Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDell præsenterer ny 43" 4K-monitor kaldet P4317Q - FlatpanelsDK

Dell præsenterer ny 43" 4K-monitor kaldet P4317Q

18 May 2016 | Rasmus Larsen |

Dell har præsenteret en gigantisk PC-skærm. Den nye 43-tommer P4317Q har en opløsning på 3840x2160 pixels og kan modtage signal på fire indgange samtidig. Den er netop sat til salg i USA for $1350.

Dell præsenterer ny 43” P4317Q

Philips lancerede for nylig deres 43-tommer 4K-skærm og nu er det Dell’s tur. Den nye Dell P4317Q har ligeledes et IPS LCD-panel med mere eller mindre samme specifikationer – muligvis det samme.

P4317Q tilbyder 3840x2160 pixels og understøtter op til 60Hz opdateringsfrekvens. Den kan modtage signal fra fire indgangsporte samtidig og vise hvert billede i 1920x1080 pixels. Dell refererer selv til skærmen som en ”multi-client monitor” og tror på, at den kan erstatte nuværende opsætninger med tre eller fire skærme side-om-side. Ud over Picture-by-Picture (PbP) funktionen, understøttes Picture-in-Picture (PiP).

Dell P4317Q


Skærmen kan forbindes til en PC via DisplayPort 1.2 eller HDMI. Desværre har Dell valgt at inkludere 2x HDMI 1.4 i stedet for HDMI 2.0, hvilket betyder, at du ikke kan få 3840x2160 opløsning i 60Hz via HDMI – højest 30Hz. Kun DisplayPort-stikket i skærmen understøtter den fulde opløsning. Philips har i deres version af skærmen integreret to HDMI 2.0 stik. Herudover har Dell valgt at integrere fire USB 3.0 porte, en lydindgang, hovedtelefon-udgang og indbyggede 2x 8W højttalere.

Dell P4317Q er netop sat til salg i USA for $1350 dollars. Den danske lancering og pris er endnu ikke bekræftet. Mere information kan findes på dell.com.

Specifikationer:

IPS LCD-panel
W-LED bagbelysning
42,51 tommer / 108 cm
Opløsning: 3840 x 2160 @ 60 Hz
Betragtningsvinkler: 178º (H) / 178° (V) 20
Lysstyrke: 350 cd/m²
Farvedybde: 1.06 billion
Resonstid: 8 ms (g2g)
PiP (to billeder), PBP (fire billeder)
4x USB: USB 3.0
1x VGA (analog)
1x DisplayPort 1.2
1x mini-DisplayPort 1.2
2x HDMI 1.4
2x MHL
1x lydindgang
1x hovedtelefon-udgang
1x RS232
2x 8W højttalere
Vesa 100x200mm til vægmontering
- Kilde: Dell via TFTCentral

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |