Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung lancerer 2 nye UHD Blu-ray-afspillere - FlatpanelsDK

Samsung lancerer 2 nye UHD Blu-ray-afspillere

04 Jul 2017 | Rasmus Larsen |

Fra en enkelt sidste år til to i år. UBD-M9500 og M8500 hedder de nye UHD Blu-ray-afspillere fra Samsung, som prismæssigt starter i midten af feltet.

2017 UHD Blu-ray fra Samsung

Sidste års UBD-K8500 erstattes af de to nye afspillere. Der er ikke banebrydende nyheder på programmet og den sydkoreanske producent har igen valgt at se bort fra Dolby Vision HDR-formatet.

M8500 lægger sig funktionsmæssigt op ad sidste års K8500, hvorimod M9500 byder på ny funktionalitet. M9500 får bl.a. ”private cinema mode”, hvor lyden kan sendes trådløst til bluetooth-hovedtelefoner. Herudover bliver det på M9500 muligt at streame filmen over på en smartphone eller tablet. Denne funktion er valgfri under UHD Blu-ray-standarden, men ingen producenter valgte at tage den i brug sidste år.

Samsung M9500 & M8500 UHD Blu-ray players


M9500 har desuden 2 HDMI-udgange, herunder 1 til lyd, og kan afspille 360-graders video. M8500 har en enkelt HDMI-udgang.

Begge afspillere leverer naturligvis 4K-opløsning, HDR (High Dynamic Range) og lydformater såsom Dolby Atmos og DTS:X. Der er indbyggede apps til bl.a. Amazon, Netflix og YouTube på begge.

Læs også: En status på UHD Blu-ray: Afspillere, film, Hollywood & formater

- “Samsung’s new UHD Blu-ray player automatically sets the TV screen and audio to the optimal level by analyzing the content source being played at the time, such as HDR, Atmos or DTS-X. This means consumers can now seamlessly enjoy the content they want without changing their TV or audio settings,” sagde Samsung da M9500 blev præsenteret på CES i januar.

Samsung UBD-M8500 og UBD-M9500 koster vejledende 2.999 og 3.499 kroner, men sælges allerede til lavere priser hos danske forhandlere. De er tilgængelige nu.

Priser:
  • Samsung UBD-M8500
  • Samsung UBD-M9500


    Samsung M9500 & M8500 UHD Blu-ray players

    Samsung UBD-M8500 specifikationer

    UHD Blu-ray
    Buet design
    4K Ultra HD
    HDR10
    Dolby Atmos & DTS:X (bitstream)
    Smart Hub (Netflix, Amazon, YouTube m.fl.)
    1 HDMI-udgang
    Ethernet + WiFi
    Multiroom Link

    Samsung UBD-M9500 specifikationer

    Alle funktioner fra M8500 plus:
    Buet design med berøringsfølsomme knapper og front-OLED
    2 HDMI-udgange (1 til billede, 1 til lyd)
    Private cinema mode
    360-grader video
    N Screen (BD to mobile)
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

    23 Apr 2024 |

    Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

    23 Apr 2024 |

    Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

    23 Apr 2024 |

    Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

    23 Apr 2024 |

    Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

    22 Apr 2024 |

    Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

    22 Apr 2024 |