Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonIMAX har åbnet sin første VR-biograf - FlatpanelsDK

IMAX har åbnet sin første VR-biograf

21 Feb 2017 | Rasmus Larsen |

IMAX kalder det ”fremtidens lokationsbaserede virtual reality”. Selskabet har åbnet sin første VR-biograf i Los Angeles efter en smule forsinkelse. Her kan du opleve VR-sekvenser baseret på film såsom ‘Star Wars’, ‘John Wick’ og ‘The Walk’.

Flere på vej i 2017

Det første “IMAX VR Experience Centre” er åbnet i Los Angeles, Californien. Det var meningen, at det skulle have åbnet i 2016, men det blev en smule forsinket.

Så hvad er en VR-biograf helt præcis og hvordan adskiller den sig fra VR derhjemme? Svaret er indhold. IMAX vil medinvestere i indhold og tilbyde det eksklusivt i biografen i en periode, hvorefter det kan sælges på andre platforme, herunder platforme til hjemmet. Det svarer til den nuværende ”vinduesmodel” for film i biografen.

Ved at installere VR i biografer kan IMAX også tilbyde en bred kundegruppe adgang til oplevelserne. I hjemmet kan det let koste 10.000 kroner at erhverve sig udstyret og kommet i gang.

IMAX VR


I Los Angeles har IMAX installeret 14 “futuristic pods” – en slags stole med alt udstyr installeret – som er baseret på enten HTC Vive eller StarVR headsettet. Billetter sælges for mellem $7-10 dollars, afhængigt af oplevelsen. Der er tale om relativt korte klip af 10-15 minutters varighed, som typisk har omdrejningspunkt om et større filmtema.

Eksempler på disse er ‘Star Wars: Trials on Tatooine’, ’John Wick Chronicles’ og ‘The Walk’. Du kan få en fornemmelse for udbuddet ved at følge linket til IMAX’s bestillingsside.

VR som supplement

I takt med at stadig større 4K/HDR-skærme bliver installeret i hjem rundt om i verden, kigger biograferne på nye teknologier for at fastholde premium-oplevelsen. Engang var det teknologiske billedkvalitets-spænd imellem biograf og hjem markant, men i dag kan privatpersoner nyde eksempelvis HDR, som ganske få biografer – og ingen i Danmark – kan vise.

Hvad angår IMAX, så ser de virtual reality som et supplement til den klassiske biografoplevelse fremfor en erstatning.

- "One of my wishes is that a couple of years from now, people think of us not just for the experiences we provide now, but as a much broader entertainment company," sagde Richard Gelfond, IMAX CEO, til Variety.

Selskabet planlægger at åbne yderligere fem VR-biografer i Kina, Storbritannien, New York og Californien i 2017. Såfremt konceptet viser sig at være en succes, vil IMAX tilføje yderligere lokationer.

- Kilde: IMAX via Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

DTS:X lander på Disney+ i maj med 18 Marvel-film og Queens-koncert

15 Apr 2024 |

Medie: Disney tæt på store fodbold-rettigheder i Danmark

15 Apr 2024 |

Omfanget af hackede Roku Smart TV langt større end først antaget

15 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 LG OLED (B4, C4, G4) – starter lavere

12 Apr 2024 |

TCL træder ind på monitor-markedet med miniLED LCD

12 Apr 2024 |

James Camerons 4K-genudgivelser har vist sig kontroversielle

11 Apr 2024 |