Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSe nyhederne i Panasonics 2017 Smart TV - FlatpanelsDK

Se nyhederne i Panasonics 2017 Smart TV

03 Mar 2017 | Rasmus Larsen |

Panasonic vil fortsætte med at bruge fundamentet fra Firefox OS under nyt navn og uden ræven som logo. I 2017 introduceres Amazon Prime Video, YouTube i 4K HDR, mappe-funktion, ”my app”-knap og en ny medieafspiller-app. Se også nyhederne demonstreret i video.

2017 Panasonic Smart TV

Mozilla har besluttet at droppe udviklingen af Firefox OS, men kernen i styresystemet videreføres. Panasonic tager udviklingen i egen hånd og vil fremover kalde platformen ”My Home Screen 2.0”.

En af de største nyheder i 2017 er vel nok tilføjelsen af Amazon Prime Video. App’en giver adgang til Amazons streamingtjeneste, som i december 2016 skyllede ind over Danmark. Der kan streames i op til 4K HDR-kvalitet, så du kan nyde bl.a. The Grand Tour i fuldt flor. Panasonic kan endnu ikke kommentere på om app’en kommer til tidligere års Smart TV.

Panasonic 2017 Smart TV


Af andre nyheder kan vi fremhæve YouTube i 4K HDR-kvalitet (tidligere op til 4K, men uden HDR), mulighed for at lægge apps i mapper samt en ny ”my app”-knap på fjernbetjeningen (foruden den dedikerede Netflix-knap). Der er desuden indbygget ”in-house streaming” ligesom i tidligere års modeller. Det gør det muligt at streame optagelser imellem tv-skærme.

Nogle af nyhederne præsenteres i videoen herunder.




Også ny medieafspiller

Der kommer også en opdateret app til afspilning af mediefiler. App’en understøtter video i 4K HDR10 og HLG formaterne. Hvad angår HLG, så står det for Hybrid Log Gamma. Det er broadcast-industriens HDR-format, som skal implementeres over de kommende år.

HLG vil blive understøttet af alle Panasonic 2017 TV og komme som opdatering til visse 2016 TV.

Læs også: CES 2017 trends: Hvad skal der ske med Smart TV?

Panasonics er den eneste producent, som nåede at benytte Firefox OS før Mozilla trak stikket. Platformen har foruden ovenfornævnte også adgang til Netflix, Blockbuster, Viaplay og SF Anytime, men mangler apps til bl.a. HBO Nordic, DR TV, TV2 Play, C More og andre.

FlatpanelsDK publicerer senere i dag en oversigt over Panasonics 2017 TV, hvoraf der også fremgår specifikationer og danske priser.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |