Titanic er allerede klar og vises i de særlige Dolby Cinema-sale fra på fredag. Den første, og alle kommende, Avatar-film udgives også i HDR, afslører James Cameron i et interview med Vanity Fair.
Titanic i Dolby Cinema
James Cameron, manden bag nogle af de bedst-sælgende film nogensinde, er ikke kun fan af 3D. Han er også fan af High Dynamic Range. Helt specifikt Dolby Vision.
Ligesom mange andre instruktører i Hollywood, har Cameron derfor sammen med sit filmhold været tilbage i studiet for at give bl.a. Titanic et ansigtsløft i Dolby Vision. Filmen får premiere i de særlige Dolby Cinema-sale i USA fra på fredag den 1. december. Der findes endnu ingen Dolby-biografer i Danmark.
"It’s beyond 70 millimeter, it’s beyond any format that you’ve seen before"
- “Seeing a film that everybody knows, but seeing it in HDR in 3-D with proper light levels on a Dolby Vision laser projector—it’s really a glimpse of the future. . . . We had the whole film remastered in HDR, and it’s stunning. It’s beyond 70 millimeter, it’s beyond any format that you’ve seen before,” sagde James Cameron til Vanity Fair, med reference til Titanic.
Titanic genudgives i samarbejde med 20th Century Fox og Paramount, hvor sidstnævnte støtter op om Dolby Vision til hjemmebrug. Hvorvidt den kommer på UHD Blu-ray og til streaming, er endnu ikke bekræftet.
4 Avatar-film, 3 Terminator-film
Det kommer næppe som en overraskelse, at de kommende Avatar-film udgives i HDR, men også den første fra 2009 skal udgives i Dolby Vision, afslører Cameron i interviewet.
- “Obviously the Avatar films will be as well, and in fact, we’re also going to do a conversion of Avatar to HDR. We’ll re-release that at some point down the line.”
Der er på nuværende tidspunkt planlagt yderligere 4 Avatar-film samt 3 nye Terminator-film, som James Cameron står i spidsen for.
Instruktøren har tidligere sagt, at han med al sandsynlighed vil eksperimentere med højere billedfrekvens, High Frame Rate, under produktionen af Avatar 2.
Afslutningsvis havde Cameron, der var drivkraft bag genoplivelsen af 3D på det store lærred, rosende ord tilovers for Dolbys biografinitiativ, hvor Dolby Vision og Dolby Atmos tilsammen løfter filmoplevelsen.
- “I want to try to help this rollout of the Dolby cinemas, because I think it’s fantastic what they’re doing,” lød det.
Den næste Avatar-film forventes at få premiere i 2020. Det er 20th Century Fox, der står bag, og de har indtil videre afvist at udgive film i Dolby Vision til hjemmebrug. De støtter op om formatet i biografen.
- Kilde: Vanity Fair, Dolby