Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonXbox One bliver første spilkonsol med 120Hz HFR - FlatpanelsDK

Xbox One bliver første spilkonsol med 120Hz HFR

23 Apr 2018 | Rasmus Larsen |

Xbox One-familien bliver den første generation af spilkonsoller, som kan levere spil i op til 120 billeder er sekund – eller High Frame Rate. Det tilføjes med en opdatering i maj. 

120Hz på spilkonsoller

Billedfrekvens er et område, hvor PC’er i årevis har været foran spilkonsoller. Moderne spilkonsoller har leveret spil i højest 60 billeder per sekund, men det faktum ændres der på i næste måned.

- ”In April, we added variable refresh rate, 1440p resolution support, and auto low latency mode. But we aren’t done just yet. In May, we’re adding support for additional panel refresh rates. Gamers with gaming monitors and televisions that support a 120Hz refresh rate can now turn on 120Hz support for 1080p and 1440p output resolutions. This high refresh rate option means you can now take full advantage of displays with 120Hz capabilities,” siger Microsoft.

Det er et vigtigt skridt mod det, som tv-branchen kalder HFR (High Frame Rate) og det kan forhåbentlig få Sony til at følge Microsofts eksempel.


120Hz Xbox


Stadig ubesvarede spørgsmål

Microsoft har ikke frigivet detaljer, så det står lidt uklart om både Xbox One S og One X vil understøtte 120Hz. For at opretholde en høj og stabil billedfrekvens påkræves dog Xbox One X, som har markant flere muskler under motorhjelmen.

Der kommenteres heller ikke på, hvorvidt Xbox-spil skal opdateres for at gøre brug af den højere billedfrekvens.

Opdateringen vil som udgangspunkt ikke dække over 120Hz ved 4K-opløsning eftersom det kræver den højere båndbredde, som findes i HDMI 2.1, men det er bestemt en mulighed, at Microsoft har mere i støbeskeen. Selskabet har sagt, at Xbox One X opdateres til HDMI 2.1 (de første HDMI 2.1 funktioner blev tilføjet i april).

120Hz fra Xbox One vil kræve, at du tilslutter en PC-skærm eller tv-skærm, som kan modtage 120Hz video-input. Visse tv-skærme kan allerede håndtere 120Hz ved 1080p-opløsning, men kun Samsungs 2018 TV vil understøtte 120Hz FreeSync og HDMI VRR. Disse er såkaldte adaptive billedfrekvens-systemer, som sørger for at spil og skærm på alle tidspunkt er perfekt synkroniseret – selv når billedfrekvensen varierer. Det sikrer en helt flydende spiloplevelse.

I en softwareopdatering sidste måned tilføjede Microsoft FreeSync, understøttelse af 1440p-opløsning, HDMI VRR og HDMI’s ’Auto Low Latency Mode’. At understøtte 120Hz er en naturlig forlængelse heraf.

Opdateringen vil blive frigivet i maj og Microsoft vil sætte spot på de nye muligheder på E3-spilmessen i juni. Opdateringen indeholder også andre funktioner såsom forbedret familiestyring, muligheden for at organisere spil og apps i ”grupper” mm.

- Kilde: Microsoft

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |