Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips præsenterer 55" OLED-tv med Ambilight, 4K, HDR & Android TV - FlatpanelsDK

Philips præsenterer 55" OLED-tv med Ambilight, 4K, HDR & Android TV

01 Sep 2016 | Rasmus Larsen |

Philips har i dag på IFA 2016 i Berlin præsenteret deres første OLED-tv. Det bliver den nye topmodel i 9-serien kaldet 901F med Ultra HD, HDR (high dynamic range), Android TV og naturligvis Ambilight. Det skal koste 29.999 kroner.

Philips’ første OLED-tv

Efter flere års tilløb, og adskillige rygter undervejs, kunne Philips’ chef for tv-udvikling i februar ikke længere holde på hemmeligheden. Han proklamerede, at Philips ville lancere det første OLED-tv i 2016. Der er gået et halvt år siden denne udmelding og i dag på IFA 2016 præsenteres det færdige produkt for offentligheden.

Philips OLED TV


Philips’ OLED-tv bliver den nye topmodel i 9-serien. Den skal hedde 901F og placerer sig helt forrest i feltet med Ultra HD-opløsning, HDR (high dynamic range) og udvidet farverum (99% DCI-P3). Sammen med ”Perfect Pixel Ultra HD”-billedmotoren og det perfekte sortniveau får man eminent billedkvalitet, siger Philips.

Philips overhaler dermed også nogle af de andre selskaber, som de ynder at måle sig op imod. Samsung og Sony har stadig til gode at lancere tv-skærme baseret på OLED-teknologi; næste generation indenfor skærmteknologi. Philips har til sagen fået hjælp af LG.Display; det er dem der leverer OLED-panelet i skærmen.

En tv-skærm fra Philips er naturligvis ikke komplet uden Ambilight. Selskabet siger, at 901F bliver det første OLED-tv med Amiblight, hvilket dog næppe er en overraskelse, da det kun er Philips der tilbyder stemningslyset. Den 3-sidede Ambilight i skærmen kan enten følge farverne i billedet eller lyse i en konstant tone. Der er også rig mulighed for at individualisere Ambilight, herunder aktivere en spil-tilstand.

Philips OLED TV


Første OLED Android TV

Flere andre producenter har OLED-tv, men Philips bliver de første, som parrer det med Google’s Android TV-styresystem. Herfra kan man hente apps og spil, og selvom der stadig ikke findes danske apps til Android TV, er potentialet intakt. Platformen udvikler sig og får større opdateringer årligt med Google’s Android-udgivelser.

Med i pakken følger også Google Cast – der kendes fra Chromecast – hvilket gør det muligt at sende indhold fra telefon eller tablet trådløst over på tv-skærmen. Google Cast virker i dag med Netflix, Viaplay, DR TV, TV2 Play, HBO Nordic, YouTube og mange flere.

Philips OLED TV


Philips’ fjernbetjening blev med lanceringen af 2016-modellerne tidligere på året komplet redesignet. Det er nu en fladere sort fjernbetjening, dog med det klassiske layout af knapper. Der er en stor Netflix-knap midt på. På bagsiden er der et fuldt qwerty-tastatur og der er også indbygget mikrofon til at foretage stemmesøgninger.

Med i pakken følger desuden et integeret 6.1 lydsystem, med 6 frontvendte enheder. Systemet leverer 30W, lyder det. Bassen leveres af en "bagudvendt Triple Ring-bashøjtaler, som sørger for den helt rigtige basgengivelse". Højttalerne er placeret elegant under skærmen som en slags integreret soundbar.

Philips OLED TV


Philips 55POS901F kommer til Danmark i 4. kvartal til en vejledende pris på 29.999 kroner.




Specifikationer

Billede:
OLED-teknologi
Ultra HD-opløsning
HDR (high dynamic range)
Perfect Pixel Ultra HD
99% DCI-P3 farverum
10-bit panel – 17-bit intern billedbehandling
Lyd:
6.1 lyd
30W effekt
Smart TV:
Android TV
Google Cast
3-sidet Ambilight
Quad-core processor

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |