Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEt teknisk indblik i Bang & Olufsen's BeoVision 14 - FlatpanelsDK

Et teknisk indblik i Bang & Olufsen's BeoVision 14

11 Aug 2016 | Rasmus Larsen |

Bang & Olufsen lancerede i går BeoVision 14, der på flere fronter repræsenterer noget helt nyt fra det danske selskab. FlatpanelsDK har gravet dybere og talt med B&O om teknikken i skærmen.

Et bagbelyst LCD-panel

Selskabet præsenterer skærmen med ordene: ”Selvom det ser velkendt ud, er alt nyt – både indeni og udenpå”. Designet med egetræslamellerne taler naturligvis sit eget sprog, men tager man et nærmere kig på billedsiden, er der ganske rigtigt ændret på sagerne ift. BeoVision 11.

BeoVision 14 er først og fremmest baseret på et LCD-panel, men ulig forgængeren BeoVision 11 og den mere aktuelle BeoVision Avant, der begge bruger kantbelyst LED, hvor lysdioderne er placeret langs siderne af skærmen og lyset dernæst fordeles vha. en lysspreder, bruger BeoVision 14 bagbelyst LED (også kaldet direct LED).

BeoVision 14


Det vil sige, at lysdioderne er placeret bagved LCD-panelet og dermed kan man bedre styre fordelingen af lyset henover skærmens overflade. Typisk betyder det, at problemer såsom lys der slipper igennem fra kanterne (bleeding) og lysplamager på midten af skærmen (clouding), reduceres til et absolut minimum. Det betyder dog også, at skærmen typisk bliver lidt tykkere, hvilket nok forklarer, at BeoVision 11 er 0,4 cm tykkere end forgængeren.

- ”Besides a vast number of VisionClear technologies, BeoVision 14 is based on a blinking backlight with global dimming and provides an improved uniformity and overall noise reduction and increased sharpness in details,” forklarer Bang & Olufsen i et teknisk dokument.

BeoVision 14 kan derimod ikke styre LED-bagbelysningen i zoner, ligesom f.eks. BeoVision 7-55 engang kunne. Det er nok en af grundene til, at B&O har valgt at udelade HDR (high dynamic range). Det oplyses, at skærmen har et ægte kontrastforhold på 4000:1 og bruger 100 Hz VA LCD-panel.

Tv’et har derimod Ultra HD-opløsning, altså 3840x2160 pixels, hvilket er 4 gange højere end Full HD. Til at servere indhold i den højere opløsning har B&O udstyret skærmen med 4 HDMI-indgange, som er af den ægte HDMI 2.0 type med såkaldt HDCP 2.2, der sikrer, at kopisikret indhold kan afspilles. Eksempelvis fra en Blu-ray-afspiller eller spilkonsol. For første gang i en B&O skærm er der også dekodning af både HEVC, som er efterfølgeren til MPEG4, samt VP9, som er Google’s alternativ. Det sikrer, at man kan fodre skærmen med 4K-indhold via streaming.

BeoVision 14


VisionClear og fabrikskalibrering

I skærmen sidder Bang & Olufsen’s unikke 360-graders lyssensor. Den er ikke ny, men er optimeret og sikrer, at skærmen adapterer til de skiftende lysforhold, som der måtte være i en stue.

- ”The sensor in BeoVision 14 is omni-directional, which means it measures the ambient light in a 360 degree view; not only the lighting in the room or from windows affect the viewing experience, white walls also reflect ambient light, which then affects the auto contrast adjustment of the screen,” lyder det.

For yderligere at sikre optimal visning i meget oplyste stuemiljøer har B&O givet frontglasset en anti-refleksiv behandling.

- “BeoVision 14 also includes an antireflection coated contrast screen with coating on both sides of the glass. In BeoVision 14 the front glass is made of two pieces of 2 mm thick clear glass plates, laminated with a tinted foil in the middle”

Da B&O tidligere lancerede den moderne udgave af Avant, introducerede de også billedprofiler. Disse er videreført i BeoVision 14, som tilbyder ”General”, der er standard, samt ”Movie” og ”Game”. Movie-profilen er optimeret mod et hvidpunkt på 6500 Kelvin og er derved varmere end General og Game, som B&O har valgt at fastsætte til 9800 Kelvin. Game-profilen sikrer, at det såkalte input lag - altså forsinkelse på signalet - reduceres. Det er nyttigt, når man vil tilslutte en PlayStation eller Xbox.Vil man fuldstændig slå billedkredløbene fra, kan man vælge ”Monitor”-profilen, som også er velegnet til brug sammen med en PC.

BeoVision 14
Disse billedprofiler kan sættes uafhængigt for hver HDMI-port, så f.eks. HDMI-porten med PlayStation på altid står i Game-profil, men tv-kanaler vises med ”General”. Brugeren kan også ændre farvetemperaturen manuelt, hvis det ønskes.

Hvert eksemplar af BeoVision 14 gennemgår en omhyggelig billedkalibrering, før den forlader fabrikken, fortæller B&O.

- “The calibration method is unique in the industry and consists of a professional grade 10-level factory measurement/characterization of both grey scale and the red, green and blue primaries of each individual TV screen. This ensures that all Bang & Olufsen TVs leaving the factory have the same high standard of screen calibration and do not need subsequent professional calibration services.“

Afslutningsvis forklarer B&O, at deres VisionClear-billedsystem også er en del af BeoVision 14. VisionClear har været integreret i skærmene i mange år, men er løbende blevet videreudviklet. Det er systemet, der sørger for at billedoptimere bl.a. farver og lysstyrke afhængigt af indholdet på skærmen. Det arbejder i dag sammen med 360-graders lyssensoren.

3D er droppet på BeoVision 14 og vil kun være tilgængelig i de større formater i Avant-serien.

Lyden i BeoVision 14

Bang & Olufsen insisterer på at god lyd er en del af tv-oplevelsen og derfor indbygger de som regel højttalere, som sjældent kan matches af konkurrenterne. BeoVision 14 er ingen undtagelse. Bag egetræslamellerne sidder adskillige enheder.

- “BeoVision 14 offers a fully active three-way loudspeaker system. The system for both sizes consists in each channel of a 2” midrange, and a ¾” tweeter all working in a closed cabinet. The centre-bass system is a custom-made 4” loudspeaker driver in a closed box version for the 40-inch version, whereas the 55-inch version the bass system is ported with the bass port facing downwards to avoid diffractions,” forklarer de.

BeoVision 14


Det tilføjes, at hvert højttalerkabinet er ophængt med gummibøsninger og at højttalerne er ”individually equalized and driven by one 30 watt Class D amplifier per unit (total x 6)”.

TrueImage-systemet sørger for at upmikse og nedmikse lyden, så den altid passer til præcis det andet højttalere, som er tilsluttet skærmen. Har du f.eks. to højttaler, sørger systemet automatisk for at nedmikse et surround-spor – og vice versa.

Der er som altid en fuld digital 7.1 surrounddekoder indbygget i BeoVision 14. Den kan vha. TrueImage-systemet levere 12 lydkanaler. Vha. B&O’s PowerLink-stik (4x RJ45) kan man tilslutte op til 8 BeoLab-højttalere via kablet. Herudover kan man tilslutte op til 8 yderligere BeoLab højttalere trådløst vha. WiSa-system, som er indbygget i BeoLab 14.

Af lydformater kan der dekodes findes Multichannel PCM, Dolby Digital, Dolby Digital Plus 5.1, DTS Digital Surround, HE-AAC v1 / v2, LC-AAC, mp3, WMA, WMA lossless og FLAC.

Skærmen indeholder også ”Bang & Olufsen Network Link”, som lader skærmen indgå i en multiroom-opsætning i hjemmet.

BeoVision 14


Android TV fra Google

Android TV er Google’s styresystem til tv-skærme. Det blev præsenteret i midten af 2014, den første boks med systemet udkom i slutningen af 2014 og de første tv-skærme i midten af 2015. Nu er Bang & Olufsen også med på vognen og har integreret Android TV styresystemet som base i BeoVision 14.

- ”Vi anvender Android L version 5.1.0, og vil senere opdatere til Android M (6.0, red). Alle solgte TV kan automatisk opdateres til M versionen, når vi frigiver denne version” sagde Tina Banzhaf, Global PR manager til FlatpanelsDK.

Android TV brugerfladen er mere eller mindre identisk uanset producent og vil på BeoVision 14 derfor ikke afvige markant fra de andre. De klassiske indstillingspunkter fra B&O vil dog være tilgængelige fra menuerne.

Android TV


BeoVision 14 har også Google Cast, der er protokollen bag Chromecast. Med denne funktion kan du fra en iPhone/iPad eller Android-mobil/tablet åbne en app og sende videoen over på tv-skærmen trådløst.

Med overgangen til Android TV, overgår styringen af BeoVision 14 samtidig til bluetooth fremfor infrarød. Det er nødvendigt for at kunne styre brugerfladen efter hensigten. Derfor lancerer B&O en ny version af deres fjernbetjening kaldet ”BeoRemote One Bluetooth”.

BeoVision 14
BeoRemote One Bluetooth kan dog falde tilbage på infrarød, såfremt det skulle være nødvendigt. Det vil således fortsat være muligt at styre tilsluttede tv-bokse elelr andre enheder via fjernbetjening som hidtil. B&O forklarer, at BeoVision 14 har “3 x PUC control outputs with 2 channels in each meaning control of up to 6 Set top Boxes”.

BeoVision 14 kan desuden styres med BeoRemote App til iPhone og iPad. Tilføjelsen af bluetooth gør det muligt at tilslutte trådløse hovedtelefoner. Mediefiler vil kunne afspilles via en indbygget medieafspiller-app. Skærmen understøtter også DLNA.

I BeoVision 14 er der indbygget dual-tuner til DVB-C, DVB-T2 og DVB-S2. Ved at tilslutte en USB-harddisk til skærmen kan du således optage en tv-kanal imens du ser en anden.

Endelig er der Multiview, som gør det muligt at se ”to billeder simultant”.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |