Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonThomson lancerer prisvenlige 43-65" Android TV - FlatpanelsDK

Thomson lancerer prisvenlige 43-65" Android TV

04 Aug 2017 | Rasmus Larsen |

Sony, Philips og Bang & Olufsen sælger allerede Android TV og nu melder Thomson sig på holdet med en pulje 43 til 65 tommer skærme, bygget på Googles styresystem, som ikke sprænger banken. De er i danske butikker nu.

Priser fra 4.999 kroner

Google får overtalt stadig flere tv-producenter til at støtte op om Android TV. Styresystemet, som kombinerer kanaler, apps og spil på tv-skærmen, skal samle producenter på tværs, ligesom Android gør det indenfor smartphones.

Thomsons nye Android TV har 4K-opløsning med adgang til bl.a. Netflix i den høje opløsning. Der findes desuden apps til Viaplay, Spotify og YouTube. Fordi det er Android TV, er der ydermere indbygget Chromecast, foruden WiFi og bluetooth. Det oplyses, at der er DVB-C, S2 og T2 tunere integreret.

Thomson Android TV


Selvom både Sony og Philips tilbyder Android TV i adskillige prisklasser, beviser Thomson med den såkaldte C64-serie, at Android TV bestemt ikke behøver at være dyrt. Du kan sååledes få et 65-tommer TV, bygget på styresystemet, til under 9000 kroner. Apps og spil drives af en quad-core processor.

Skærmene har et slankt, fladt design og er bygget på LCD-teknologi med bagbelyst LED. Det oplyses, at HDR understøttes i form af HDR10-formatet, men hardwaren vil næppe give den store effekt.

Thomson Android TV


Fjernbetjeningen har en Netflix-knap og der er 3 HDMI-port til rådighed, hvor i hvert fald den ene er HDMI 2.0.

Thomsons Android TV findes i 43, 49, 55 og 65 tommer i flere varianter, hvor forskellen udgøres af farven på rammen. De forhandles i Danmark af Power og priserne starter på 4.999 kroner.

Priser og forhandlere:
  • 43” Thomson Android TV
  • 49” Thomson Android TV
  • 55” Thomson Android TV
  • 65” Thomson Android TV

    Thomson Android TV specifikationer

    Fladt design
    LCD-skærmteknologi
    43, 49, 55 og 65 tommer
    4K Ultra HD-opløsning
    HDR understøttelse (HDR10)
    Android TV med indbygget Chromecast
    3 HDMI / 2USB
    Netflix 4K
    DVB-T2/C/S2
    WiFi
    Bluetooth
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

    24 Apr 2024 |

    Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

    24 Apr 2024 |

    Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

    24 Apr 2024 |

    SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

    23 Apr 2024 |

    Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

    23 Apr 2024 |

    Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

    23 Apr 2024 |