Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee tabte tusindvis af tv-kunder i kvartal med nytårsnedbrud - FlatpanelsDK

YouSee tabte tusindvis af tv-kunder i kvartal med nytårsnedbrud

05 May 2017 | Rasmus Larsen |

Hvor stor en andel af kundetabet, der skyldes det katastrofale nedbrud nytårsaften, kommenterer selskabet ikke på. Ikke desto mindre vinkede 22.000 husstande farvel til tv-pakken fra YouSee i årets 3 første måneder. Flere nedgraderer til grundpakke og tv-boksen sælger ikke nok.

Næststørste fald i tv-basen

Kun i 1. kvartal 2015 har YouSee tabt flere tv-kunder. Selskabet tabte i årets tre første måneder 22.000 tv-kunder og varsler allerede nu, at en stor antenneforening på ca. 9000 klipper tv-leverancen fra 2. kvartal 2017.

Tabet kommer i et kvartal, hvor tv-signalet nytårsaften forsvandt hos YouSee-kunder landet over.

YouSee leverer tv-signal til 1.357.000 danske husstande. Vi skal tilbage til slutningen af 2011 for at finde et tilsvarende niveau. Selskabet skriver i regnskabet, at de forventer ”forværret kundeudvikling indenfor forbruger TV og mobil” henover året.

Selskabets tv-forretning ser dog stadig stærk ud. YouSee/TDC har siden toppen i 2014 tabt 53.000 tv-kunder, hvilket ikke er et uvæsentligt tal, men heller ikke katastrofalt.


YouSee-boks


Hver tredje har nu grundpakke

Den tætteste indikator for, hvor tæt kunder er på at opsige tv-pakken, kan vel nok findes i andelen af kunder med grundpakke.

32,8% af tv-kunderne – eller ca. hver tredje – har nu grundpakken. I 2012 lå andelen på 22-23%, så selvom folk endnu ikke opsiger tv-pakken i stor stil, vælger mange at nedgradere og supplere med streamingtjenester. Det er et problem for YouSee, der har en beskeden tilstedeværelse på markedet for streamingtjenester.

Heller ikke den nye YouSee-boks sælger som forventet
At dømme ud fra tallene sælger heller ikke den nye YouSee-boks som forventet. TDCs topchef har sat som mål at have en tv-boks ude i 45% af tv-kundernes stuer i 2018. Andelen af hjem med tv-boks steg moderat fra 29,4% i sidste kvartal til 30,1% i dette kvartal, så den målsætning når selskabet næppe. Ifølge regnskabet er der sendt ca. 100.000 bokse ud til kunderne.

YouSee sidder stadig ekstremt stærkt på det danske tv-marked, men seneste regnskab viser faresignaler og en mulig accelererende kundeflugt. Selskabet lover nu ”øget fleksibilitet og integration i on-demand-tjenester” .

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |