EU-Parlamentet godkender ophævelse af geoblokering på rejser - FlatpanelsDK

EU-Parlamentet godkender ophævelse af geoblokering på rejser

19 May 2017 | Rasmus Larsen |

De nye regler, som blev præsenteret i februar 2017, der ophæver tjenesternes mulighed for at geoblokere medieindhold, er blevet formelt godkendt i EU-Parlamentet uden ændringer. Reglerne træder i kræft fra 2018.

Geoblokering ophæves ved rejser

De nye regler er formelt godkendt uden ændringer i EU-Parlamentet i Strasbourg. Der var 586 for og 34 imod. Reglerne træder i kraft fra 2018.

De nye regler betyder konkret, at udbydere af bl.a. videostreaming ikke længere må blokere for programmer, når du er på ferie. Det gælder tjenester såsom Netflix, Viaplay, TV2 Play og HBO Nordic, men ikke gratis eller public-service-tjenester såsom DR TV.

- ”Hos TDC Group glæder vi os over, at det ser ud til, at vi kan tilbyde endnu bedre muligheder for vores kunder fra næste år. Danskere er i stigende omfang interesseret i at tage deres underholdnings- og nyhedstjenester med sig på ferie eller forretningsrejse i EU, og det ser TDC Group frem til at levere på. EU’s beslutning om at sikre denne mulighed fra starten af næste år er en god nyhed for TDC og vores kunder” sagde Christian Philip Morgan, Mediedirektør TDC Group, til FlatpanelsDK, da regelændringen først blev fremlagt.

Det er vigtigt at understrege, at de nye regler for geoblokering kun gælder på ferier, hvorfor udbyderne skal finde en måde, hvorpå de kan verificere, at kunder ikke køber tjenester på tværs af landegrænser, samt implementere en måde til at tidsbegrænse adgang. Når reglerne stemples af EU's ministerråd har udbyderne 9 måneder til at implementere ændringerne.

EU har desuden sikret, at udbyderne ikke må tage ekstra betaling. FlatpanelsDK spurgte i februar YouSee, Netflix, DR, Stofa, Viaplay, Blockbuster, HBO Nordic og TV2 Play om en kommentar til de nye regler. Du kan læse reaktionerne her.


Geoblocking


NGO: Kun første skridt

De nye regler gør dog ingenlunde EU til et samlet digitalt marked. Du kan stadig ikke købe fodboldkampe i England, hvis du ønsker. Markederne er stadig opdelt af kunstige landegrænser vha. geoblokering.

Næste skridt bliver, at f.eks. danskere også skal kunne købe og leje medieindhold fra andre EU-lande uden at blive blokeret vha. kunstige internet-bomme. Lobbyister hos tv- og filmbranchen kæmper for at forpurre den plan.

- "This is a baby step towards better cross-border access to digital content for EU citizens. We’re pleased to have secured sensible limits to protect customers' privacy so that the new right does not lead to additional tracking of their whereabouts,” siger NGO-gruppen Greens/EFA, der kæmper for en fuldstændig udfasning af geoblokering indenfor EU.

- “However, we still have far to go to truly tear down digital borders between member states. These changes should not be confused with an end to geoblocking. EU citizens permanently on the wrong side of a border, like members of minority language communities, will continue to be refused access to streaming content. We will keep pushing for a genuine end to geoblocking," afslutter de.

- Kilde: Europa Parlamentet



Del på:


Flere nyheder

Dunkirk

Christopher Nolan kritiserer skarpt Netflix's filmsatning

20 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
Bedste mediebokse

Guide: Bedste mediebokse til HBO, Netflix, TV2 Play, Viaplay m.fl.

19 Jul 2017 | Flatpanels |
HLG HDR on LG 2016 OLED

LG 2016 OLED har fået HLG HDR support med seneste opdatering

19 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
Dolby Cinema

Dolby og partnere har åbnet Dolby Cinema nummer 100

18 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix: Internet TV kan "genoplive filmindustrien"

18 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
Ataribox spilkonsol

Kommende Atari spilkonsol vil byde på klassiske og nye spil

17 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
2017 TV SHootout

LG OLED kåret 'King of TV' for 4. år i træk ved TV Shootout

14 Jul 2017 | Rasmus Larsen |
Sony Android TV

Alexa kan styre Sony Android TV før Google Assistant kan

14 Jul 2017 | Rasmus Larsen |