Nintendo sender retro-udgave af 'Super Nintendo' på gaden til september - FlatpanelsDK
Super Nintendo

Nintendo sender retro-udgave af 'Super Nintendo' på gaden til september

27 Jun 2017 | Rasmus Larsen |

Efter at have frigivet NES Classic sidste år, vil Nintendo til september sende en retro-udgave Super Nintendo på gaden med 21 spil inkluderet. Den skal koste knap 700 kroner.

Super Nintendo Entertainment System

Sidst år besluttede Nintendo, at det var tid til at at genoplive de klassiske spilkonsoller. Selskabet lavede derfor en mini-udgave af den originale NES med en bunke spil inkluderet. Den blev hurtigt udsolgt og Nintendo trak den fra markedet kort efter.

Til at afløse den vil Nintendo lancere en retro-udgave af afløseren; den såkaldte SNES (Super Nintendo Entertainment System), der nok i Danmark er bedst kendt som ’Super Nintendo’. Den oprindelige 16-bit spilkonsol blev frigivet i 1991 og hvis du voksede op i 90’erne, så husker du den nok. Tæt på 50 millioner eksemplarer blev solgt verden over.

- “While many people from around the world consider the Super NES to be one of the greatest video game systems ever made, many of our younger fans never had a chance to play it,” sagde Doug Bowser, Nintendo USA’s SVP for salg og marketing. “With the Super NES Classic Edition, new fans will be introduced to some of the best Nintendo games of all time, while longtime fans can relive some of their favorite retro classics with family and friends.”

Super Nintendo


Super NES Classic, som den nye retro-udgave skal hedde, leveres med 21 spil, herunder Super Mario, The Legend of Zelda, Street Fighter og Final Fantasy. Den byder også på det uudgivede spil Star Fox 2. For at få adgang skal du gennemføre første bane af Star Fox.

Spillene opskaleres automatisk til HD-opløsning og spilkonsollen forbindes til tv-skærmen via HDMI. Der er to kablede spilcontrollere med i pakken.

Nintendo frigiver Super NES Classic den 29. September 2017. Indtil videre er lanceringensdatoen bekræftet for USA og Storbritannien, hvor den skal koste hhv. $80 og £80, hvor sidstnævnte svarer til knap 700 danske kroner. Mere information kan findes på nintendo.com.

21 spil inkluderet

Contra III: The Alien Wars
Donkey Kong Country
EarthBound
Final Fantasy III
F-ZERO
Kirby Super Star
Kirby’s Dream Course
The Legend of Zelda: A Link to the Past
Mega Man X
Secret of Mana
Star Fox
Star Fox 2
Street Fighter II Turbo: Hyper Fighting
Super Castlevania IV
Super Ghouls ’n Ghosts
Super Mario Kart
Super Mario RPG: Legend of the Seven Stars
Super Mario World
Super Metroid
Super Punch-Out!!
Yoshi’s Island



Del på:


Flere nyheder

Sony Dolby Atmos soundbar

Sony lancerer sin første Dolby Atmos-soundbar

24 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
TCL Roku TV

Førende tv-platform i USA runder 15 mio. aktive brugere

24 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
Farang C More

Interview: C More søsætter satsning på originalt indhold

21 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
Dolby Vision

Paramount vil frigive film i Dolby Vision & Atmos på UHD Blu-ray

21 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
Dunkirk

Christopher Nolan kritiserer skarpt Netflix's filmsatning

20 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
Bedste mediebokse

Guide: Bedste mediebokse til HBO, Netflix, TV2 Play, Viaplay m.fl.

19 Jul 2017 | Flatpanels |
HLG HDR on LG 2016 OLED

LG 2016 OLED har fået HLG HDR support med seneste opdatering

19 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
Dolby Cinema

Dolby og partnere har åbnet Dolby Cinema nummer 100

18 Jul 2017 | Rasmus Larsen |