Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSonos rygtes på vej med ny soundbar med HDMI 2.1 - FlatpanelsDK

Sonos rygtes på vej med ny soundbar med HDMI 2.1

07 Feb 2018 | Rasmus Larsen |

En person, der hævder at være tidligere ansat hos Sonos, har på reddit beskrevet, hvorfor Sonos fravalgte HDMI i Playbar og hvorfor næste soundbar fra selskabet får HDMI 2.1. Det bliver angiveligt en ”mini soundbar”, som lanceres i år.

Hvorfor Sonos droppede HDMI

Brugeren kalder sig ”ImaThrowAwayOK1” og beskriver i et langt indlæg på reddit, som sidenhen er slettet, de interne overvejelser forud for lanceringen af Playbar. Sonos’ soundbar har som bekendt optisk indgang fremfor HDMI, hvilket sætter visse begrænsninger.

- ”To simplify things, Sonos didn’t want anything to do with video input switching. Sonos likes to release a product that is future-proof and using HDMI would mean that Sonos would need to release new iterations every year or two,” skriver han.

Sonos satsede med Playbar angiveligt på, at AV-receiveren ville uddø og at tv-skærme ville overtage flere af rollerne ift. håndtering af lyd. HDMI-standarden har ikke hidtil været klar til denne realitet. En af de begrænsende faktorer har været HDMI ARC (Audio Return Channel), der har en båndbredde til lyd på kun 1 Mb/s.


Sonos Playbar


HDMI 2.1 og eARC

Med HDMI 2.1 introduceres eARC (enhanced Audio Return Channel), som hæver båndbredden til 38 Mb/s. Det tillader håndtering af tabsfri lyd, herunder Dolby Atmos og paletten af DTS-lydformater.

Det er netop eARC, som har fået Sonos til at vende blikket mod HDMI igen, påstår vedkommende.

- ”The first product from Sonos to take advantage of this will be a mini soundbar due this year. Hopefully, my rambling goes some way to explaining why Sonos went against industry trend with Playbar and will be able to embrace HDMI this year while sticking to their guns,” skriver han og tilføjer: “It also means that Sonos is going to be able to make new home theatre products without any compromises and be as simple to use as the Playbar.”

Læs også: HDMI 2.1 er klar - 8K/10K opløsning, eARC, variabel billedfrekvens & nyt kabel

Selvom personens betragtninger om HDMI 2.1 og eARC er helt korrekte, skal det skal naturligvis understreges, at delen om Sonos udelukkende er et rygte. Det hele kan være opdigtet, men du kan læse det slettede indlæg i en cache-version her.

Den nuværende Sonos Playbar blev lanceret i 2013. Certificering af HDMI 2.1 produkter starter senere i 2018, men de første (fuldt certificerede) produkter forventes ikke klar før tidligst i slutningen af 2018 eller starten af 2019.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |