Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEU vil inddrage flere tv-frekvenser til mobilt bredbånd - FlatpanelsDK

EU vil inddrage flere tv-frekvenser til mobilt bredbånd

30 May 2016 | Rasmus Larsen |

Det Europæiske Råd ønsker, at man inddrager visse nuværende tv-frekvenser og konverterer dem til mobilt bredbånd. Der er specifikt tale om 700 MHz-båndet, som både DR og Boxer benytter sig af i dag.

Flere frekvenser til data

Dedikerede tv-frekvenser kan kun bruges til at udsende tv-kanaler, hvorimod en konvertering til mobilt bredbånd vil sikre større kapacitet til højhastighedsdata i bred forstand. Derfor foreslår Det Europæiske Råd, at visse frekvenser kan bruges mere effektivt.

- "Med frigivelsen af 700 MHz-båndet til mobilt bredbånd er der taget et vigtigt skridt hen imod at gøre bredbånd tilgængeligt for alle borgere i EU. Hurtigt internet er ikke kun vigtigt for den økonomiske udvikling i EU, men også for borgernes hverdag. Sammen med andre foranstaltninger sikrer 700 MHz-båndet hurtigt internet i EU senest i 2020." sagde Henk Kamp, Nederlandenes økonomiminister.

700 MHz-båndet omfatter frekvenserne fra 694 MHz til 790 MHz, som i dag er dedikeret digitale tv-kanaler. I Danmark benyttes 700 MHz-båndet af både DR og Boxer til at udsende tv-kanaler.

For DR og Boxer vil det betyde, at visse tv-kanaler skal rykkes til en anden frekvens og at der bliver mindre kapacitet i sendenettet. Det kan løses ved at overgå til f.eks. DVB-T2 og mere effektive komprimeringsformater såsom HEVC. Eller ved at tv-udbyderne overgår til streaming-teknologi via internettet i stedet for at benytte tv-antenner.

Det Europæiske Råd ønsker, at EU-landene foretager konverteringen inden den 30. juni 2020. De vil lade 470-694 MHz frekvensbåndet være dedikeret til tv-kanaler og trådløse mikrofoner indtil mindst år 2030.

Før forslaget kan tage effekt skal Europa Parlamentet tilslutte sig til Det Europæiske Råds holdning.

Reallokering af 700 MHz-båndet

Ifølge Rådets holdning skal EU-landene reallokere 700 MHz-båndet (694-790 MHz) til trådløse bredbåndstjenester på harmoniserede tekniske betingelser inden 30. juni 2020. Hvis de ikke kan det, kan de af behørigt begrundede årsager beslutte at udsætte adgangen til båndet med op til to år. Årsagerne til udsættelsen kan f. eks. være uløste problemer med skadelig interferens eller grænseoverskridende koordinering.

EU-landene skal senest 30. juni 2018 vedtage en "national køreplan" for, hvordan de vil gennemføre afgørelsen. Køreplanerne bliver offentlige.

Opretholdelse af konventionelle fjernsynstjenester

I Rådets holdning hedder det, at landene skal sikre, at frekvensbåndet under 700 MHz(470-694 MHz) er tilgængeligt for digitalt TV og trådløse mikrofoner mindst indtil 2030 afhængigt af de nationale behov. Det giver den audiovisuelle sektor lovgivningsmæssig forudsigelighed på lang sigt vedrørende tilstrækkelige ledige frekvenser, så den fortsat kan levere og udvikle tjenester og sikre de nødvendige investeringer.

EU-landene vil på visse betingelser have lov til at anvende disse frekvenser til andre formål, blandt andet mobile internettjenester.
- Kilde: Det Europæiske Råd

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |

'Dybet', 'Aliens', 'Titanic' og 'Livsfarlig løgn' endelig klar i 4K i Danmark

26 Mar 2024 |