Dolby Vision på vej til mere prisvenlige TV efter Vestel-aftale - FlatpanelsDK
Dolby Vision

Dolby Vision på vej til mere prisvenlige TV efter Vestel-aftale

16 Nov 2017 | Rasmus Larsen |

Dolby har underskrevet en aftale med tv-fabrikanten Vestel, som vil bringe Dolby Vision HDR-teknologi til mere prisvenlige skærme i Europa. Vestel har rettighederne til at producere tv-skærme under bl.a. Toshiba, Hitachi og Finlux logoerne.

Dolby Vision på vej til flere OLED-tv

Det tyrkiske selskab Vestel er en af Europas største fabrikanter af tv-skærme. De markedsfører produkter under eget flag i visse lande, men en større del af forretningen består af at sælge tv-skærme under andre logoer.

Vestel producerer og sælger bl.a. tv-skærme under mærker såsom Toshiba, Finlux, Polaroid, Hitachi, RCA, Medion, Telefunken og Electra. I hvert fald visse tv-skærme under disse mærkater får Dolby Vision næste år.

- “We recognise that Dolby is leading the way when it comes to creating state-of-the-art image and viewing experiences,” sagde Hakan Kutlu, VP of Product Management, Vestel. ”As one of the biggest TV manufacturers in Europe, we are focused on delivering breath-taking visual experiences and taking consumer entertainment to the next level.”

Selskabet tilføjer, at Dolby Vision vil blive “implementeret på tværs af hele porteføljen af Vestels Ultra HD (UHD) TV, inklusiv Vestels nye serie af OLED-tv”.


Toshiba X98 OLED


Har allerede fremvist første TV

Dolby Vision er et af flere HDR-formater, som bygger på et udvidet dynamikområde med dybere sort og kraftigere hvid samt et udvidet farverum. Den primære forskel er, at Dolby Vision samtidig gør brug af dynamiske metadata, så lyssætningen i billedet kan optimeres scene-for-scene.

- ”We are thrilled to bring Dolby Vision to Vestel’s range of OLED and UHD TVs,” sagde Giles Baker, SVP, CE Group, Dolby Labs. ”We look forward to collaborating with Vestel to bring the Dolby Vision experience to even more consumers across Europe.”

Vestel har allerede præsenteret et OLED-tv med Dolby Vision under Toshiba-fanen. Det er skærmen på billedet ovenfor. Selskabet kigger også nærmere på, hvordan wallpaper OLED-panelet kan bringes i spil.

Ud over Vestel tilbyder producenter såsom Bang & Olufsen, LG, Loewe, Sony, TCL og Vizio skærme med Dolbys HDR-format.

Netflix fremhæves i pressemeddelelsen, så det virker sandsynligt, at de bliver en af indholdsleverandørerne på Vestels TV. Herudover kan indhold i formatet opleves på UHD Blu-ray samt fra iTunes på Apple TV 4K.

Med CES 2018 lige om hjørnet, bliver vi formentlig klogere på planerne snarest. Vestel udstiller i den store hal på messen ved siden af selskaber såsom LG, Samsung og Sony. Flatpanels er som sædvanlig i Las Vegas.



Del på:


Flere nyheder

The Last Jedi

'The Last Jedi' er første bekræftede Star Wars-film på UHD Blu-ray

18 Dec 2017 | Rasmus Larsen |
Netflix

Næsten en ud af tre danskere betaler nu for streaming

18 Dec 2017 | Rasmus Larsen |
YouSee nedbrud

YouSee og Blockbuster ramt af stort nedbrud

18 Dec 2017 | Rasmus Larsen |
INSIDE Apple TV

INSIDE er et skridt på vejen mod at opfylde Apple TV's spilambitioner

16 Dec 2017 | Rasmus Larsen |
DR TV

Guide: Klip kablet til tv-pakken

15 Dec 2017 | Rasmus Larsen |
Aji Pajit

USA ophæver netneutralitet

15 Dec 2017 | Rasmus Larsen |
Europa Parlamentet

Geoblokering af tv/film: Hvordan de danske EU-parlamentarikere stemte

15 Dec 2017 | Rasmus Larsen |
Disney Fox

Disney køber 21st Century Fox for 330 mia. kroner

14 Dec 2017 | Rasmus Larsen |