Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips tilføjer ny Ambilight-funktion forud for fodbold-EM - FlatpanelsDK

Philips tilføjer ny Ambilight-funktion forud for fodbold-EM

09 Jun 2016 | Rasmus Larsen |

Philips har over de seneste år udvidet deres Ambilight-system og som optakt til fodbold-EM tilføjer de endnu en funktion, som gør det muligt at få landsholdets farver op på væggen.

Ambilight til fodboldkampen

Philips skiftede for nogle år tilbage til en Ambilight-løsning baseret på lysdioder og det har gjort dem i stand til at gøre lyssystemet mere alsidigt. I dag kan man f.eks. vælge imellem en bred palette af konstante farver, vælge et dynamisk lysshow eller parre Ambilight med husets Philips Hue-lamper.

Nu tilføjes endnu en Ambilight-funktion, der henvender sig til fodboldentusiaster. Fra en app til iOS eller Android kan man indstille skærmen til at vise landsholdets nationale farver bag skærmen under kampen.

Philips Ambilight


- ”Vi ved, at fodboldfans er meget dedikerede. Via en app kan du vælge dit holds flag og vi gør det muligt, at få dit holds farver til at danse på væggen bag dit tv; eksempelvis når dit hold scorer et mål,” fortæller produktspecialist Mads Neumann fra TP Vision, som står bag Philips TV. ”Du kan også uddele gule og røde kort eller fejre sejren med et festfyrværkeri.”

Funktionen virker på Philips Smart TV fra 2012 og frem. For at komme i gang skal du blot hente den gratis app til iOS eller Android.

Selvom Danmark ikke deltager ved sommerens slutrunde, håber Philips, at deres kunder med et Ambilight-tv vil prøve den nye funktion. Fodbold-EM starter i morgen den 10. juni med åbningskampen imellem Frankrig og Rumænien.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |