Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEU vil pålægge Netflix, Amazon m.fl. indholdskvoter - FlatpanelsDK

EU vil pålægge Netflix, Amazon m.fl. indholdskvoter

25 May 2016 | Rasmus Larsen |

20% af indholdet på Netflix, Amazon og andre streamingtjenester, der opererer indenfor Europa, skal fremover være europæisk indhold. Det bliver realiteten, hvis et forslag om indholdskvoter fra EU, som er fremlagt i dag, bliver vedtaget.

EU vil diktere indholdskvoter

EU-Kommissionen havde lovet borgerne fri adgang til streamingtjenester på tværs af Europa ved at forbyde geoblokering for at styrke konkurrencen og forhindre diskriminering baseret på fysisk bopæl. Det bliver behandlet til efteråret.

I stedet får vi til at starte med indholdskvoter, som den etablerede branche har lobbieret for.

Minimum 20% af indholdskataloget skal være europæisk indhold
Forslaget fra EU er præsenteret i dag som en del af EU’s ”Digital Single Market” og er altså endnu ikke vedtaget formelt. I praksis betyder forslaget, at Netflix, Amazon og andre internationale streamingtjenester skal dedikere minimum 20% af indholdskataloget til europæisk indhold, når de opererer i europæiske lande. Det europæiske indhold skal også have en fremtrædende plads i brugerfladen.

Forslaget vil ydermere muliggøre, at medlemsstater kan kræve, at streamingtjenester skal investere i den lokale indholdsproduktion.

Små, nystartede streamingtjenester går fri.

- "I want online platforms and the audiovisual and creative sectors to be powerhouses in the digital economy, not weigh them down with unnecessary rules. They need the certainty of a modern and fair legal environment: that is what we are providing today," sagde Andrus Ansip, vice president for EU's “Digital Single Market” strategi ved fremlæggelsen af forslaget.

Tradionelle udbydere af tv-kanaler er allerede pålagt lignende kvoter i Europa og de har lobbieret for, at det også skal gælde streamingtjenester, delvist for at kunne afsætte flere produktioner til visning på streamingtjenesterne. EU-Kommissionen mener, at kvoterne skal sikre lige konkurrencevilkår og øge investeringerne i den europæiske tv- og film-industri. Kvoterne skal også sikre ”kulturel diversitet”, forlyder det.

I skarp kontrast til EU-Kommissionens påstande står imidlertid en tjeneste som YouTube, der ser ud til at gå fri fordi den er gratis. Her blomstrer ”kulturel diversitet” i hidtil uset grad. Alle kan tale frit, ytre deres mening og pleje deres niche-interesser. Det har skabt et dynamisk multi-kulturelt videonetværk.

Forslaget gør det også muligt for tv-kanaler at vise flere reklamer og i større grad gøre brug af ”product placement” og sponsorater.

Netflix er imod

Netflix er imod forslaget og advarer mod, at det kan gøre præcis den modsatte end hvad det er sat i verden for at opnå.

- "Rigid numerical quotas risk suffocating the market for on-demand audiovisual media services. An obligation to carry content to meet a numerical quota may cause new players to struggle to achieve a sustainable business model," lyder det fra Netflix i en kommentar til forslaget.

Hvor hårdt forslaget rammer giganter som Netflix og Amazon, er dog ikke klart på nuværende tidspunkt. Netflix tilbyder allerede 21% Europæisk indhold i kataloget i dag, mens Amazon tilbyder 27%, fremgår det i tal fra European Audiovisual Observatory. Tjenesterne køber dog dette indhold ude i byen og investerer ikke selv i særlige mange europæiske film og tv-serie-produktioner.

Netflix frigav for nylig deres første franske tv-serie, Marseille, og har produktioner undervejs i Spanien, Italien og Tyskland.

Mens EU henviser til rapporter, der peger på, at markedet i Europa ikke er dynamisk nok, viser en undersøgelse - som mediet The Verge henviser til - fra Frankrigs L'Institut d'études politiques de Paris, at subsidier til hhv. fransk og koreansk indholdsproduktion ikke har hjulpet med at udbrede lokalt indhold verden over. I stedet har det skabt en ”monopolistisk” industri. EU’s forslag vil kun forværre markedssituationen, argumenteres det.

Patrick Messerlin, professor ved L'Institut d'études politiques de Paris, siger, at EU’s forslag er misforstået og at EU falder for "the old guys who want to do business like they did 50 years ago". Han afslutter: "Here, it's the war of the dinosaurs... It's Jurassic Park."

- Kilde: EU-kommissionen (1, 2) via The Verge

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |