Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle runder 55 millioner solgte Chromecast - FlatpanelsDK

Google runder 55 millioner solgte Chromecast

09 Oct 2017 | Rasmus Larsen |

Der er gået lidt over 4 år siden Google lancerede den første version af Chromecast. Siden da er der solgt 55 millioner enheder, lyder det fra selskabet.

Salget accelererer

For lidt over et år siden rundede Google 30 millioner solgte enheder og nu står der 55 millioner på tavlen, fortæller Rick Osterloh, der er chef for hardware hos Google. Tallet dækker over både eksterne enheder (dongles) og Chromecast indbygget i tv-skærme.

Med andre ord accelererer salget af Chromecast, som åbner for en verden af streamingtjenester på tv-skærmen.

Det er svært at opstøve salgstal for de forskellige streamingenheder, da få selskaber vælger at offentliggøre statistik. Analyseselskabet Strategy Analytics estimerede i marts 2016, at der var solgt 37 mio. Apple TV, 27 mio. Chromecast (kun dongles), 20 mio. Roku og 10 mio. Amazon Fire TV.

Chromecast


Det bliver stadig mere populært at streame sine tv-programmer og film. I denne overgang håber amerikanske elektronikselskaber at få en fod indenfor i tv-industrien.

Chromecast er blevet så populær, at stemmer i branchen har stillet spørgsmålstegn ved om der overhovedet er brug for at have apps på tv-skærmen. Google har besvaret spørgsmålet ved at søsætte en større satsning på ’Android TV’, som er et fuldt styresystem til tv-skærmen. Amazon, Apple og Roku bygger også styresystemer til tv-skærmen.

Chromecast kom først senere til Danmark, men blev i de første regioner lanceret i sommeren 2013. Google har sidenhen lanceret tre nye versioner, herunder Chromecast Audio til musik samt Chromecast Ultra, der kan håndtere 4K og HDR. Prisen starter på ca. 320 kroner eller 630 kroner, hvis du vil have 4K HDR med.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |