Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAmazon holder fast i "intropris" året ud, mens vi venter på indhold - FlatpanelsDK

Amazon holder fast i "intropris" året ud, mens vi venter på indhold

06 Sep 2017 | Rasmus Larsen |

Det var meningen, at prisen skulle stige efter 6 måneder, men Amazon melder i dag, at ”introduktionsprisen” på 3 Euro fryses fast i resten af 2017. Danskerne må da også spejde langt efter visse Amazon-produktioner.

Indholdskatalog med mangler

Amazon har stærke titler i form af The Grand Tour, Man in the High Castle og Transparent. I de globale markeder må seerne dog spejde langt efter visse Amazon-produktioner såvel som det omfattende katalog, som eksempelvis amerikanerne har.

Da Amazon lancerede sin streamingtjeneste globalt i december 2016 var det til en særlig introduktionspris på 3 Euro. Det var meningen, at prisen skulle stige til 6 Euro efter 6 måneder i takt med at indholdskataloget blev udbygget.

I dag fortæller Amazon dog, at prisen på 3 Euro vil bestå året ud. Hvad der sker derefter, oplyses ikke.

Amazon Video


Med det nuværende indholdskatalog, kan det næppe undre. I 2017 måtte danskerne vente adskillige måneder på flere Amazon-produktioner, herunder 2. sæson af The Man in The High Castle, som i USA blev frigivet den 16. december, men først kom til Danmark i februar. Det samme skete med Transparent, Goliath og andet indhold.

Danskerne mangler stadig den Oscar-vindende ’Manchester By the Sea’, der havde premiere i biografer i november 2016. Amazon har med sin filmsatsning – i modsætning til Netflix – valgt at spille efter biografernes spilleregler og dermed forsinke filmudgivelser. De kunder, som betaler gildet, må pænt vente.

Samtidig er det generelle indholdskatalog noget tyndere end det tilsvarende i USA. Det gælder ikke kun Danmark, men alle de regioner, som Amazon trådte ind i for 8-9 måneder siden.

Det estimeres, at Amazon for 2017 øremærkede $4,5 mia. dollars til indhold, hvilket kan sammenlignes med $6 mia. hos Netflix. Alligevel lader de dog til at halse et par år efter Netflix i målet om at blive en global tv-mastodont. Mens vi venter på mere af det gode indhold, kan vi dog glæde os over, at prisen på 3 Euro (ca. 22 kr.) forbliver uændret året ud.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |