De bedste nye TV på CES 2017 - FlatpanelsDK
CES 2017 bedste TV

De bedste nye TV på CES 2017

13 Jan 2017 | Rasmus Larsen |

CES 2017 er overstået og vi har haft tid til at lade indtrykkene synke. Årets messe var en af de bedste for tv-skærme i erindringen, så vi synes, at det er passede at gøre status. To tv-skærme markerede sig, men en af disse skilte sig særligt ud.

Runner-up: Sony OLED

Sony havde den største overraskelse i posen på CES 2017 med lanceringen af både OLED og Dolby Vision på tværs af flere modeller. Sidstnævnte havde ingen set komme.

Sonys OLED byder desuden på et ret særpræget lydsystem, hvor det er selve skærmpanelet, som gengiver lyden. Det er dog sidenhen kommet frem, at det faktisk er LG.Display, som har udviklet, hvis ikke størstedelen, så i hvert fald en god portion af lydteknikken.

Det skal da heller ikke være en hemmelighed, at Sony indkøber OLED-paneler fra LG.Display.

Sony OLED


Best of the Best: LG wallpaper OLED

LGs ”wallpaper” OLED havde vel nok været en lige så stor overraskelse, hvis ikke FlatpanelsDK og vores engelske søsterside FlatpanelsHD havde så godt som afsløret planerne allerede i november. Det fik vi også at høre for på CES, men sådan er gamet.

Alligevel var det en ret utrolig lancering af et blot 2,5 mm tyndt OLED-tv, der ophænges med magneter og som har både Dolby Vision og Dolby Atmos. Vel at mærke fra et firma, der er sprængfyldt med selvtillid efter de har erobret mange kunder i high-end-segmentet med OLED-tv.

LG W7 OLED


LG W7 OLED er ’Best of the Best’
Således mener vi også, at LGs wallpaper OLED var højdepunktet på CES 2017 blandt mange gode nyheder på tv-fronten. W7 skilte sig ud fra mængden og repræsenterer noget helt nyt og unikt på markedet.

Arrangørerne af CES er tilsyneladende enige. De giver LG W7 ’Best of the Best’-prisen på CES 2017. Vi kan blot konstatere, at vi er enige .

LG W7 wallpaper OLED


Andre interessante nyheder

Panasonic havde medbragt et nyt EZ1000 OLED og Samsung lancerede en nye serie af LCD-tv, som de kalder ’QLED’.

Hvis man kan abstrahere fra Samsungs rimelig kreative markedsføring, så er skærmene på flere punkter interessante. Der er nyheder i LCD-teknologien, som vi fortæller mere om snarest. Der er ret mange fine designdetaljer, som kan fremhæves. Q9-topmodellen er sågar flad i år.

Panasonics OLED-tv kan da heller ikke ignoreres. EZ1000 er meget imponerende, men det sætter lidt en dæmper på begejstringen, at skærmen kun kommer i 65”, ikke har Dolby Vision, bruger en død Firefox OS-platform og til forveksling ligner LG E6 med en anden højttaler på. Ej at forglemme udsigten til et ikke uvæsentligt prisskilt.

Vi kommer nærmere ind på alle fire skærme i separate, dybdegående artikler over de kommende to uger. Indtil da kan du læse mere i CES 2017 sektionen. Der er grund til at glæde sig til nyhederne i 2017.

Panasonic EZ1000 OLED


Samsung QLED LCD




Del på:


Flere nyheder

Viasat

Viasat hæver prisen med op til 24 kr/md. fra januar 2018

23 Nov 2017 | Rasmus Larsen |
TV til spilkonsollen

Guide: De bedste tv-skærme til spilkonsollen

22 Nov 2017 | Flatpanels |
MPEG2

Waoo udfaser MPEG2 men holder fast i analogt tv

21 Nov 2017 | Rasmus Larsen |
Nolan 4K HDR

7 film af Christopher Nolan udkommer på UHD Blu-ray i december

20 Nov 2017 | Rasmus Larsen |
Black Friday 2017

Black Friday 2017: Bedste tilbud

20 Nov 2017 | Flatpanels |
Polk Audio

Polk Audio melder sin ankomst i Skandinavien

20 Nov 2017 | Rasmus Larsen |
Black Friday 2017

Hvad vi holder særligt øje med på Black Friday 2017

17 Nov 2017 | Flatpanels |
Vimeo

Vimeo streamer nu i HDR og 8K-opløsning

17 Nov 2017 | Rasmus Larsen |