Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSalget af DVD/Blu-ray i Danmark falder hastigt - FlatpanelsDK

Salget af DVD/Blu-ray i Danmark falder hastigt

12 Sep 2016 | Rasmus Larsen |

I 2011 blev der solgt over 11 millioner DVD/Blu-ray-filmskiver, men i 2015 var salget faldet til 4,5 millioner. Der er ingen udsigt til bedring for danskerne søger i stedet mod streaming. Det skriver Søndagsavisen.

DVD/Blu-ray falder år for år

Tendensen er global, men i Danmark går det stærkt blandt andet på grund af en veletableret internetinfrastruktur. Dankserne søger mod streaming og det kan mærkes på salget af de fysiske filmskiver.

Fra 2011 til 2014 blev salget mere end halveret fra 11,2 mio. til under 5,5 mio. filmskiver. I 2015 tog salget igen et markant dyk til under 4,5 mio. solgte skiver. Det viser tal fra Foreningen for Danske Videodistributører (FDV), som Søndagsavisen har fået indblik i.

- ”Det er gået ekstremt hurtigt. Forbrugerne har taget streamingtjenesterne til sig, og det er hovedsageligt derfor, vi har set et alvorligt fald på relativt kort tid. Vi er vidne til et skifte, som på mange måder er en helt naturlig overgang, hvor en del forbrugere skifter DVD og Blu-ray ud med digitale tjenester,” siger Ditte Rie Agerskov, kommunikationschef i Foreningen for Danske Videodistributører til Søndagsavisen.

Som det kan ses på grafen, har DVD’en udgjort den klart største andel af salget. Salget af Blu-ray har ikke samlet faldet i DVD op. Blu-ray er ligeledes gået tilbage siden 2012.


Ingen udsigt til bedring

Der var streamingtjenester før Netflix, men det var lanceringen af netop Netflix i 2012, som for alvor satte gang i overgangen til streaming. Netflix er som bekendt en abonnementstjeneste, hvorimod tjenester såsom iTunes, Blockbuster og Google Play Film tilbyder film, der kan købes og lejes enkeltvis.

Se også guide til streamingtjenester

Flere af de butikker, som udbød store kataloger af film på skiver, er også lukket. I 2014 lukkede TP Musik, i 2015 lukkede Stereo Studio og i 2016 lukkede Fona. Sidstnævnte er blevet opkøbt af Elgiganten, der dog ikke i samme omfang tilbyder filmskiver. Branchen forsøger at øge antallet af DVD/Blu-ray-skiver i handlen.

Tal for det nye ”Ultra HD Blu-ray”-format indgår ikke i ovenstående tal, da disse skiver først blev sendt på markedet i foråret 2016. Selvom UHD Blu-ray har fået en stærk start globalt, forekommer det dog usandsynligt, at det vil rykke synderligt på udviklingen.

FDV tør ikke spå om hvor længe filmskiven vil overleve endnu, men påpeger, at der i 2015 stadig blev omsat for 461 millioner kroner.

- Kilde: Søndagsavisen

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |