knapperne, men når man er bekendt med dem, går det forholdsvis let. Først og fremmest er det en overordnet funktion kaldet Splendid. Under Splendid ligger en række profiler kaldet: Scenery Mode, Standard Mode, Theater Mode, Game Mode og Night View Mode. Disse profiler kan også aktiveres ved at bruge op-knappen.

Derudover er det muligt at indstille brightness, kontrast, sharpness og saturation. Der er også en række farvetemperaturer, herunder Cool, Normal, Warm, sRGB og custom. Sidstnævnte er naturligvis til at finjustere RGB værdierne.

Man kan også vælge mellem tre forskellige"Skin Tones"; reddish, natural og yellowish.

Lydstyrken på højttalerne kan justeres enten i OSD eller på ned-knappen.


Som udgangspunkt er jeg aldrig specielt begejstret for integrerede højttalere i skærme. Jeg er næsten lige så meget lydmand, som jeg er skærmmand og arbejder da også i et pladeselskab, når jeg ikke bruger min tid på Flatpanels.dk Det er ikke på samme tekniske niveau, men nok nærmere på et entusiastisk niveau. 

De integrerede højttalere i PW191 er jeg ikke imponeret over. Det lyder indelukket og der mangler i høj grad bas. Man kan ikke skrue specielt højt op og jeg vil mene, at det mest af alt egner sig til baggrundslyde, og så vil jeg personligt foretrække at høre musik over rigtige højttalere.



Forud for testen:


Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Radeon 9800 Pro.


Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra hjælpeværktøjet her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.



Farver, kontrastforhold og lysfordeling:


Fujitsu-Siemens W19-1:


Som udgangspunkt er skærmen lysstærk, dog uden at være voldsom kraftig. Til tekstbrug bør man nok skrue en smule ned, men som multimedieskærm, synes jeg udgangspunktet virker meget fornuftigt.


Jeg har målt skærmens standardindstillinger herunder:




For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:


Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).


En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne. 

Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.

Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.

Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.

Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.


Der er nogle problemer med de mørke og de grå nuancer. Som du også kan se på farvegengivelsesgrafen ovenfor, så er gamma'en ikke 2,2 og det er nok en af de største grunde til afvigelserne i de førnævnte nuancer.


Farverne gengives ikke med den største præcision og der er primært fejl at finde nede i pastelfarverne. Det er dog intet kritisk og Fujitsu-Siemens W19-1 leverer et resultat, som er meget typisk for TN paneler - altså størstedelen af entry-level eller mid-end skærmene på markedet.


I praksis kan der ses lidt stregdannelser i gradienter, som vi håber på at kunne minimere efter indstilling af skærmen.


Lad os prøve at kalibrere skærmen og se om vi kan opnå forbedringer:




For den almindelige forbruger er den naturligvis ikke muligt at opnå helt samme præcision ved kalibrering, men W19-1 kræver ikke den helt store erfaring at forbedre. Først indstillede jeg forholdet mellem lyset og kontrasten en smule og det hjalp en del på gamma'en, hvilket også medførte en bedre gengivelse af de mørke og grålige nuancer.


Farvepræcisionen er forbedret en del ved at skrue en smule ned for brightness.


Sort målte jeg til 0,8 cd/m2 før kalibrering og det er ikke en imponerende gengivelse. Jeg kunne optimere gengivelsen af sort til 0,5 cd/m2 efter finjustering af skærmens parametre, men den primære grund er den mere balancerede gamma, som ses efter finjustering.


Efter justering er kontrastforholdet således 220/0,5 = 440:1 (+/- 45). Derved passer kontrastforholdet nogenlunde med det specificerede. Sort blev aldrig helt sort og man kunne godt have ønsket sig en lidt bedre gengivelse, men sammenlignet med det andre skærme, så ser vi hurtigt en tendens.


I praksis brug er farverne behagelige og billedet står generelt godt. Kalibreringen gav synlige forbedringer og blev primært udført ved at sænke brightness og kontrast en smule. Jeg indstillede blå og grøn til at være lidt lavere end rød, men alle samme omkring 8-14 fra maksimumvalget på 100 procent. Gradienter gengives med nogenlunde præcision, men der er stadig stregdannelser og andre af TN panelernes typiske"egenskaber".

Ingen af de testede skærme er rettet mod grafisk brug, og det gælder naturligvis også for W19-1. Der kan også forekomme en smule forvrængning af farver grundet dithering metoden på TN paneler, men jeg bemærkede det kun i et enkelt eksempel på udvalgte gradienter. 


Homogeniteten af lyset fra baggrundsbelysningen er der lidt problemer med og det er lidt ærgerligt. Jeg har taget et billede af det herunder:


Der slipper lidt lys igennem i hele kanten, men det er mest tydeligt i siderne. I praksis vil man godt kunne spotte det i enkelte applikationer, som f.eks. film.




Panelet har ingen pixelfejl.


Acer AL1916ws:


Som udgangspunkt er billedet faktisk fint balanceret og farveafvigelserne er ikke lige så store, som på Fujitsu-Siemens skærmen. Enkelte blå nuancer er dog en smule for babyblå. Rød er også en smule ved siden af det optimale, men det er absolut ikke kritisk. Der sondres ikke helt perfekt mellem forskellige nuancer af sort, men det er mest af alt et indstillingsproblem.


Jeg har prøvet at måle farvegengivelsen herunder:




Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).


En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne. 

Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.

Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.

Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.

Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.


Det bekræfter også meget godt mit umiddelbare indtryk da jeg satte skærmen til. Den overordnede farvegengivelse er bedre end på Fujitsu-Siemens W19-1. Der er dog stadig forbedringer at hente, specielt for de mørke gråtoner.


Det hører til sjældenhederne, at Brightness ikke er justeres til 100 % i OSD, men det er faktisk tilfældet på AL1916W. I OSD står brightness til 70 % og det forklarer, at jeg har målt brightness til 199 cd/m2, som egentlig er et meget godt udgangspunkt til en mulitmedieskærm.


Farvetemperaturen afviger ikke så meget og gamma'en er ret præcis. Begge er med til at sikre en god gengivelse af hvid og gråtonerne, indenfor kontrasten.


Las os prøve at gå videre og kalibrere skærmen:




Jeg når frem til et resultat, der meget lig det jeg så på Fujitsu-Siemens skærm. Farvepræcisionen er generel fin, men ikke perfekt. Jeg har sænket brightness en smule. Hvordan du skal indstille brightness, afhænger naturligvis meget af omgivelserne i rummet.


Farvetemperaturen er tæt på 6500K, hvilket var målet og gamma'en er ligeledes ret præcis. Efter kalibrering og efter en reducering af brightness, målte jeg gengivelsen af sort til 0,4 cd/m2. En smule lavere end på Fujitsu-Siemens W19-1, men jeg har til gengæld og reduceret brightness mere på AL1916ws end på W-19-1.

Det giver et reelt kontrastforhold på: 159/0,4 = 398:1 (+/- 50).


I praksis ser jeg de samme ting, som på Fujitsu-Siemens W19-1. Gradienter gengives ikke helt perfekt. Man kan skelne nuancer på 2-3 skridt, men der mangler stadig en smule intensitet i gengivelsen af sort. Det er symptomatisk for TN paneler, men jeg har tidligere oplevet bedre sortgengivelser.


Lyshomogeniteten kan ses herunder:




Der slipper en smule lys igennem.


Panelet har ingen pixelfejl.


ViewSonic VA1912W:


Som udgangspunkt er der største afvigelser i pastelfarverne og de blå nuancer. Sort gengives heller ikke så dybt og man ser ydermere en smule inhomogenitet af lyset fra backlight enheden. Skærmen er ret lysstærk og jeg vil anbefale, at man sænker brightness en smule.

Gamma'en for skærmen er dog meget stabil og forløbet ligger lige omkring 2,2 fra sort og op til hvid. Det giver et pænt og balanceret billede, hvor det så blot er farverne, der skal arbejdes yderligere med. Ligeledes gengives hvid ved en farvetemperatur på 6338, altså tæt på 6500K, hvilket er det ideelle.


Jeg har målt skærmen reproduktion herunder:




Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).


En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne. 

Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.

Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.

Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.

Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.


Der er ikke så meget at bemærke, da det meste er omtalt ovenfor. 


Jeg har derfor prøvet at kalibrere skærmen og se, hvad vi kan opnå:




Jeg har blandt andet sænket lysstyrken og alene det, gav mig en bedre gengivelse af sort og en forbedret homogenitet af lysets fordeling over skærmens flade. 

Jeg målte efter kalibrering sort til 0,4 cd/m2 ved en brightness på nogenlunde samme niveau, som Acers skærm. Det giver et reelt kontrastforhold på: 166/0,4 = 415:1 (+/- 60).


Jeg fandt dog farvekalibreringen lidt svær, da indstillingsbaren for blå havde meget stor påvirkning på de to andre grundfarver. Jeg blev nødt til at sænke alle tre farver, men tage udgangspunkt i den blå. Når den blå var balanceret, kunne jeg begynde på de to andre, men hvis man gjorde det i en anden rækkefølge, ville man opleve ret store udsving. Til slut sænkede jeg grøn til lidt omkring 1/4 af den samlede bar. Blå sænkede jeg 2-4 skridt og rød sænkede jeg 4-6 skridt.


Efter kalibrering klarer skærmen gradienter på nogenlunde samme niveau, som Fujitsu-Siemens W19-1. Det er ikke egnet til grafisk brug, men minder på den anden side om mange typiske TN panelers reproduktion af samme. 


Gråtoneskridtene på forsiden af monitorTest gengives dog fint og man kan skelne skridt på 2-3 procent.


Homogeniteten er ikke perfekt, men efter indstilling blev den god nok til langt de fleste applikationer. Jeg har taget et billede af homogeniteten af lyset herunder:




Der er en smule ind over midten og en smule i bunden, men i praksis er det aldrig virkelig kritisk.


Panelet har ingen pixelfejl.


Asus PW191:


Som udgangspunkt er billedet lysstærkt, men ikke for kraftigt til multimediebrug. Til tekstbrug foretrækker jeg at skrue lidt ned for brightness, men man kan med fordel bruge de indbyggede profiler i OSD. De er ikke så godt indstillet fra start af, men hver profilen i Splendid systemet kan have sine egne kontrast- og lysindstillinger - en feature, som man sjældent ser på monitors.


De største afvigelser finder man i blå. De lyseblå nuancer er en smule for babyblå og det er ret generelt for blå, at farven er en smule for intens.


Jeg har prøvet at måle"out-of-box" indstillingerne herunder:




Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).


En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne. 

Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.

Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.

Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.

Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.


Ganske rigtigt var der problemer for blå. Der er imidlertid også lidt afvigelser for nogle af de andre farver. Overordnet set, er farvegengivelsen fra boksen ikke meget bedre eller dårligere end de andre skærme.


Gamma'en har en fin balance og er tæt på målet 2.2. Farvetemperaturen afviger nogle 100 grader, og det håber vi på at kunne kalibrere væk.

Sort gengives flot - hvert fald i rummet, som jeg mørkelagde under målingen. Jeg målte den til 0,4 cd/m2, og det er ved maksimal brightness. Man skal nok forvente at den falder, hvis der forekommer refleksioner i skærmen, hvilket stort set altid vil være tilfældigt i dagslys eller arbejdsomgivelser med lamper.


Jeg prøver at gå videre til kalibreringen:




Farverne gengives nu en del mere præcist. Jeg har reduceret brightness en del. I målingen virker brightness muligvis ret lavt, men den glossy overflade bidrager også til en ekstra lysintensitet. De fleste farver gengives under en deltaværdi på 1 og det er et fint resultat. Resultatet er en smule bedre end på de tre andre monitors, men vi snakker mest af alt marginaler.


Sort har jeg imidlertid målt til at være 0,2 cd/m2, hvilket må siges at være et meget flot resultat. Det giver et reelt kontrastforhold på: 118/0,2 = 590:1 (+/- 100). Bemærk dog, at lysstyrken og sort på skærmen virker en smule højere end de respektive 118 cd/m2 og 0,2 cd/m2, som jeg har målt. Hvert fald set i sammenhæng med skærmene uden den glossy overfalde.


Jeg prøvede at lade lys slippe ind i rummet og tage en måling mere af sortværdien. I praksis kan man godt se, at det har en degraderende effekt på specielt sort, men jeg kunne ikke måle det med LaCie enheden, fordi den i forvejen skærmer af for det meste lys for at lave en så præcis måling, som mulig.


Ved indstilling skruede jeg primært ned for den blå farve da den havde en overmætning, som jeg også nævnte tidligere. Derudover skruede jeg en smule ned for grøn og rød, og reducerede, som sagt, brightness. Kontrasten gav jeg et par skridt opad.


Homogeniteten af lyset kan ses herunder:




Panelet har ingen pixelfejl.


Responstid og spil:


Fujitsu-Siemens W19-1:


Fujitsu-Siemens w19-1 er angivet til 8 ms ligesom de to konkurrenter. Det er ikke det hurtigste 8 ms panel jeg har siddet foran til dato, og slør kan godt opleves i praktisk brug. Jeg oplever f.eks. lidt slørede spillere i Fifa 2006, når billedet panorerer hurtigt over fodboldbanen.


I andre spil oplever jeg ikke lige så udbredt slør og skærmen kan sagtens bruges i spilapplikationer, men det er ikke en skærm for de mest hardcore gamere. Widescreen spil er en lækker feature, men hvis spillene ikke understøtter en widescreen opløsning, strækkes de. De er naturligvis i skærmens disfavør, at endnu relativt få spil understøtter widescreen, men hvis spillet gør, bliver man hvert fald en positiv oplevelse rigere. Widescreen spil giver i flere spil en ekstra dimension og det er naturligvis gældende for alle fire skærme.


Acer AL1916ws:


Slør kan opleves i praksis, ligesom jeg så på W19-1. I Fifa 2006 bliver spillerne eksempelvis en smule slørede ved hurtige panoreringer. I spil der ikke kræver lige så meget af skærmen, så jeg i mindre grad slørede objekter.


Det er meget den samme historie, som for W19-1 og hvis man bemærker specifikationerne for de to skærme, finder man da også en stor lighed. Det kan bevidne om, at der er tale om det samme panel og så er det jo ikke så underligt, at den overordnede ydelse er meget lig. Det er ikke en decideret gamerskærm, men de fleste spil afvikles dog fint.
Widescreen understøttelse i spillene er at foretrække, da billedet ellers strækkes. Hvis spil understøtter widescreen giver det dog en god effekt at spille på den måde..


ViewSonic VA1912W:


Sløret fik en lidt blålig nuance efter indstilling til farvetemperaturen 6500K. Det kan bidrage til lidt mere markant slør i spil, da man derved lettere bemærker det. Jeg fandt det en smule tydeligere i enkelte spil, men det var intet virkelig kritisk. Man bør dog nok finde et kompromis mellem standardindstillingen og den mere præcise finjustering, hvis man bruger meget af tiden på at spille foran skærmen.


Herudover, er ydelsen dog meget lig W19-1's ydelse. Der er ikke så meget nyt at sige, andet end, at man oplever lidt slør i forskellige spil. Det gør ikke skærmen uegnet til almindelig spilbrug, men til de mest hardcore, vil det nok blive et irritationsmoment.

Hvis spillene understøtter widescreen er det dog en lækker oplevelse. Som angivet tidligere, giver det altså lidt ekstra at afvikle udvalgte spil i widescreen.


Asus PW191:


PW191 klarer sig godt i de fleste spil. Historien er nogenlunde den samme, som historien for de andre skærme. Den er ikke hastighedsmæssigt på samme niveau, som de hurtigste 2 og 3 ms skærme, men de fleste spil afvikles uden de store problemer.


Jeg vil mene, at PW191 er den hurtigste skærm i testen. Forskellen er ikke markant, men den er synlig i praksis. Jeg så det f.eks. i Fifa 2006 ved hurtige panoreringer over banen.

Andre spil afvikles godt, men man skal stadig huske, at ikke alle spil understøtter widescreen. PW191 har ikke mulighed for at holde spillene i deres oprindelige format, og man har således ikke mulighed for at aktivere sorte bjælker i siderne.



Film og betragtningsvinkler:


Fujitsu-Siemens W19-1:


Film gengives flydende og uden udbredt slør. Der forekommer en smule video noise ligesom på andre typiske TN paneler, men W19-1 skiller sig ikke ud fra de ttre andre modeller hvad angår forstyrrelse i billedet - hverken på godt eller ondt.


Det er lidt ærgerligt, at der slipper lys igennem i siderne, da det kan opleves i film. At skærmen er widescreen er naturligvis en fordel i forhold til widescreen film, men der opstår stadig sorte bjælker i top og bund og det betyder, at man kan fornemme det lidt gennemskinnende lys i kanterne.


Du kan se et billede af betragtningsvinklerne herunder:





Og nedefra:




Betragtningsvinklerne er lidt dårligere end dem for typiske for TN paneler, men så længe man sidder indenfor en fornuftig synsvinkel, betyder det ikke så meget. De største ændringer fra vinkler finder man i kontrastforholdet. Billedet bliver mere mat og mister noget intensitet i de sorte nuancer.


Acer AL1916ws:


I forhold til W19-1 er der ikke så meget nyt at sige. Filmgengivelsen på de to skærme minder i høj grad om hinanden. Der slipper en smule lys igennem i hjørnerne, men ikke nok til at jeg vil betegne det som kritisk. Det bemærkes kun i en meget mild grad i praksis.

Widescreen kommer naturligvis igen til sin ret her.


Betragtningsvinklerne er stort set identiske med dem for VA1912W og W19-1. Der er ikke så meget nyt at berette om ud over, at de ikke er helt på højde med betragtningsvinklerne for de bedste TN paneler i 5:4 format.





Nedefra:




ViewSonic VA1912W:


Film gengives med en smule videonoise, som på W19-1, men så længe man sidder i en fornuftig afstand, er det ikke så tydeligt. Det er en fordel, at der ikke slipper meget lys igennem i bund og top. Hvis man kigger godt efter, kan man godt bemærke det en smule i bunden, men det er igen ikke af kritisk karakter.
Skærmen har naturligvis også den fordel, at widescreen film afvikles i næsten fuld skærm.


Betragtningsvinkler:





Nedefra:




Med lig betragtningsvinklerne for W19-1. De største ændringer skal igen findes i kontrasttabet, når skærmen betragtes fra vinkler. Sort mister blandt andet en del intensitet.


Asus PW191:


Film gengives uden kritisk video noise. Der er ydermere lækkert at have filmene i 16:10 widescreen, på trods af, at der stadig er en lille sort kant i top og bund. Der slipper ingen generende belysning bagfra igennem panelet og slør er ingenlunde et kritikpunkt.


Betragtningsvinklerne er fine fra små vinkler, men der er stadig problemer fra de yderligste. Den skiller sig en smule ud fra de tre andre produkter fra ViewSonic, Fujitsu-Siemens og Acer rent negativt (i de største vinkler), og der er stadig lidt vej op til de typiske TN paneler i 5:4 formatet.


Jeg har taget billeder af betragtningsvinklerne herunder:





Og nedefra:




Konklusion:


Efter en grundig gennemgang af fire 19 tommer widescreen produkter finder vi nogle klare tendenser. Først og fremmest skal man gøre op med sig selv om en 19 tommer widescreen skærm er den rigtige til de behov man har. Man har nemlig ikke så meget plads i højden med de 900 pixels.

Til almindelig tekstbrug og internetbrug vil jeg anbefale en almindelig 19 tommer, men hvis man på den anden side ser utrolig meget film og spiller spil i widescreen, kan skærmene komme til deres ret. Her giver det nemlig en god dimension til afviklingen.


Rent designmæssigt er der ikke tvivl om, at der er kælet mest for Asus PW191. Merprisen taget i betragtning passer det måske ind i en kvalitet/pris sammenhæng. Asus PW191 skiller sig dog også ud på den ergonomiske side, hvor den tilbyder en række yderligere funktioner end de tre andre skærme fra Acer, ViewSonic og Fujitsu-Siemens.


Billedmæssigt er der ikke markante forskelle. Acer og Asus skærmene har de bedste udgangspunkter for farverne"out-of-box". Efter lidt kalibrering er skærmene dog meget ens rent præcisionsmæssigt. Sort blev gengivet med mellem 0,4 cd/m2 og 0,5 cd/m2 for Acer, ViewSonic og Fujitsu-Siemens, og der mangler stadig lidt dybde. Asus skærmen gengav sort ved 0,2 cd/m2, hvor genskæret ikke er taget med i betragtningen. Genskæret kunne imidlertid bidrage til en tydelig degradering, hvis direkte lys faldt på panelet. Man bør således overveje omgivelserne passer til en Asus - eller omvendt.


Responstidmæssigt er skærmene fra Acer, Fujitsu-Siemens og ViewSonic nogenlunde lige hurtige. ViewSonic skærmen kræver en smule indstilling i OSD, men herefter er den lig de andre.

De egner sig primært til casual gaming, men de mere hardcore bør nok kigge efter en af de deciderede gamerskærme. Asus skiller sig en smule ud i enkelte spil, men ikke nok til at rykke spilfokus til en anden målgruppe.


På betragtningsvinklerne taber Asus skærmen. Der er en synlig større degradering af farver og kontrast end de tre andre skærme. Det kan muligvis tilskrives den glossy overflade. Ingen af produkternes betragtningsvinkler lever helt op til almindelige 19 tommer TN panelers betragtningsvinkler.


Rent funktionelt er der ikke så store forskelle mellem skærmene fra Acer, Fujitsu-Siemens og ViewSonic. Asus skærmen skiller sig en smule ud ved at tilbyde Splendid systemet og nogle få andre features, og det bidrager til positive og mere omfangsrige indstillingsmuligheder.


Prismæssigt ligger ViewSonic og Acer på samme niveau. Fujitsu-Siemens ligger 300-400 kroner over, mens Asus PW191 ligger 1000 kroner over de to førstnævnte. 

På Acer skærmen har man sparet højttalere og DVI indgang væk og på ViewSonic skærmen er man gået lidt på kompromis med byggekvaliteten og indstillingen af farverne. Rent billedmæssigt giver Fujitsu-Siemens skærmen ikke meget mere end de to førnævnte, så merprisen skal ses i lyset af, at den tilbyder et marginalt mere holdbart materialevalg og en anelse mere spændende design. Herudover har den en DVI indgang modsat Acer skærmen og en smule bedre indstillingsmuligheder end ViewSonic skærmen (men tilsvarende til Acer skærmen).

Asus skærmen tilbyder en smule bedre billedmæssige aspekter, men kun under den rigtige belysning. Man bør undgå at placere den direkte overfor store åbner vinduer, specielt nu hvor sommeren nærmer sig. Designmæssigt og ergonomisk skiller den sig dog voldsomt ud fra de tre andre. Den er tilmed ret speciel set ud fra hele monitor markedet og det er positivt at se en relativt ny producent, der tør satse på noget lidt anderledes. Den højere pris kan således også sagtens retfærdiggøres - fortrinsvis hvis man lægger noget i design og ergonomi, og muligvis de indbyggede profiler.


Det er svært at kåre en virkelig vinder - mest fordi der er så mange aspekter. Jeg synes ovenstående afsnit beskriver forskellen meget godt. Acer, Fujitsu-Siemens og ViewSonic er alle tre meget lige og gode bud, hvis man ønsker en 19 tommer widescreen. 

Asus er et fint bud, hvis man gerne vil have nogle yderligere funktioner, den glossy overflade, samt ergonomiske og ikke mindst designmæssige finesser.


---


Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser, henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?p=4757